Vores sidste uger på Gold coast! Vi er helt triste over at skulle væk. Vi elsker vores løbeture ned af stranden, vores pool, Coles (Mad-handle-sted) og bare Southport. De sidste par uger har været intens eksamens læsningen men med undtagelser! Der har været kæmpe bil race i Surfers, V8-race, så hele byen har været spærret af og folk er valfartet fra nær og fjern for at give 100$ for at se vild kørsel. Heldigt for os har vi fået lokale venner, så gratis billetter, så vi så på seje biler en hel dag og Ida-marie kunne næsten ikke se på dem i svingene, hun var sikker på at det ville gå galt. Karen var vildt begejstret, måske mest fordi at race inkluderede kolde øl. Derudover har vi tjent lidt lommepenge, da vores surfer instruktør spurgte om vi ville arbejde en dag for surf skolen og det kunne vi da ikke sige nej til. Han sagde at det inkluderede at aktivere en gruppe af unger på stranden mens den anden gruppe surfede, så det tænkte vi var piece of cake. Dog viste det sig at være 100 unge mennesker på 14-15 og vi skulle så underholde 66 af gange, så det var jo godt nok. Men det gik rigtig godt, vi var i vores es og der blev drejet på spilhjulet et par gange for at få aktiveret så mange som muligt. Det blev til høvdinge bold, kampråb og sejrsscener og det bedste var da en gruppe piger sagde, "Det her er meget bedre end dreamworld ( en forlystelsespark)". Vi blev enige om at vi bliver simpelthen nød til at lave noget lignende igen. Vi fik senere at vide at the Surf-school-boss havde sagt at vi havde de perfekte personligheder til jobbet og at hun gerne ville have at vi skulle arbejde mere, trist at vi skal væk nu så! Samme dag fik vi arrangeret en bjergbestigning med vores surfer dude, så i torsdags hentede han os om aftenen og vi kørte op i nationalparken, hvor første stop var glow worms. Der var den mest entusiastiske forsker, der havde studeret de glødende svampe og orme i 35år, så han kunne fortælle historier. Men det var så sejt at se en hel væg lyse op at små grønne prikker. Det lignede de selvlysende klistermærker vi havde i loftet da vi var små. Herefter kørte vi mod Mount Tamporine, vi kom ved midnat - sov to timer i bilen og kl. 02.00 gik vi i gang med at bestige bjerget i buller mørke. For første gang var vi helt stille, da vi både var for trætte og for forpustede til at kunne snakke. De sidste 400meter var nærmest klippe klatring, så stejlt var det! Vi nåede toppen lidt over 04.00 og der lå vi alle tre og så på stjerneskud, ren løvernes konge. I tide gik det op for os, at vi skulle dreje os 180 grader, for at se solopgangen og det er den smukkeste solopgang vi begge har set. Farverne kunne ikke komme med på kameraet, men solen var først helt lyserød og lilla og blev så knald rød. Det var en smuk tur ned igen, med udsigt over bjergene, uheldigvis var vores kamera løbet tør for strøm! I dag har den stået på surfing og fordi vi er blevet så gode venner med vores instruktør, så er det da blevet gratis for os, Så det nyder vi og vi kan også låne paddle boards alt det vi vil, så vi nyder den sidste uge! Vi fik ikke lige lagt op, men nu sidder vi i lufthavnen på vej til New Zealand. Vi har overstået alle vores eksamener og vi har nailet dem, eller de er i hvert fald bestået☺ Vi glæder os som små børn til at køre rundt i vores Van og nu sammen med Ida E. ROAD TRIP!