Saa har jeg forladt Bolivia til fordel for Peru. Efter 3 uger i Sucre tog jeg en bus til Tupiza (10 timer). Her sad jeg ved siden af en soed boliviansk pige, som jeg snakkede lidt spansk med, og som fulgte mig til mit hostel, da jeg ankom kl. 4 om morgenen. Tupiza er meget anderledes end Sucre. Meget lille og ikke saerlig koen. Jeg fik dog mulighed for at se landskabet omkring Tupiza. Det er ligesom i en country-western-film med roed/brune klippeformationer. Jeg var paa en 3 timers spanskguidet gaatur rundt i landskabet, saa jeg fik for alvor oevet mit spanske, hvilket var super fedt.
Tupiza blev byen, hvorfra jeg tog paa en 4 dages Salar de Uyuni tur. Jeg, Lea og Mathias et par fra Schweiz og Brad fra Australien (alle omkring de 30) var afsted sammen paa turen. Det var en helt vildt fantastisk tur, vi var paa. Milton var vores soede chauffoer og Lucie vores skoenne kok. Vi sad det meste af tiden i jeepen, snakkede med hinanden, noed udsigten og landskabet, tog en masse fotos og bare hyggede os. Udsigten og landskabet aendrede sig hele tiden; fra bjerge, sten og klipper til laguner med flamingoer, termalske bade og geysere for til sidst at ende i Salar de Uyuni, som en denne hvide, saltoerken, der fremstaar uendelig stor. Her tog vi nogle super sjove billeder i perspektiv; de lader dog vente paa sig lidt endnu. Det var som sagt en helt vildt fantastisk tur med nogle helt vildt skoenne mennesker.
Det var derfor ogsaa et soergmodigt farvel i Uyuni. Brad og jeg blev i Uyuni, mens de andre koerte tilbage til Tupiza, hvorfra deres videre rejse gik til Salta, Argentina. Uyuni er forfaerdelig, saa Brad og jeg blev hurtigt enige om at tage en bus videre til La Paz samme aften. Herfra tog vi endnu en bus for at ende op i Copacabana. Det var skoent at ankomme her ved den kaempe maessige soe Lake Titikaka. Her tilbragte vi 2 dage, foer vi tog en baad ud til Isla del Sol. Isla del Sol er lige saa skoen, saa vi endte med at overnatte 2 naetter derude. Vi boede hos en lille, soed boliviansk familie for 20 bolivianske kroner hver, saa det kunne vi lige klare. Paa oen fik vi proevet kraefter med den tynde luft, der er i disse hoejder, da vi den ene dag gik 16 kilometer (jeg skal jo traene til Inca Trailet). Vi slappede derfor af ved stranden den efterfoelgende, laeste boeger, saa solnedgangen og spiste laekker mad.
Igaar tog vi saa baaden tilbage til Copacabana, hvor vi overnattede. Vi havde set det hyggeligste, lille hostel sidst vi var her, saa vi blev enige om at overnatte her uden rigtig helt bestemt at finde ud af, hvor meget det ville koste os. Da der saaledes var morgenmadsbuffet, fri internet, film, haandklaeder paa vaerelset, privat bad og toilet og en skoen have, hvor man kunne ligge i haengekoejer og nyde udsigten over soen, kunne vi godt regne ud det ikke ville blive billigt. Det kostede os 315 bolivianske kroner i alt, og det var det hele vaerd!
Her til morgen skiltes vores veje for nu, saa det var lidt trist, men vi har aftalt at moedes igen i Cuzco. Jeg tog saaledes en taxi til graensen Kasani med 5 andre voksne bolivianere og to boern; de aeldre damer fik lov til at sidde i bagagerummet. Her fik jeg stemplet ud af Bolivia, vekslet mine penge, krydset graensen og stemplet ind i Peru. Det gik uden problemer. Jeg er saaledes ankommet til Puno, Peru, har fundet et hostal for natten og allerede booket min billet videre til Arequipa i morgen kl. 10.
Forude venter saaledes Peru's anden stoerste og hvide by omgivet af vulkaner. Der er det planen at blive en uges tid, besoege Colca Cañon og bestige en vulkan eller to.