Profile
Blog
Photos
Videos
Winner winner chicken dinner. Ja ja ja, vi starter lige vores blog med at fortælle at Casper og Seb forlod Las Vegas i plus. 16 dollars for at være helt præcis:) Der er ikke mange der kan prale af aldrig at have tabt penge i Sin City:)
Nå, lad os starte fra starten, det er altid en god idé: Vi tog afsted fra L.A. tirsdag morgen, på den lange køretur til Vegas. Det var en 4-timers tur gennem ikke andet end ørken. Et af det mest syrede syn vi nogensinde har haft, var da vi i slutningen af turen (sjovt nok) endelig kom til Vegas. Las Vegas rejser sig lige foran øjnene på en, ud af intet andet end ørken. Det var et vildt syn.
Vi kørte ind på The Strip og fandt vores hotel Circus Circus. Det var et stort fedt hotel, til ingen penge overhovedet. Vores værelse var mega stort og vores seng er den største og blødeste vi nogensinde har oplevet. Vi havde købt to megafoner så vi kunne snakke med hinanden fra hver vores side af sengen:) (Ej det var bare for sjov, vi havde slet ikke købt megafoner, det var bare noget jeg skrev for at I skulle vide at vores seng var rigtig stor, og så brugte jeg megafon-joken for at illustrere hvor stor den egentlig var).
Om aftenen gik vi bare lige ud på The Strip for at kigge, og et orgie af lys ramte os lige i fjæset. Vegas er bare kæmpe stort. Vi besluttede os for at gå tilbage på værelset og få sovet. Vi havde kørt rigtig langt og vi vidste vi havde 5 dage i Vegas til at opleve det hele.
Dagen efter brugte vi hele morgenen og formiddagen ved vores pool på hotellet (det brugte vi for øvrigt alle morgener og formiddage på:)) desuden er vegas ikke særlig meget værd om dagen. Det er om aftenen at det hele sker, og på det tidspunkt at Vegas virkelig "shines".
Vi besluttede os for at tage bilen og køre ned af The Strip, sådan at vi havde et overblik over hvor det hele var, nu da vi skulle bruge de næste mange dage på at gå op og ned af dette kæmpe lys-vidunder. Det var cool at køre ned af den gade man har set så ufattelig mange gange på film og i serier og hvor de ellers bruger "strippen".
De følgende 3 dage vi havde i Vegas brugte vi så på at gøre alt det man skal gøre og se i Vegas (efter vores mening). Det er faktisk utroligt hvor langt man kan komme og hvor meget man kan se i denne by uden at bruge nogen penge overhovedet. Vi startede med at gå ned til Bellagios Fountains (springvand, til jer danskere der ikke er lige så "international" som mig og Seb). Det er noget af det smukkeste, og måske dét smukkeste, vi nogensinde har set. Det var en kæmpe eksplosion af af vand, lys og musik. Der var et show hvert kvarter og alle shows var forskellige. Vi endte med at stå der en lille time, fuldstændig paralyserede af de kæmpe springvand. Hvis nogen har set filmen Oceans 11, så er det det springvand man ser i slutningen af filmen.
Vi gik videre ned og kom så til hotellet The Mirage. Mirage har en stor vulkan, der går i udbrud hver time (det er ikke en rigtig vulkan, men bare noget de har bygget for syns skyld). Det var også en mega fed, og gratis oplevelse. Meget anderledes end Bellagio showet, da dette var et ild-show:)
Vi gik videre ned mod vores hotel, og kom så til hotellet Treasure Island, hvor der var et stort show kaldet Sirens of TI (Treasure Island). Det var en slags kønnenes kamp mellem piger i undertøj på et sørøverskib, og pumpede mænd i piratuniform på det andet sørøverskib. Ikke så fedt som de to andre shows, det mindede mest af alt faktisk om en dårlig Britney Spears musikvideo. Men de havde en flot fyrværkeri afslutning:)
Dagen (aftenen) efter havde vi planlagt nogle forskellige ting. For det første ville vi tage til Downtown Las Vegas og se de mange wedding chapels. Det var helt vildt hvor mange sjove der var, men det vi ledte efter var det flotteste, Little White Wedding Chapel. Det var et flot og sødt lille kapel hvor der var var et bryllup undervejs mens vi var der (bare rolig, ikke vores eget). Vi fik ikke set det indefra, da vi var bange for at de ville give os et tilbud vi ikke ville kunne modstå, og det ville vores mødre have været kede af:) Kapellet er også kendt fra tv-serien Venner, hvor Ross og Rachel bliver gift der i Las Vegas afsnittet.
Efter kapellet tog vi over til det højeste punkt i Las Vegas, hotellet Stratosphere. Der kunne man komme helt op på toppen og kigge ud over Vegas. Det gjorde vi så. Turen opad var vild. Vi kørte (fik vi at vide) i verdens hurtigste elevator. Vi kom helt op til toppen, etage 108, på under et minut. Udsigten deroppe fra var vildt flot. Man kunne gå rundt i en cirkel, lidt ligesom rundetårn bare lidt højere, og kigge på byen fra forskellige vinkler. Det var vildt flot. Vi fik også en øl på deres Sky Bar der lå på toppen:)
Efter den høje oplevelse kom vi igen ned på vand-niveau, da vi tog til hotellet The Venetian. De har bygget et helt hotel som Venedig, med kanaler og det hele. Man kunne også sejle i gondol, men vi sprang over. Det var heller ikke nogle gondollører tilstede ( fik i den? gondollører, kontrollører:) ) Men det var super smukt. Vi så også lige springvandet og vulkanen en ekstra gang:)
Sidste dag i Vegas besluttede vi os for at gå tidligere ud, for at suge det hele til os. Vi tog først hen til en shop der hed Gamers General Store. Der fik Casper købt nogle brugte Las Vegas spillekort fra nogle af de store kasinoer, sejt.
Vi tog tilbage på vores hotel, da vi havde fået gratis billetter til et stort adventure-land på vores hotel. Vi prøvede en kæmpe indendørs rutschebane med loop og det hele. Den var vildt sjov. Vi spiste på en 15 dollar buffet. Det var lækkert med noget rigtig mad og ikke fast-food. Til maden fik vi endda et par store magaritaer:)
Vi besluttede os for en sidste tur på The Strip. Vi startede hvor det hele begynder, Las Vegas skiltet. Derefter gik vi til et par hoteller vi ikke havde set før: MGM Grand, Monte Carlo og New York New York. Det sidstnævnte havde også en stor rutschebane som kørte rundt om hele hotellet. Den prøvede vi selvfølgelig også:)
Efter en lang gåtur tilbage mod Circus Circus i den anden ende af The Strip (og et lille sidste stop ved springvandet på Bellagio), var det så tid til at prøve det vi bare skulle prøve, at gamble. Vi besluttede at putte vores sparepenge i rouletten. Vi havde også lovet Stina at spille på rød 18 (intet held på den for øvrigt, tak Stina). Vi vekslede 20 dollars til jetoner og begyndte så at satse. Vi havde sagt til os selv, KUN de 20 dollars, og hvis vi vinder stopper vi med det samme. På tredje sats skete det så. Efter et par mislykkede forsøg på rød 18 (igen, tak Stina) satsede vi så på vores begges lykkenummer, 11. Det gav pote. Vi vandt 36 dollars og gik dermed ud af Vegas med en fortjeneste på 16 dollars:) Det fejrede vi med at købe en champagne til 8 dollars og gå tilbage på værelset og skålede for vores sidste og succesfulde dag i Vegas:)
Håber i alle stadig har det godt og er ved godt mod. Bare rolig, vi er hjemme om 3 ugers tid. Hvis ikke Island vælger at kaste en ny askesky over luftrummet:)
Vi tager nu til Florida og kigger lidt på Disney world, Harry Potter world og hvad de ellers har:)
Knus kys og tanker fra os<3
- comments
Stina Altså - jeg vil sige det på denne måde: Hvis i ikke havde satset på rød 18 to gange, så var i jo aldrig kommet til det rette tidspunkt hvor i satsede på 11 = det var godt i gjorde det, så i vandt 16 dollars :o) Så VELBEKOMMEN ;o)) God fornøjelse videre i Orlando ( Hils Mr. Bloom;o) ) Knus Stina
Camilla Hej med jer to lige først en hilsen fra fine: Det lyder hyggeligt ;-) Fra Tobias: hvornår kommer i hjem ?;-) Vi er lige nu i Herning på DGI hotel og holder lidt ferie, i går var vi i Legoland og i dag har vi leget og bader på hotellet. Vi savner jer og glæder os til snart at se jer igen. Nu bryder fine ind igen: i Legoland prøvede vi også nogle sjove rutsjebaner, men det er sjovere i bonbonland ;-) Pas nu på hinanden kys Mille