Profile
Blog
Photos
Videos
Efter den hidtil længste bustur uden pause på 26 timer igennem et grønt brasiliansk landskab, som var noget anderledes end de tørre argentinske bjerge (især i det vestlige Argentina), ankom vi smadrede og en smule forvirrede til Rio de Janeiros busterminal. Alt vi havde, var en adresse og et telefonnummer på den tidligere udvekslingsstudent - som også har boet hos Anders - Nina. Når man ikke aner hvor langt væk en adresse er, er det ret svært at forhandle med taxichaufførerne, men ikke desto mindre blev vi enige om en pris på 50 reales (1 BR$ = 2,5 DKKR), hvor de startede på 65 reales. Selvom vi langt fra var tilfredse, kunne vi ikke gøre så meget da vi også mente det var en lige lovlig stor mundfuld at skulle kaste sig ud i et brasiliansk bussystem, især fordi vi ikke kan kommunikere med de 90 % af den brasilianske befolkning som ikke har en uddannelse og derfor heller ikke snakker engelsk. Så vi tog taxien og en halv time senere stod vi en bydel der hedder Leblon på gaden Rainha Guillherma.
Da vi kom op til lejligheden åbnede en mand døren og præsenterede sig som Paulo. Uden at have nogen idé om hvem denne Paulo var, begik vi os længere ind i lejligheden og mødte en lille, mørk, brasiliansk kvinde, som viste os ind på et værelse. Begge snakkede kun portugisisk, selvom manden kunne en lille smule spansk. Efter at have siddet og overvejet det hele lidt, var Anders sikker på det var moren og faren, mens jeg var lidt mere skeptisk, eftersom ingen af dem lignede Nina som jeg huskede hende. Spekulationen blev dog nogenlunde afklaret da en kvinde kom ind og præsenterede sig som Fatima og lignede Nina. Vi kunne herefter gætte at kvinden som løb rundt og gjorde rent og lavede mad måtte være hushjælpen. En hushjælp som i øvrigt kun koster 500 reales om måneden for 24 timer om ugen, hvilket svarer til en timesløn på godt 10 kr.
Da det store frokostbord var klar (varm mad, i Brasilien det største måltid om dagen, man gør ikke meget ud af aftensmaden), fandt vi langsomt ud af at manden var moderens nye mand. Moderen er skolelærer i fransk og portugisisk på noget, der svarer til gymnasium, mens hendes mand ejer nogle farme med bananer og noget andet forskelligt. Mest interessant var det dog at de fortalte manden havde et fodboldhold - Deportivo La Coruña do Brasil (opkaldt efter det spanske fodboldhold Deportivo La Coruña). Holdet ligger i den tredjebedste brasilianske række, en række der hernede sagtens kan indeholde store spillere, fordi de ofte venter på tilbud fra Europa i stedet for at skifte til en større brasiliansk klub (den brasilianske liga er den 5. bedste i verden). Bl.a. har han allerede fået tilbud fra et par klubber i den bedste række om at købe nogle af hans spillere, men pga. der næsten ikke er nogen penge i fodbold hernede, kan det ikke betale sig at sælge. Et andet problem for klubberne hernede, er at de ikke rigtig har mulighed for at gøre opmærksom på sig selv, og når man oven i købet ikke snakker engelsk, bliver ret svært at kommunikere med europæerne.
Efter frokosten besluttede vi os for at gå en tur og få os en Guaraná, en sodavand som næsten er ligeså populær som cola i Brasilien. Netop fordi den er så populær i Brasilien finder vi det meget underligt at vi ikke har set det et eneste sted gennem vores måneder i Argentina. Det er et eksempel på hvor separate mange lande lever hernede - især Brasilien har ikke meget at gøre med de andre lande, andet end det mest nødvendige. Som de fleste brasilianere, som vi har snakket med om det siger; Brasilien er et gigantisk land, som har nok i sig selv og de store distancer hernede gør at det ikke kan betale sig at importere fra nabolandene, eller måske end ikke fra andre af de stater som landet er delt op i. Tilmed har staten Rio de Janeiro en drik lignede isté, som hedder Mate Leão, hvilken kan købes i alle kiosker og supermarkedet på flaske. Denne finder man stort set også kun i denne stat og er ligeså et eksempel på nogle af de forskelle der også er i Brasilien. Pga. landet er så stort som det er, siger Nina, at mange folk i Rio end ikke ved hvad der foregår uden for deres stat, f.eks. i nord eller andre steder og selvfølgelig ikke i resten af verden. Noget der for os, er meget svært at forestille sig - kun at kende til en lille del af ét enkelt land.
Men vi fortsatte vores gåtur og valgte at gå ned til den verdensberømte strand, Copacabana. De bedste strande i Rio ligger lige ved siden af hinanden og hedder henholdsvis Leblon, Ipanema og Copacabana, hvor Leblon ligger 100 m fra lejligheden. Desværre for vores gåtur er strandene ret lange og vi måtte gå omkring 6 km bare for at komme ned til Copacabana. Men det værste af det hele var at vejret netop var blevet overskyet og mørkt - dårligt vejr til stranden. Det skulle vise sig faktisk at holde sådan mere eller mindre hele den tid vi var der. Normalt interesserer man sig slet ikke for vejrudsigten i Rio, fordi det alligevel altid er godt vejr, men uheldigt nok kom vi i en meget usædvanlig periode.
Senere den dag, da vi vendte tilbage, mødte vi Nina. Selvom det er seks år siden hun var i Danmark, snakker hun imponerende godt dansk og er også guide på dansk en gang imellem i Rio. Den aften gik vi ud for at få lidt og spise. Til trods for vi troede vi skulle til at spise et stort aftensmåltid som i Argentina, foreslog de at vi tog en lille sandwich. Men eftersom vi kunne se et "rigtigt" måltid ca. kostede det samme, valgte vi dette. Et typisk brasiliansk måltid består af noget salat, lidt kød og ris med en speciel sovs med store bønder. Ofte med en masse andre småting. Ved første øjekast lignede bønderne de samme man får i England, dog er disse ikke nær så melede og for mig er de brasilianske meget mere lækre. Dertil fik vi en meget speciel brasiliansk drik, som heder Açaí. En drik vi i øvrigt nærmest nåede at blive afhængige af under opholdet (nok mest Anders - jeg var til gengæld afhængig af Guaraná).
Dagen efter, lørdag, valgte vi at se på det brasilianske natteliv. I det trendy kvarter Lapa (hvor bl.a. Snoop doog og Pharell optog musikvideoen til Beautiful) tog vi på 40 grados. Stedet har lidt af hvert på forskellige etager med bl.a. noget brasiliansk dans (samba eller et eller andet - hvad ved jeg) og områder hvor de spiller den meget specielle brasilianske funk. Desværre er det bedst om fredagen, men stedet var ellers fedt.
Lidt efterhånden fik vi mulighed for at inspicere mere og mere af Rio, selvom vi desværre udskød en masse, fordi alle blev ved med at sige: "Vent til i morgen hvor det sikkert bliver godt vejr, det kan ikke betale sig i dag". Desværre blev det bare ikke meget bedre, så man skulle nok bare få det gjort. Men på den anden side er det dumt at betale en masse for at komme op til Sugar Loaf, som er et lille bjerg - et af Rios symboler - hvor man kan se ud over byen, men hvis man ikke kan se noget overhovedet, er det spild af penge. For noget ved Brasilien er at det ikke er nær så billigt som Argentina på mange områder, fordi der er sket noget af en inflation de seneste år. Derfor kan man bl.a. ikke finde en Red Bull til under 25 kr., dvs. dyrere end i Danmark (selvom man ikke kan købe Red Bull i Danmark - men lignede energidrik). De berømte Havaianas koster mellem 40 og 75 kr. afhængig af modellen. Desuden er det værd at nogle importvarer er vildt dyre - f.eks. den engelske (delvis Carlsbergs) Newcastle Brown Ale til omkring 50 kroner i et supermarked. Dog er det forholdsvis billigt at spise ude og man kan gøre det for ca. 30 kr. på en god dag. McDonald's er en anelse billigere end i Danmark, men meget lidt.
På et tidspunkt spurgte Paulinho (Paulo - navnene får altid "-inho" klistret på ved kælenavne - betyder lille Paulo) om vi havde lyst til at spille noget fodbold på stranden. Det havde vi da, så han ringede lige til nogen af hans fodboldspillere han har kontrakt med. Idéen med det hele er lidt at vi skal se dem, fordi vi er europæere og har fortalt om vores lokale fodboldklub hjemme i Danmark, OB, hvor han gerne så sine spillere komme hen. Hans største talent hedder Edvaldo og sammen med to andre talenter troppede de op på stranden for at spille noget fodbold med os og nogle andre brasilianere som allerede var på stranden. Selvom vi kunne se spillerne var gode og alle kunne ting, som ville have været umuligt for en dansker. Faktisk har Paulinho dog en kontakt i Italien som har givet en prøvetræning til Edvaldo i italienske AS Roma. Han rejser som to uger. At spille med professionelle brasilianske fodboldspillere på en verdensberømt strand i Rio de Janeiro må siges at være noget af en oplevelse.
Om torsdagen aftalte vi at mødes med Nina foran hendes arbejde i centrum. Nina er 24, jurastuderende og arbejder hos et advokatfirma seks timer om dagen for 24 reales (60 kr., 10 kr. i timen). Netop dette er et eksempel på hvordan løn og priser ikke hænger sammen i Brasilien. Nina viste os lidt rundt i centrum af den tidligere hovedstad, som i selve byen har 6 mill. indbyggere og i Stor-Rio har 10 mill. Efter at have set lidt forskellige bygninger endte vi på Mercado Popular, som er et fake-marked. Til trods for vi ikke snakker Thailand-priser eller lign., så er det en rimelig pris for DVD'er, tøj, spil og lign. Herefter tog vi ret uforberedte på bar med to af hendes kollegaer og 22 fadøl senere endte vi på et "after-work" diskotek tæt på. Her tog vi hjem, godt smadrede ved tre-tiden, efter en smule fulde-drama skabt af Ninas 23-årige jurastuderende veninde, Petala. Trods alt en rigtig sjov dag og aften.
Dagen efter tog vi igen i byen på et af de fedeste steder vi har været på under hele vores rejse; Namaste. Igen med Petala, som imidlertid var blevet ædru og mindre problematisk. Samme dag var vi inde og bestille flybilletter tilbage til Buenos Aires mandag d. 1. december, fordi vi fandt ud af at busturen ville tage op imod 70 timer. Da vi ankom om fredagen nåede vi i alt at være i Rio de Janeiro i 10 dage, hvis man ikke tæller mandagen med hvor vi fløj kl. 7 om morgenen. Men at bestille billetter til sådan en flyvetur er ikke så nemt igen. Fra vi gik ind i butikken for at købe billetterne til vi kunne stå med billetterne i hånden gik der mellem 4 og 5 timer. Dette inkluderede at vi efter en halv time i første omgang forlod butikken og senere blev fanget på gaden af en medarbejder som påstod at de alligevel havde fundet ud af hvordan vi kunne betale med Visa. To timer senere fandt vi ud af at de stadig ikke kunne, således vi måtte ind til centrum på et hovedkontor i stedet.
Om søndagen så det hele dog ud til at lyse op, for da solens stråler vækkede mig om morgenen, sprang jeg energisk op af sengen for at komme hurtigt på stranden. Der var da også sol da vi endelig kom på stranden, dog stadig ikke på et "normalt" Rio-niveau. Senere på dagen tog vi på et af verdens største stadions Maracanã, som kan indeholde 92.000 tilskuere, for at se hjemmeholdet Flamengo mod Goiás, et lidt dårligere hold fra nord. Selvom Flamengo startede overlegent med at score tre mål, endte kampen alligevel uafgjort 3-3, eftersom Goiás noget ufortjent kom tilbage i kampen. Så vi kunne gå halvskuffede hjem i vores Flamengotrøjer, dog med en stor oplevelse i behold fra den brasilianske sambafodbold.
Tidligt mandag morgen stod vi op for at tage taxaen til lufthavnen. Vi havde 32 reales tilbage, så da taxameteret rundede 40, begyndte jeg at blive lidt nervøs. Men heldigvis var der 20 % rabat af en eller anden grund, så det lige præcis passede. Næste problem var så om det var den rigtige lufthavn, da vi lige pludselig fandt ud af der var flere internationale lufthavne i Rio. Det var det heldigvis, så kl. 7 lokal tid lettede vi fra en af de fedeste og smukkeste byer jeg har været i, i mit liv (trods et lidt uheldigt vejr - men det kunne byen jo ikke gøre for).
- comments
Dallos [MARKED AS SPAM BY ANTISPAM BEE | Server IP]Blir att tre4na ikve4ll de5..hf6hf6 efter allt jobbigt plugg. Ska kf6ra idag ockse5..sme5nervf6s ff6r hur det ska ge5..haha. He5ll i tmuramna Har varit lat med o tre4na, Uffe skrev till mig och fre5gade om jag ville pe5bf6rja fotbollskarrie4ren igen..och jag ska nog bf6rja med det. Vill bf6rja tre4na nu ordentligt..ke4nns som att ska jag tre4na hemma kan jag gf6ra det ne4r som helst och om jag vill. Fotbollen har jag utsatta tider..plus att det var se5 himla le4nge sen jag spelade..hf6hf6. Nu ska det spelas Zlatana Volim vas i saknam vas, ska se da dodjem efter att ni varit hos oss..<3