Det har varet et par dage foer jeg har haft mulighed for at skrive. Nu sidder jeg saa i en kaelder i ulaanbaatar, og skriver til jer.

Loerdag tog vi med toget til mod mongoliet. Vi skulle lige handle lidt mad ind til togturen. Da vi var paa vej ud fra supermarket, styrtede det ned!!! Saa man blev gennembloedt i loebet af sekunder.

Til at starte med gik det rigtig daarligt med gruppen. Gjorde det, det meste at turen desvaerre. Men nu gaar det bedre. I toget skulle vi vaere 4 i en lille kupe. Det var en madvogn, ellers var der kun kogende vand til raadighed. Paa toiletet var der hverken wc papir eller en beholder til at skylle sig med. Det hed bare kloer fem oev oev. Hvis man ikke havde noget at toerre sig med. Det foerste stykke tid var der mange birketraer, senere slog det over i grantraer, og til sidst ret goldt. Det var foerst ved sibirien at der kom store bjerge. Undervejs stoppede vi et par gange, saa kunne man handle paa peronen. Ingen snakkede engelsk, og det vaerste var at de snakkede mongolsk i toget. Det var der ingen der kunne. Vi var selv ansvarlige for at komme tilbage paa toget igen. Uheldigvis var der paa 4 dagen 4 der naesten missede toget. Pga. et andet tog kom, og holdt i vejen. De maette springe ud for an det koerende tog, og springe paa vores. Som koerte. Det blev sparket 6-8 gange foer deres dumhed. Det var ret voldsomt, men var ogsaa meget alvorligt. Ellers gik tog turen roligt. De andre drak naesten hver aften. Nogle af gange med nogle mongoliere, som jeg ogsaa havde snakket lidt med.Det er en stor udfordring at tale med nogle man ikke kan snakke med, og som hele tiden har ting de vil sige til os. Om fx. ting vi ikke maa, hvad de vil have en til o.s.v.

Det var ret graense overskridende at vaere i et tog saa laenge. Selvfoelgelig nyder man udsigten, naar landskabet aendre sig. Men ellers maa, man bare gaa helt ned i gear, og lave ingen ting. Nyde enkelthederne i livet, og taenke sig nogle tanker om livet. Ellers keder man sig bare enormt! Det var isaer haardt for mig, for jeg foelte mig meget udenfor, og var ofte overladt til mig selv. Jeg havde svaert ved at aflaese de andre i gruppen. Isaer en ved jeg, at jeg skal holde mig lidt fra, for hun er virkelig hidsig. De andre sov det meste af turen.

Undervejs saa vi mange falde faerdige byer. Det var soergeligt at see, men saadan er det i rusland. Stort set alle dyrker deres egne groensager m.m.

Graense patruljen var den vaerste. Det tog naesten 3 timer, bare for at kunne forlade rusland. De tjekkede ens kupee tre gange, en af gangene med hund. Da vi saa kom til mongoliet, skulle vi gennem det cirkus igen. Der var det midt om natten, og jeg var virkelig traet. Ikke nogen god cocktail! Det gik dog nogt hurtigere med mongoliske patruljering. Sengene vi havde var heller ikke noget at raabe hurra for, jeg tror jeg kunne maerke hver eneste knogle i min krop. Trods det var det nu meget hyggeligt, at blive lullet i sovns, og toges konstante rytme.

Vi ankom idag til ulaanbaartar, som er hovedstaden her i mongoliet. Ingen af os havde faaet et ordentlig bad, saa var lidt surt at faa afvide paa hotellet at der ikke var noget varmt vand, foer om aftenen. Der bor kun 3 millioner i mongoliet, hvoraf kun de faerreste bor i lejligheder. Det er vist 70 procent der bor ude paa landet, eller som nomader. Idag har vi set et kloster, som vr meget flot, de tilbeder budha i mongoliet, hvor de foerhen havde shamaner. Men det er meget lang tid siden. Jeg var overrasket over budha figurene, den stoerste var en kvindelig en, og virkede meget indiske i udseende, hvor de to andre store mindede om nogle fra kina. Spoget er et mix af russisk og kinesisk. Byen er meget mere moderne end jeg havde forventet. Eftersom man inden man kom hertil, kun saa smaa byer, hvor der var mange telte.

Vi saa ogsaa deres national museeum, det var ogsaa meget intressant! Her fik man et stoerre inblik i nomade livet, og deres storhedstid i 12-tallet. Hvor det var det stoerste "emperie" i verden. Imorgen skal vi overnatte i en national park, og sove i en af deres nomade telte (kan ikke huske hvad det hedder). Det glaeder jeg mig meget til!! Vi skal med toget igen torsdag morgen, og efter 2 dage med toget ankommer vi til Beijing. Hvor jeg skal vaere i et 10 dage ca.

Jeg tror vist det var alt for denne gang.