Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en bustur fra Tupiza ankom vi til den lille by, Uyuni, som var vores sidste, men ogsaa bedste, stop i Bolivia! Byen er nemlig kendt for Salar de Uyuni, som er verdens stoerste saltslette. Uyuni lever naesten kun af turisme og i byen er der OVER 80 selskaber, som tilbyder ture til saltsletten. Vi spurgte os omkring og fandt et godt selskab, som vi bestilte tur hos fra onsdag - fredag. Vi havde faktisk bestilt en engelsk guide, hvilket kostede ekstra, men da dagen derpaa oprandt, fik vi at vide at de fire andre i vores gruppe kunne spansk, saa det blev altsaa en spansk guide, og vi fik NOGLE af vores penge tilbage. Vores gruppe bestod af os, fire andre fra Tyskland, vores soede og dygtige guide Saul og én stor jeep. Foerste stop paa vores vej var til en tog kirkegaard, og det var det i sandhed ogsaa. Der var fyldt med gamle, rustne tog, som foerhen var blevet brugt mellem bl.a. Potosi og Uyuni, og nu staar de altsaa bare i Uyuni og bliver vist frem. Hernaest koerte vi til Kaktusdalen, som ligger midt i saltsletten, hvilket er lidt af et syn: Man kommer koerende i det hvideste landskab (af salt!) og pludselig er der en kaempe klippeoe fyldt med KAEMPE kaktusser. Vi fik en times tid til at gaa rundt, og da vi naaede op til toppen, havde vi den smukkeste udsigt! Det var en meget maerkelig foelelse at gaa rundt paa salt og vaere omgivet af intet andet end det, men mest af alt var det bare virkelig smukt. Vi koerte til et salthotel, hvor Saul soergede for en laekker lama barbeque. Vi koerte videre rundt i saltsletterne og fik taget en masse billeder, og om aftenen sov paa paa saltsenge paa et rigtigt salthotel. Vi tog tidligt afsted naeste dag og hele dagen koerte vi rundt i de vildeste klippelandskaber, saa laguner, en meget kendt sten formet som et trae og sidst paa dagen koerte vi til Laguna Colorada. Laguna Colorada har en meget roedlig farve og inde i midten var der fyldt med flamingoer! De fleste var dog floejet til Chile, men der var heldigvis stadig nogle tilbage. Vi ankom til et meget primitivt hostel og var paa forhaand blevet advaret om mangel paa elektricitet og en meget kold nat. Og puha, vi froes - der var nemlig minus 10 grader! Vi skulle op kl. 5 for at se en masse gejsere, hvilket var lidt af et syn. Paa lang afstand kunne man se roegen komme op af jorden og paa taet afstand kunne man se, hvordan det boblede i jorden pga. varmen - Saul fortalte, at der var 200 g nede i de huller, man kunne se i jorden, og at vi skulle vaere meget forsigtige.. Bagefter koerte vi til et "thermal spring", naturligt opvarmet bassin, men det var kun de modige, der turde hoppe i det varme vand, for det var saa koldt, saa koldt. Vi spiste morgenmad, koerte til Salvador Dalis oerken (han har dog aldrig vaeret der selv), som havde en vildt flot farve. Dernaeste koerte Saul os til graensen til Chile, hvor vi skulle med en bus til det toerreste sted i verden: San Pedro de Atacama. Det var en vild og uforglemmelig tur, og nu er vi klar til sidste land paa vores rute: CHILE!
- comments