Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi her i Mendoza, Argentinas ørkenby som ligger lige op af de kæmpe Andesbjerge:) Byen fungerer ved at der overalt i byen er gravet irrigrationsgrøfter langs vejene hvori der løber vand til træer, springvand og parkerne:) Vandet er meget kontrolleret og der er vandlåse flere forskellige steder som dirigerer vandet i den retning hvor det behøves:) Den første dag ankom vi ca kl 12 og vi gik rundt i byen og besøgte de mange små parker der er er i byen. Vi bor på et hostel midt i byen ikke langt fra Carrefours og McDonalds, så det er dejligt bekvemt, ikke at vi spiser McD hver dag! I dag tog vi bussen ud til vindistriktet og lejede cykler, her kunne vi så cykle imellem alle vingårdene og prøvesmage deres vine og få en god bøf! Vi lejede cykler hos Mr Hugo, en virkelig sød ældre mand som intet engelsk kunne, men gav os masser af Juice og kindkys da vi kom tilbage med cyklerne. Sjovt nok havde vi begge vores første AHa-oplevelse ang vin:) Vi bestilte tre vinglas med tre forskellige vine, en Merlot, en Malbec og en Cabernet Saugvignon. Vi kunne bedst lide dem i selv samme rækkefølge, MEN mærkelig nok så når vi prøvede dem med en bøf så ændrede rækkefølgen sig fuldstændig og Carbenet, som vi før rynkede næsen af, smagte nu virkelig godt! Virkelig sjovt at prøve! I alt smagte vi 10 forskellige vine på vores cykeltur og kunne af og til mærke at cyklen slingrede lidt;) Derefter tog vi hjemad og i morgen skal vi ud på en tur hvor man oplever Andesbjergene, vi skal besøge flere forskellige steder med god udsigt til bjergene:) Det glæder vi os til! Så lige nu står vi og tilbereder noget lækkert aftensmad her i hostelets køkken, to kæmpe kæmpe oksekødsbøffer som kun kostede os 30kr:) Ellers tager vi lidt tidlig i seng idet vi skal op kl 7 i morgen! Knus og kram herfra!
- comments