Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har vi haft vores første regnvejrsdag i Portugal. På vej til bussen råbte vores udlejer (vores reservemor) efter os på portugisisk, om ikke vi ville låne hendes parably - hun er rigtig sød og gør sit bedste for, at vi har det godt. I går kom hun med noget hjemmelavet marmelade-ligende, som vi lige skulle smage.
Heldigvis tog vi afsted i god tid hvilket var heldigt, da vi efter at være stået af bussen gik i ca. 30 min for at finde den rigtige skole. Vi spurgte forskellige mennesker og de troede åbenbart, at vi var fysikstuderende, i hvert fald endte vi pludselig i et fysiklokale med nogle andre portugisiske studerende og en lærer der efter lidt tid fandt ud af, at vi faktisk var fysioterapeutstuderende. Derefter blev vi sendt til en anden bygning, hvor det så endelig lykkedes, at finde det rigtige sted (Der var åbenbart flere skoler på samme område)
Vi mødte vores kontaktperson hernede, Margarida, som viste os rundt på skolen og bagefter kørte os til det praktiksted, hvor vi sammen skal være dennne her uge og som Jeanette skal være de næste 5 uger. Det er en slags plejehjem for pensionerede bankansatte.
Efter vores besøg på plejehjemmet kørte vi med Margarida til busstationen for at finde ud af, hvilke billetter og buskort der vil være smartest for os at købe, idet vi skal med bus til hvert vores praktiksted. Vi fandt en smart løsning, tror vi nok, deres system er lidt beværligt og det gør det ikke nemmere, at de ikke forstår engelsk, men vi får løst vores problemer alligevel.
Vi har det stadig lidt koldt i lejligheden men er blevet rigtig gode venner med vores nye varmepuder og el-ovn, så vi klarer den.
I morgen har vi en fridag, så der skal vi ud og løbe og forberede os på den kommende praktik.
- comments