Sikken en tur med start fra Jarplund kl. 09.00. Jeg har oplevet lidt af hvert. Vel vidende, at jeg selv havde tilrettelagt ruten vha. Garmin Support kort, må jeg dog indrømme, at jeg aldrig havde troet, at jeg havde ført mig selv gennem skove og på skovstier, der var så ringe, at det ikke var muligt at køre på dem pga. sand, grus og løse sten. To gange måtte jeg opleve jorden komme mig meget hurtigt i møde. Den ene gang med en sådan fart og selvfølgelig ganske uventet, at jeg lige måtte blive liggende, indtil luften kom tilbage til mine lunger. Op på "hesten" igen, jeg havde stadig mange kilometer tilbage.

Vejret havde for så vidt været med mig. Masse af sol og rigelig med varme, men til gengæld en ret hård modvind fra sydvest omkring 10 m/s. Så der blev indtaget en del vand, mindst 1 liter per 20 km.

Men trængslerne var lang fra slut. Jeg var på vej mod en færge, og lige som jeg kommer frem ser jeg færgen sejle ud. Det gav en ekstra pause, men også lejlighed til en frikadelle med kartoffelsalat, en ½ L kold vand og en kop kaffe. Det nåede også at blive koldt, for solen var på vej ned. Så da jeg kom om bord en time senere havde jeg lange ben på og jakken. Selve turen var flot, med måneskin og næsten ingen vind.

Jeg havde under pausen og venten på færgen kontrolleret min lille smarte Garmin GPS, hvor langt jeg reelt havde at tilbagelægge. Det var væsentlig længere end jeg havde forventet. I løbet af turen var den blevet længere med mindst 15 km. En timens ekstra cykling. Ikke just det man var begejstret for, da kl. havde nærmet sig midnat, og jeg havde regnet med at være fremme ved campingpladsen kl. 02.00. Jeg havde jo selv bestilt "øretæverne", så det var op på hesten igen og fremad det gik. Jeg var ca. 5 km fra pladsen og GPS'en ledte mig ind på en skovsti. Nu var der "lys" forude, og der blev trampet godt i pedalerne. De trætte ben, ømme fødder og snurrende fingre var i baggrunden, og badet, kakaomælken og køjen var kun få km væk. Pludselig stoppede vejen.. Der var mulighed for at køre til højre eller til venstre, men ikke lige ud som GPS'en foreslog. Det så helt umuligt ud. Der havde nok engang været en smal skovsti, men her havde naturen vundet hævd. Stien var ganske ufremkommelig. GPS'en gav ikke noget alternativ, så jeg valgte at dreje til højre, som syntes at være den korteste vej. Men da jeg efter kort tid var på vej i den forkerte retning, vendte jeg om og kørte så sønden om Spadenar See. Endelig kørte jeg ind i byen. Unden hjælp fra GPS'en. Jeg havde jo selv bestemt ruten. Så jeg fortsatte i en retning, som jeg forventede ville give resultat. I udkanten af byen så jeg et par gule øjne og en sand koncert af rævegøen. Den fortsatte med at gø, alt i mens jeg indsatte adressen en gang til i GPS'en. Så var der et resultat. Jeg trillede glad og ualmindelig træt hen til campingvognen og drømmen om badet, kakaomælken og køjen var kun få sekunder væk.

Jeg sov rigtig godt, men jeg kunne godt se, at jeg var nød til at lægge en ekstra hvile dag ind, ellers ville alt planlagt blive ødelagt.