Profile
Blog
Photos
Videos
Næste dag ringede vækkeuret kl 03:30, idet vi skulle med en bus kl. 4 imod El Tatio Gejserne som ligger ca 2timer udenfor byen i 4500m højde. Inden afgang spiste vi nogen Coca-bolsjer som angiveligt virker forebyggende mod højdesyge. Coca kan også indtages som blade man tygger og indeholder det stof som er virkemidlet i Cocain, og er kun lovligt her i visse lande i Sydamerika. Efter 2timer i en bumlende bus ankom vi til gejserparken, hvor vi skulle betale 3000 pesos, ca. 40 kr for at komme ind. Vores guide var rigtig god og gik meget op i at vi ikke blev væk fra gruppen, og at vi passede ekstra godt på i nærheden af gejserne. Grunden til at man skal være opmærksom er, at den jord, som i princippet er ren sten, kun er en tynd skal som man går ovenpå. Længere nede flyder brændende magma på flere tusinde grader celcius, og der har været tilfælde hvor turister er gået for langt væk fra de afmærkede områder og faldet igennem til kogende vand. Gejserne findes, idet en underjordisk flod løber et par meter nede og bliver opvarmet af magma. Derved dannes et kæmpe tryk som resulterer i meter høje vandsøjler bestående af kogende vand. Virkelig et meget imponerende sted -dampsøjler overalt og indimellem udbryd. Man skal helst ikke indånde dampene, idet de udelukkende består af sulfurgas. Cocktailen af gasserne og det lave ilttryk, kan sagtens få én til at besvime, så derfor skal man lige tænke sig:) Efter en times tid spiste vi morgenmad og kørte videre til termalbadene, hvor vandet har en temperatur som er egnet til badning. Kathrine og jeg skulle selvfølgelig prøve at bade, så på med badetøjet og ned i det 40-50grader varme vand. Virkelig lækkert! Problemet opstod blot, da man skulle op igen! Temperaturen ved gejserne er nemlig helt nede på de -7grader!! Dvs en temperaturforskel på de 50-60grader - virkelig IKKE behageligt, men fantastisk når man sad i bussen igen - fuldstændig afslappet og døsig:) Herefter kørte vi til en række af vulkaner, heraf en aktiv med tre kratere spyende røg. Vores guide, som bare vidste alt om området, fortalte at Inkaerne troede at hver enkelt vulkan var en Gud, og når de gik i udbryd betød det, at Inkaerne havde gjort dem sure. Dette resulterede i ofringer af dyr osv, men hvis dette ikke var nok blev man nødt til at ofre tre nyfødte som alle skulle kastes ned i vulkanens rødglødende krater! Skræmmende! På vores tur så vi vilde vikuniaer, lamaer, forskellige andetyper som kun lever over 3000m højde her i altoplano og ikke mindst vilde flamingoer! I søerne hvor flamingoerne er, findes en rød algeart, som en lille sort reje spiser. Når rejen spiser denne røde algeart bliver den selv rød og sjovt nok bliver flamingoen også først rød når den begynder at spise disse røde rejer:) Næste stop var en lille landsby, som efterhånden var rimelig forladt eftersom indbyggerne alle gennem årene er flyttet til San Pedro. Vores sidste stop var en kæmpe kaktusørken med kaktus på op til 5meters højde. De er i dag alle fredet! I gamle dage fældede man dem nemlig på stribe og brugte dem som tømmer - kirkens tag i San Pedro er fx bygget af kaktus. En kaktus vokser ca en cm om året - dvs nogen af katusserne er over flere hundrede år gamle! Helt op til 500 år! Imponerende! Samme dag kl 16 havde vi booket endnu en tur, hvor vi skulle ud og bade i saltsøerne helt ude i områdets enorme saltørken. Kathrine og jeg var de eneste på turen som ikke kunne spansk eller portugisisk, men heldigvis kunne et brasiliansk par oversætte en smule. De var virkelig søde, og vi fik os nogen gode snakke! Da vi først trådte ud i saltsøen gik vandet os til anklerne og var ikke endvidere meget anderledes end normalt vand:) Et stykke ude kunne vi så ane at der pludseligt var dybt dybt ned uden man kunne se bunden - her var vandet helt mørkt! Efter et par dybe indåndinger tog vi skridtet ud over kanten og kunne nu virkelig mærke vandets påvirkning. Nærmest som en prop i vandet dinglende vi op i overfladen og flød fuldstændig vandret på søen henover det dybe mørke vand. Uanset hvor meget vi prøvede kunne vi ikke komme længere ned end til skulderne! Sjovt nok var vandet rigtig lækkert varmt i overfladen, men iskoldt blot 30cm nede. Efter denne sjove oplevelse tog vi videre til en endnu større saltsø hvor vandet, i hele søens bredde, kun var ca 20cm dybt. Bunden bestod af de pureste saltkrystaller som glimtede hvidt igennem det turkise vand. Her så vi solnedgangen alt imens vi fik en pisco sour og lidt snacks:) Da vi kom tilbage til vores hostel var et bad strengt nødvendigt eftersom vi havde saltaflejringer overalt på kroppen! Der gik ikke mange minutter herefter før vi faldt i søvn! Næste dag står på bustur ud af Chile og ind i Argentina igen til byen Salta! Bliver spændende:) Knus og kram!
- comments