Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er det hele på plads. Der er nogle dejlige venner og familie, der tager sig af huset, haven og dyrene. Det er bare så dejligt trygt at vi ikke bbare har efterladt det hele hjemme.
Vi har også fået telefonpasser på til firmaet og så har vi jo denne blog til alle jer der gerne vil følge med os på rejsen. I kan også her skrive til os, så vil vi kikke ind på det når vi kommer forbi en net-cafè.
Udover sommerfuglene i maven, så er vi ved at få styr på rygsækken. Det er jo både vinter og hed sommer derovre, så vi skal kunne klare flere slags tøj. Og det er der jo ikke meget plads til i rygsækken.
Vi rejser natten mellem søndag og mandag og vi starter med at rejse til Amsterdam, hvor vi så er kl 07:40. Så går flyveren videre kl. 10:00 mod Lima i Peru, hvor vi så lander kl. 16:50 lokal tid, hvilket er ca. kl 22:00 dansk tid.
Så har vi en pause til kl 21:45 hvor vi letter med flyet mod Bolivia og så er vi fremme i La Paz kl. 00:35 efter næsten 24 timers rejse.
Så mandagen er rejsedag, hele dagen. Vi håber vi klarer det...forventningens glæde må ovv.erskygge strabasserne.
Forventningerne er også store på denne rejse i indianernes fodspor.
Og vi har meget at glæde os til:
Det er jo også vores brylluppsrejse og vi glæder os til at kunne blive viet af en shaman den 21. marts ved forårsjævndøgn.
Og vi skal besøge vores fælles "sponsorbarn" ved Cochabamba og og og...ja, vi glæder os.
- comments