Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til Puno mandag eftermiddag efter en 6 timers lang bustur. Puno er en lille by, der ligger lige ud til store Lake Titikaka. Vi fandt os et vaerelse paa et hyggeligt lille hostel taet ved centrum og gik straks ud for at faa noget at spise. Sara gik hurtigt omkuld, da vi kom tilbage paa hostellet (dvs. kl. 18.00) - stadig traet oven paa alt den sygdom.
Klokken meget tidligt ringede uret naeste morgen, da vi skulle paa tur paa den store Lake Titikaka. Bonusinfo: Lake Titikaka er den stoerste soe i Sydamerika og den hoejst beliggende soe i verden: 3860 m over havniveau, bom! Desuden betyder "titi" puma, og "kaka" betyder sten, bom bom (vores guide forklarede, at soeens omrids ligner en puma, men passer slet ikke. Det ligner mere en stor, fed gris)! Vi begyndte med at sejle ud til de beroemte "flydende oeer". Paa den foerste oe besoegte vi en lille "landsby", hvor der boede i alt seks familier. ALT var lavet af siv: Deres huse, jorden de gik paa, deres baade og de spiste det endda ogsaa. Desuden var der ingen elektricitet. Det var meget imponerende at se, hvor primitivt nogle mennesker kan leve.
Efter at have set os lidt omkring, sejlede vi i en flot hjemmelavet sivbaad hen til en anden lille "landsby", hvor der var nogle smaa butikker og en lille restaurant, stadig lavet af siv. Herefter gik turen videre til en stoerre oe i Lake Titikaka. Det tog 2 1/2 time at sejle dertil (det siger lidt om, hvor stor soeen er)! Her blev vi sat af ved havnen og saa skulle vi ellers gaa op til oeens hovedplads. Der var kun 650 m, men det gik KUN opad, saa 30 minutter senere befandt vi os prustende og stoennende paa hovedpladsen, hvor resten af gruppen ventede paa os, men vi tror, de tog en smutvej. Her spiste vi laekker frokost med resten af gruppen. Frokosten bestod af friskfanget oerred fra Lake Titikaka - mums! Herefter gik turen ned til en anden havn, hvor vores baad ventede paa os for at sejle os tilbage til Puno. Gaaturen dertil var helt utrolig smuk! Den tog 40 minutter og gik nedad (det var jo ikke noget problem). Udsigten paa vej ned var noget for sig, og her fik vi en klar fornemmelse for, hvor stor Lake Titikaka egentlig er. Saa gik turen ellers tilbage til Puno. Alt i alt en utrolig spaendende dag paa den store Lake Titikaka.
I morgen gaar turen videre til Arequipa, og saa er det jo snart tid til Bolivia!
- comments