Profile
Blog
Photos
Videos
Sapa var en oplevelse, men ogsaa meget kold og vaad. Toget koerte ind paa stationen kl. 6.15 om morgenen. Det havde vearet en fin tur, og jeg havde sovet som en sten hele vejen. Jeg var i en togkabine med 6 senge, det der kaldes en hard sleeper, men jeg laa nu udemaerket. Fem af os var turister, saa synes det var lidt synd for den vietnamesiske mand der ikke snakkede noget engelsk. Fik dog kommunikeret lidt med ham alligevel, for han saa paa min guidebog, og viste mig et billede af sorte Hmong og pegede ogsaa paa min taske, der er Hmong haandveavet. Han var selv Hmong, og han viste mig et billede af sine boern in traditionelt toej.
Allerede i minibussen mod Sapa (Toget standser i byen Lao Cai, lige paa greansen til Kina), fik jeg et indtryk af hvilket sted jeg var kommet til. Overalt gik der sorte Hmong i traditionelt toej. Har foer set kvinder fra forskellige stammer i traditionelt toej, men slet ikke i saa udpreget grad som her, og hvad der var endnu mere fantastisk var at mange maend ogsaa havde traditionelt toej paa. Det havde jeg endnu ikke oplevet.
Som sagt var Sapa ret kold og vaad, isear den foerste dag hvor det styrtede ned, saa blev paa mit hotelvearelse indtil midt paa formiddagen, hvor jeg endelig begav mig udenfor for at opleve noget af den fantastiske natur og de mange landsbyer, der er grunden til man tager til Sapa. Jeg var dog ikke helt i humoer til at trekke langt, saa endte med at sige ja til en "Xe om" (Motorcykel taxi) der ville koere mig til et vandfald, hvor der maaske ville veare solskin. Den med solskin troede jeg dog ikke helt paa, saa det var noget af en overraskelse da vi naaede til vandfaldet (et utrolig flot et af slagsen) og solen skinnede fra en neasten skyfri himmel. Det er nemlig saadan i Sapa, der er omgivet af bjerge, at vejret kan veare helt anderledes bare man kommer om paa den anden side af et bjerg. Spoerg en meterolog hvorfor, ikke mig. Jeg endte med at koere med ham rundt hele dagen, og jeg besogte baade roede Dzao og sorte Hmong landsbyer i fantastiske dale med rismarker som keampe trappetrin ned af bjergsiderne. Kvinderne i landsbyerne er simpelthen saa utroligt soede, saa det ruinerede mig neasten for kunne ikke sige nej til at koebe ting fra dem, og naar omkring fire kvinder fulgte mig rundt hvert sted, viste mig deres hjem og lod mig fotografere dem, saa synes jeg, at jeg blev noedt til at koebe noget fra hver af dem. Men det goer nu ikke saa meget, for det er fantasiske handbroderede ting. Desvaerre har jeg ikke faaet taget billeder af meandende, for de er ikke inde i turistbusiness som kvinderne. Paa dag to stoedte jeg paa Lom (min motorcykelchauffoer fra dagen foer) igen, og jeg tog med ham til endnu et vandfald og en landsby. Foregaaende dags ture havde vearet utrolig smukke, men denne her var helt spektakulear, for vi koerte hele tiden langs bjergkeaden med fantastisk udsigt. Om aftenen var det paa nattoget tilbage til Hanoi. Denne gang sov jeg ikke helt saa godt, for jeg delte med fem kinesere der alle snorkede utrolig hoejt.
Skulle spendere endnu en dag i Hanoi, for skulle foerst videre om aftenen med en natbus til Hue. Havde koebt min billet fra hotellet i Sapa, og det var meningen at der var en der skulle hente mig paa statioen og tage mig til soesterhotellet hvor jeg skulle videre fra senere paa dagen. Der stod bare ingen, saa tog selv selv en taxa hvilket fik mig til et holde endnu mere af motorcykeltaxa end jeg gjorde i forvejen - der kender man nemlig prisen foer man koerer afsted! Jeg var nemlig saa uheldig at komme ind i en rigtig snydetaxa, der koerte mig hele vejen rundt om byen istedet for direkte derhen og meteret tikkede alt for hurtigt, saa endte med at betale 100.000 dong for noget der kun skulle have varet 5 minutter og kostet 15.000 dong. Var ikke saa lidt gnaven paa ham, men han forstod ikke hvad jeg sagde, eller ogsaa ville han bare ikke forstaa det. Heldigvis var de rigtig soede paa hotellet og jeg spiste morgenmad der, inden jeg begav mig ud for at bruge dagen fornuftigt. Ville til historisk museum, men endnu en gang var jeg uheldig med transporten, for han koerte mig til etnologisk musem i stedet for. Orkede dog ikke at brokke mig, for jeg var kommet dertil helt uhyggeligt billigt, da jeg jo havde forhandlet pris og ment historisk museum der var meget kortere afstand til. Saa jeg tog endnu en rundtur paa etnologisk museum hvor jeg moedte min guide fra sidst, og fik snakket lidt med hende og saa saa jeg ogsaa lige lidt nearmere paa Dzao og Hmong endnu en gang. Herfra fortsatte det med transportforviklinger, for den neaste tog mig til revolutionsmuseet istedet for historisk musem, men heldigvis ligger de to lige overfor hinanden saa problemet var ikke saa stort.
Loerdag aften paa natbussen til Hue, der var en rigtig sovebus med senge, saa der var udemearket, men treangte virkelig til at faa et bad og faa skiftet toej da jeg naaede til Hue efter ialt 36 timer paa farten siden Sapa. Foerste dag var jeg selv rundt og se byen, der er fyldt med historiske steder. Spiste frokost paa markedet, hvilket var ret skeagt, selvom jeg betalte voldsom overpris. Hun blev ved med at seatter retter foran mig, saa smagte alt muligt forskelligt, saa ved slet ikke hvad det hele var. Mearket af de sidste to neatters transport, gik jeg omkuld kl. 16.
Idag mandag var regnen naaet hertil, og det var saa voldsomt at jeg blev veakket af det. Heldigvis stilnede det lidt af i loebet af dagen, hvor jeg var paa en guidet tur. Foerst sejlede vi ned af floden, hvor vi stoppede for at se nogle meand lave kong fu, et tempel, en pagoda og et stort gravkompleks (mangler bedre ord at overseatte det med, paa engelsk er det tomb). Herfra paa en bus til endnu to gravkomplekser, og saa var der ogsaa et stop i en landsby hvor de lavede roegelse og de kegleformoede bambushatte man ser overalt (og de laver overalt) i Vietman. Hue er nu specielt kendt for deres der bliver kaldt for poesihatte, for hvis man loefter dem mod lyset kan man see de fineste billeder. Det er lavet ved at der leagges papirsklip mellem lagene. Jeg har koebt mig en, men spoerg mig ikke hvordan jeg har teankt mig at transportere den videre, for den er ret stor.
Jeg er vant til at hoere forskellige ting naar jeg fortealler jeg er fra Danmark. For eksempel har jeg endnu ikke moedt en australier der, naar de hoerte jeg var fra Danmark, ikke lige spurgte til hvordan det gaar med Mary. Fra folk i Hue lyder det saadan cirka saadan her: "Denmark? Ahh, Danish. Like Huda beer!". ("Brewed by Danish technology", som der saa fint staar paa flasken).
I morgen tidlig tager jeg videre til Hoi An.
- comments