Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen
Jeg er stadig i Swakopmund, Namibia på et lodge der hedder Gruner Kranz. I fredags var hele gruppen ude at spise på en restaurant, Napolitana, og efterfølgende gik vi ind ved siden af, hvor der var karaoke bar. Der blev skrålet igennem til sange som 'Just Called to Say I Love You', 'Material Girl', 'Spice Up Your Life', 'Hakuna Matata' etc.. Derefter tog vi tilbage til vores lodge, hvor der er indbygget en nightclub. Der blev festet og drukket godt igennem, og dagen derpå gik for de fleste med at blive ædru og sove ud.
Jeg fik talt med min mor et par gange over skype, og fik set Coco på webcam. Puha, jeg savner min lille pige :/
I vores dorm så vi et par film om aftenen, og gik derefter ret tidligt i seng, dog var der nogle der var hardcore og festede igennem på Gruniz (nightclub). I dag deltog de fleste i den fælles morgenmad som bliver lavet af crew'et. Kl. 9.30 tog de første afsted på deres aktivitet som er Sandboarding i Namibias ørken. Jeg har brugt det meste af morgenen på at uploade billeder til henholdsvis FB og min blog, da det tager utrolig lang tid pga. den dårlige internetforbindelse.
Jeg har også snakket med min lillebror over skype, og nu står den på afhentning af vasketøj og afslapning :)
Imorgen forlader vi Swakopmund og turen går videre til Spitzkoppe, en Cheetah Park og Etosha, der er en af Namibias størte naturreservater.
Jeg ved ikke, hvornår jeg igen får mulighed for at komme på internettet, men det må tiden jo vise.
Jeg håber, at I har det godt i det kolde Danmark (hvor der er sne!?). Her er det en smule køligt men ingen sne ;)
Hilsner fra Swakopmund, Namibia
Henriette
- comments