Profile
Blog
Photos
Videos
Tidlig næste morgen tog vi afsted mod Lake Titicaca, hvor vi skulle besøge den flydende ø Uros og overnatte på øen Amantani for næste morgen at besøge øen Taquile. Ude på søen var vandet blikstille og man fornemmede nærmest ikke at man langsomt tøffede over verdens højest beliggende navigerbare sø som oveni hatten også rangerer som verdens 2. største af sin slags! Efter en lille halv time kunne man skimte små gule sivtage i horisonten - vi var fremme ved Uros. Kort tid efter lagde vi til 'land' ved den såkaldte flamingo-ø, en af optil 70 små øer som tilsammen danner Uros. Her blev vi modtaget af øens høvding, som forklarede os om hvordan øen var bleven til. Indbyggerne sejler ud på små sivbåde ud til de store marker af siv, hvor de så udhugger store jordblokke, på flere kvadratmeter, infiltreret af tusindvis af sivrødder. Dernæst transporteres disse store blokke tilbage til den flydende ø for at bindes sammen med andre lignende jordblokke. Herefter lægges de lange sivplanter ovenpå i flere krydsede lag, indtil man kan betræde det uden at falde igennem. Nu kan der visse steder lægges yderligere lag siv, hvorpå huse kan bygges. Da vi første gang trådte ud på øen kunne man sagtens mærke, at man var på en flydende ø - det hele bølgede nærmest under ens fødder! Efter høvdingens lille forelæsning, så vi hvordan øboerne boede i deres små sivhytter og hvordan de var i stand til at gro kartofler og andet grønt selvom de boede midt ude i Lake Titikaka! Dernæst kunne man betale ca. 25kr for en lille sejltur i øens lille sivbåd - en tur på ca 20min, hvor man sejlede til hovedstads-øen i Uros. Denne ø var noget større og her lå også restauranter og kiosker, hvis nu man havde behov for at fylde sine rationer op inden vi sejlede videre til Amantani. Efter en time på Uros lagde vi fra øen og sejlede videre og længere ud på søen til den lille ø Amantani. Sejladsen tog ca. 3 timer før man kunne lægge til kaj. På selve øen ventede vores værtsfamilier, nogen blev hentet af mødre i nationaldragter, andre af familiens overhoved; faderen. Kathrine og jeg blev koblet sammen med et peruviansk kærestepar og dernæst venligt modtaget af en af fædrene - en virkelig venlig og smilende mand. Efter en lille gåtur opad bakke ankom vi til familiens lille bondegård. Her fik vi tildelt vores eget lille værelse og budt velkommen af vores 'mama', som guiden omtalte hende. Vores mama var ikke klædt i nationaldragt, men derimod i hendes hverdagstøj; benvarmere, rød kjole til knæene, bluse og varm sweater og ikke mindst den klassiske bylt på ryggen fyldt med noget vi ikke vidste hvad var - endnu:) Kort tid efter fik vi lækker traditionel peruviansk frokost bestående af suppe og ris med ost og grøntsager. Her fik vi snakket lidt med det andet par, som viste sig at være fra Cusco. Manden som kunne en smule engelsk fortalte lidt om retterne og om sit arbejde samt forskellige traditioner i Peru, bla at man nytårsaften spiser 12 vindruer som hver giver anledning til et ønske for det nye år. Efter frokost skulle hele gruppen mødes med vores guide igen. Nu skulle vi bestige øens store tempelbjerg som ligger hele 4130m over vandoverfladen. På toppen af bjerget er bygget et tempel til Pacha Tata, vind- og solguden. Her vandrer hele befolkningen hvert år med deres bedste afgrøder, inkablomster og andet for at ofre det til guderne for at sikre sig næste års høst. Traditionen lyder, at man efter ofring går tre gange modsat uret omkring templet, så det gjorde vi selvfølgelig også. Efter turen optil templet spiste vi aftensmad hos vores værtsfamilier, menuen var igen suppe og ris med grøntsager:) Hernæst skulle vi til fest i nationaldragter! Nok noget af det mest fjollede vi til dato har gjort. Efter aftensmad hev vores mama tøjet frem; Kathrine fik fin kjole med diverse anordninger og slør på. alt imens jeg fik poncho og hue på. Hold da op hvor så vi fjollede ud! Men prikken over i'et var at se det andet par udklædt, eftersom manden var en del overvægtig og nærmest lignede et kæmpe omvandrende telt med hue på - der var vi nødt til at trække lidt på smilebåndende! Til festen blev der tændt bål og spillet musik samt danset - det forfriskende var at alle var klædt ud og var med på legen:) En times tid senere stod den på dyner - troede vi! MEN det viser sig så, at vores værelse er fyldt med store edderkopper overalt - alle af femkrone-størrelsen! Dette udviklede sig selvfølgelig til at være mit problem, idet Kathrine nærmest var i ren og skær panik over at skulle tilbringe natten med alle hendes langbenede venner:) Så jagten gik hurtigt i gang, men én slap væk! Dette var ikke godt! Så løsningen var at trække sengen midt ud på gulvet, lyne soveposerne sammen og trække den godt op om hovedet:) Heldigvis, idet jeg skal til at træde op i sengen, da aner jeg ud af øjenkrogen noget kravle over gulvet på vej ind under sengen - hurtigt får jeg trådt på den med kun mine sokker på - noget jeg senere fortrød:) Men nu kunne Kathrine, dog om noget, forsøge at sove lidt nemmere. Det gjorde selvfølgelig ikke hele scenariet nemmere at en kæmpe storm med torden og piskende regn slog sig ind over øen. Flere gange vågnede vi ved kæmpe brag og lysglimt der lyste hele rummet op. Næste morgen, efter få timers søvn, fik vi morgenmad og blev fulgt til kajen af vores mama:) Nu går det så op for os at bylten på hendes ryg indeholder hendes yngste datter på knapt et par år! Enkelte utilfredse grynt afslørede hende:) Her sagde vi pænt farvel og sejlede videre til øen Taquile. På denne ø bærer mændene huer med forskellige farver. Hvis huen er hvid, er manden single, og hvis rød er han gift. En tredje variation var huen med alle regbuens farver - hvis denne blev båren betød det at man var en del af autoriteten på øen - fx stod for at markerne blev høstet til rette tid. På øen fik vi lækker frokost og tog derefter båden imod Puno. Nu var søen noget mere oprevet efter gårsdagens storm og flere gange piskede 5-meter høje bølger ind over båden og vippede os, som en prop, fra side til side! Aftenen på land gik med at hente nogle lækre tærter og krybe under dynerne! Næste eftermiddag tog vi til busterminalen for at finde en bus til Arequipa:) Knus og kram herfra!
- comments