Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det langt om længe bleven tid til endnu en opdatering herfra Peru:) Dagen efter Sacsaywamán stod på museum og byvandring. Tidligt om morgenen gik vi imod Qorikancha Site Museum, som ligger under jorden under det daværende vigtigste Inka-tempel før spaniernes ankomst. Navnet betyder 'Gylden gårdsplads' idet hele bygningen var dækket af 700 kæmpe plader af guld hver vejende ca. 2kg! I dag er templet ødelagt, guldpladerne smeltet om og bygget en kæmpe katolsk kirke hvor templet førhen stod. I netop denne kirke crashede vi lige et bryllup inden vi fandt ud af den rigtige vej til museet - ups:) Men vi fandt heldigvis hurtigt frem til den underjordiske indgang til museet, hvor vi brugte en god lille time - her så man forskellige udstillinger fra præinkansk til inkansk tid - lige fra potter til våben. Under besøget læste vi os også frem til forskellige mærkværdige historier om Inkaernes traditioner i forbindelse med templet. Når kongelige inkaer døde en naturlig død, da balsamerede man dem indefra ud - dette gjorde man især, idet man ikke troede at de døde, men blot overgik til en anden tilstand. Det betød at folket stadig mente, at mumierne kunne afgøre stridssager, afgive ordrer og vogte over fjerne dele af riget. Men den mest bizarre ting var dog, at hver eneste dag blev alle mumierne taget med ud på gårdspladsen og tilbudt mad og drikke - som så senere blev symbolsk brændt eftersom det ikke ligefrem var en god appetit der tyngede mumierne! Mærkeligt og fascinerende på samme tid:) Efter besøget på museet løb vi ind i en peruviansk skoleklasse fra landet - bedømt udfra lærerindens traditionelle beklædning og en lille drengs alt for store jogginbukser som kun med nød og næppe blev holdt oppe af et reb som livrem:) Disse meget glade børn kastede deres kærlighed på Kathrine og én efter én skulle de alle have et billede af den meget høje, slanke og meget smukke europæer:) Jeg derimod meldte nej tak til det store photo shoot:) Herefter var planen, at vi skulle gå en bytur som er beskrevet i vores bog - turen ville føre os igennem de vigtigste steder at se her i store Cusco. Første stop; Plaza de Armas, tidligere dobbelt så stor med en kæmpe stenmonolit i centrum repræsenterende Inkarigets midte. Her lå for små 500år siden kæmpe templer, paladser og kongelige residenser - alt smadret brutalt da de spanske conquistadorer ankom. Istedet blev alt plastret til med katedral og kirker i hobevis! Hernæst gik turen til endnu en plads og flere udvalgte flotte residenser og til Mercado San Pedro; et stort marked inde i en stor hal. Hele vejen langs periferien lå den ene souvenirbutik efter den anden, alle sælgende fuldstændig det samme masseproducerede skrammel. Blot få butikker skildte sig ud og solgte ting som var værd at bruge tid på. Midt i centrum lå det mest klamme madmarked vi til dato har set! Ildelugtende råt kød af enhver art disket op og lagt på række i bunker på halvsnuskede klinkeborde, damer med bowlerhatte der skreg dagens tilbud, dyreindmad lagt i plastikspande sat på jorden alt imens dusinvis af hjemløse hunde difilerede forbi i jagten efter en lille smagsprøve. Virkelig virkelig klamt! Det klammeste var dog en lille gul spand fyldt til randen med levende frøer, hvor en lille ældre dame langsomt fiskede den ene frø op efter den anden for at dræbe dem, parterer dem og til sidst smide de spiselige rester på et beskidt fad der lå direkte på jorden! Lækkert:/ Efter vores maver havde vendt sig et par gange gik vi videre på byturen. Kort tid efter stod vi på avenue del Sol - en af hovedgaderne igennem byen. Her smuttede vi ned ad en lille sidegade og ind på en smal gågade med høje intakte inkavægge - til højre; væggen fra den 11. Inkas palads og til venstre væggen indtil huset hvor Soljomfruerne boede, rigets smukkeste og rigeste pigebørn. Størstedelen af disse pigers liv havde én mening - at blive ofret til guderne i krisetider! Efter denne gade endte vi igen på Plaza de Armas, hvor vi blev ledt op ad endnu en lille smal gade, hvor man går gåsegang på smalle fortorve, hvor bilerne drøner ned forbi én, alt imens man ihærdigt prøver at undgå at blive snittet af sidespejlene! Til højre strakte endnu en høj intakt inkavæg sig, stammende fra den 6. Inkas palads - her midt på væggen er der indkorporeret en meget kendt sten - den tolvkantede sten:) Denne sten er bleven berømt, idet den har hele tolv kanter og falder perfekt i hak med hele den omkringværende væg, som altid er der ingen mørtel brugt og samlingerne fuldstændig klistret sammen som et kæmpe puslespil! Resten af turen gik op til det lille San Blas-kvarter hvor diverse antikvitetsbutikker holder til og små cafeer pryder gadebilledet:) Senere på aftenen tog vi på en lille restaurant/bar som ligger et stenkast fra hvor vi bor, og delte en dejlig kold øl:) Næste dag står i ruinernes tegn! Knus og kram herfra!
- comments