Saa er der endnu et blogindleag fra Bangkok - desvearre. Det er nemlig lidt uden for planen, og aerlig talt roevkeder jeg mig. Synes jeg har set det der er vaerd at se, saa lige nu er det bare spild af tid og Baht.
Sagen er nemlig den, at det var budhistisk helligdag igaar (Det havde jeg ikke liiige tjekket op paa), saa jeg tog en taxa ud til ambassaden bare for at staa overfaar et lukket-skilt. Idag naaede jeg saa ikke ambassaden, da jeg havde vasketoejsproblemer... Dvs. da jeg skulle hente mit vasketoej, ledte de febrilsk rundt for derefter at sige "come back 5 minutes".. Det gjorde jeg saa - og fik samme besked igen. Der begyndte jeg langsomt at panikke for ikke nok med at der i den portion var alt de toej jeg ikke lige havde paa, samt begge haandklaeder, saa var der ogsaa stort set alt undertoej. Og lad mig sige det paa denne maade: Thai-damer har altsaa ret smaa numser og bryster.. Og da jeg samtidig i alt dette rod skulle tjekke ud af mit guesthouse, blev det en umulighed at naa ambassaden. Jeg har overvejet at enten droppe Vietnam eller rejse den modsatte vej rundt end jeg havde planlagt hvilket giver mig mulighed for at komme til ambassaden i Cambodia, men jeg har egentlig ikke lyst til at droppe Vietnam, og hvis jeg skal modsatte vej rundt kommer jeg til at rejse i Nord- og central Thailand naar det er allermest varmt. Ikke smart naar jeg vil vandre. Saa jeg maa bare finde mig i de ekstra dage.

Derudover har det vaeret et par fine dage. Soendag stod den paa weekendmarked. Meget, meget stort og mange, mange mennesker. Saa var jeg lidt rundt i bydelen Sukhumvit og i Chinatown. I Chinatown moedte jeg en italiensk dame, hvis navn jeg desvearre har glemt, men vi brugte aftenen sammen i Chinatown og spiste nudler og kaempe rejer paa en gaderestaurant, saa det var super hyggeligt. Tog en tuktuk tilbage til Khao San, saa fik jeg ogsaa proevet det.
I gaar efter ambassade-fiaskoen saa jeg Grand Palace og Wat Phra Kao, samt et andet tempel. Begge steder var der fyldt med thaier der var der pga. helligdagen for at taende lys m.m.

Jeg er blevet ret god til at sige nej.. "No" er nok mit mest brugte ord for oejeblikket, da taxi, tuktuk, skraeddere og 100 andre ting hele tiden proever at faa fat i en. Men i gaar blev jeg dog alligevel snydt.. Jeg er lidt for langsom til at gaa forbi en dame med majs til duerne, der bogstaveligt talt loeber hen og healder det ned i heanderne paa mig. Jeg har ikke i alarm-mode da hun er smilende og venlig (det er selve faelden...), men saa da jeg vender mig for at gaa bliver hun aggresiv. "Now pay me!". Der ved jeg klokken har slaaet saa jeg spoerger bare hvor meget hun skal have. 100 Bhat. Der har jeg dog allerede tager min lille pung jeg har moenter i op af tasken, og holder fast i at de er altsaa alt jeg har tilbage. Jeg ender med at healde mine max. 30 baht i moenter ud i haanden paa hende, og faar lov til at gaa min vej. Den der ler sidst...

Da jeg tog hjemmefra vidste jeg ikke hvor meget jeg overhovedet ville ende med at skrive her paa bloggen, men eftersom det meste af det jeg oplever bliver oplevet alene, saa er det en fornoejelse at skrive ned. Tager noter, men hvis det er ligesom alle de noter jeg skrev i gymnasiet, vil jeg naar jeg er kommet hjem have sveart ved at tyde noterne eller overhovedet laese skriften. Derfor er det godt at faa noget uddybet her. Derudover at det altsaa behageligt at komme ind et lidt koeligere sted en gang i mellem :)

Og saa skriver jeg ogsaa gode raad ned, og ting som jeg ikke lige fandt i guidebogen.

Dagens raad:
Del altid toejet i flere portioner ved vask.