Profile
Blog
Photos
Videos
I fredags forsatte mor og jeg fra Meppen i Tyskland, mod Bakel i Holland. Mor og jeg var begge enige om allerede torsdag da vi ankom til Meppen at vi kun skulle være der én nat, da det var en underlig campingplads. Der var lås på det hele, og man var totalt hegnet ind, med kæmpe port og pigtråd på hegnet rundt om pladsen.. Fredag eftermiddag var vi fremme i Bakel, og havde lige fået stillet campingvogn på plads, taget borde og stole ud, og slået markisen ud da far ringede om vi kunne hente ham. Vi måtte derfor af sted i bil (heldigvis uden campingvogn) for at hente far, sådan ca. 153 km væk. Så det blev en lang aften og da vi var hjemme igen havde vi også kørt 560 km i løbet af den dag.
Det var nu en hyggelig campingplads vi var kommet til, der var en del fastlæggere, der rigtigt havde fået indrettet sig, men på en hyggelig måde, lidt kolonihaveagtigt J
Vi besluttede at kører videre til Bruxelles i Belgien, eller rettere, en lille by uden for Bruxelles.
Nu er det søndag og min fødselsdag ( :D ), vi holder hviledag og vil snart ind mod byen og kikke. Derudover har vi besluttet at finde en restaurant i aften, så vi kan holde lidt fødselsdagsmiddag!
I morgen skulle turen gerne forsætte mod Lamorlaye, hvor Gullan bor, lidt nord fra Paris.
Ps. Hollændere og Belgier burde virkelig lærer, at ved et toilet skal der altid være toiletpapir og en håndvask, det andet er simpelthen for upraktisk!
- comments