Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle
Så er min første uge her på Penn State allerede gået. Jeg ankom til Newark lufthavn i New Jersey mandag middag lokal tid, og sammen med mine rejsemakkere, Jakob og Tobias (to gutter fra CBS som også skal læse her på Penn), tog vi så en taxa til China town i New York, hvor vi skulle samles op af en bus modbyen State College (hvor Penn State ligger). I 35 graders varme, med friture lugt og kinesiske tegn alle vegne, føltes det i virkeligheden mere som at være landet i Beijing end New York. Det blev heller ikke bedre af at den fine bus som vi havde forventet, i stedet var en lille mini bus uden aircondition og bagagerum. Vi sad bogstavelig talt tæt klistret til hinanden! Situationen var så spøjs, at vi nærmest havde uafbrudt grineflip de hele 4 timer til universitetet.
Vi ankom til Penn State Campus sent mandag aften, og blev mødt af et sødt exchange crew som hurtigt fik os indkvarteret i nogle værelser. Vi bor midlertidigt i de såkaldte EAST halls, hvor alle første års studerende normalt bor. Det er de ældste, grimmeste og dårligst placerede doorms på hele campus, så det er ret heldigt at jeg kun skal være her den første uge. Alt er så overdrevet stort her ovre. Campus svarer til en hel by, med egne veje, spisesteder osv. Byen er i den grad dedikeret til sport, og der er udendørs baner, diverse stadioner, svømmefaciliteter osv. (Jeg render rundt med et kort i tasken hele tiden)
Jeg har været heldig at have mit eget værelse her den første uge. Jeg havde dog lige besøg af en kinesisk pige nogle timer en dag, men hende flyttede de heldigvis ud.. (Hun lugtede altså virkelig grimt). Jeg nyder at have mit værelse (lidt primitiv indretning), men glæder mig alligevel til at flytte til South Halls tirsdag d. 18 august, og få lidt selskab af min amerikanske roomate, Liz. (HUN BRINGER ET TV J )
Første uge her på campus er primært gået med praktiske ting, registrering, betaling, møder osv. Her vrimler seriøst med kinesere. Jeg kan slet ikke forstå der kan være flere tilbage i Kina! Men altså, som altid hænger vi mest ud med europærerne og nogle australske gutter. Vi har også været ude to gange på disko /bar og fået øl til 25 cent og drinks til 1 dollar. (billigt). Lørdag d.15 august var vi på endags tur til Washington og det var super spændende. Jeg læser jo som bekendt amerikanske studier, og det var fedt at se alle de steder i virkeligheden, som jeg jo indtil nu kun har læst om eller set på billeder. Det var desværre alt for varmt og vi brugte derfor meget tid på at sidde og blive kølet ned på de diverse cafeer. Alt i alt, en god men varm og lang dag.
Første uge har været fyldt med nye indtryk og mennesker, og masser af gratis mad J Lad os håbe at dollaren forbliver lav og at den næste uge bliver lige så spændende som den første!
PS. Det er ikke kun på film at amerikanere spiser fastfood.. man kan faktisk ikke få andet L Jeg køber brød og yougurt i Walmart, i håb om at jeg ikke kommer til at ligne en flødebolle inden jeg kommer hjem.
Ha det godt så længe..
Senapigen.
- comments