Profile
Blog
Photos
Videos
STORE SHOPPEDAG!! Vi blev hentet af en bus ved 11 tiden og blev kørt til Miamis største shoppingcenter med omkring 350 butikker. Vi havde betalt en del for kørsel derhen - omkring 150 kr - så det skulle bare være godt! Heldigvis blev vi ikke skuffede og centret havde alt, vi kunne ønske os. Vi kunne vælge at blive kørt tilbage til hotellet enten kl 17 eller kl 21 og vi troede egentlig fra starten, at vi godt kunne nå bussen kl 17. Da vi så ved 15 tiden kun havde nået to sølle butikker (Nike og Victoria's secret!), blev vi jo nødt til at tage den sene bus. Det var heldigvis også meget passende og vi fik alle tre stillet vores shoppebehov for et godt stykke tid. Vi fik streget endnu en ting af vores "liste" over ting, vi skal have prøvet herovre og det var at få et stykke cheesecake fra The Cheesecake Factory. Det var det LÆKRESTE stykke kage nogensinde og det var meget fint, at vi først opdagede det så sent på turen!! Ellers kunne vi godt være faldet i en del gange.. Vi kom tilbage til hotellet rundt kl 22 og var godt trætte efter 9 timers shopping!
I går stod vi op og skulle bare nyde en dag på stranden. Det begyndte også dejligt ud der rundt kl 9 og der var høj solskin! Hen ad eftermiddagen begyndte der langsomt at trække sorte skyer ind over stranden og vi tænkte, at det nok var bedst at drage hjemad. GODT vi tog den beslutning! På vej hjem fra stranden begyndte det at regne voldsomt og lyne og tordne, som vi aldrig havde oplevet før. Folk på gaden fløj ind og holdte ved murene, fordi det var som om, der slog lyn ned lige ved siden af os! Heldigvis havde vi ikke langt hjem og der kom for alvor skybrud, da vi kom ind på værelset. Det er meget mærkeligt, at vejret skifter så pludseligt hernede. Det er højt solskin og 40 grader det ene øjeblik og det næste er der det værste uvejr.
Om aftenen gik vi ned i byen og ville have os en lille drink. Vi startede med at drikke lidt rom og cola på hotelbaren, men vi ville gerne have noget lidt mere fancy. Vi fandt derfor et hyggeligt sted, hvor vi fik to KÆMPE drinks, som vi sad og nød i det lune vejr. Inden drinken var vi lige faldet over en Frozen Yogurt butik og vi skulle selvfølgelig lige smage, om de er lige så gode her, som alle de andre steder, vi har prøvet det! Det er blevet en ret stor last for os med det frosne yogurt, men det er godt nok også bare for godt. Efter drinken var det hjem og sove, så vi var klar til den sidste dag på Miami Beach.
I dag stod vi op og tog tidligt på stranden. Vi havde planlagt at dagen skulle bruges på at arbejde det sidste på vores brune hud! Vejret var lidt mere overskyet fra morgenstunden, men det gik an. Til middag gik det dog amok med skybrud og INGEN sol, som varede en times tid. ØV! Det var vi ikke helt tilfredse med, men heldigvis kom solen tilbage for fulde styrke og vi fik stillet vores soltørst! Ved 15 tiden trak det op til uvejr igen og vi gik hjem. Vi skulle ikke nyde mere af at være ude i det vejr. På trods af masser af solcreme er vi blevet en smule røde, så der har været brug for afkøling i nogle timer. Vi har spist ude på en lækker restaurant og har nydt vores sidste rigtige måltid i USA. Som dessert sluttede vi af med en Frozen Yogurt, for vi havde opdaget, at der lå en anden butik længere nede ad gaden. Det var den perfekte afslutning på den sidste aften. Lige nu pakker vi løs og håber, vi ikke har for meget vægt med i kufferterne. På den ene side glæder vi os helt vildt til at komme hjem og på den anden side, er den her måned bare gået alt for stærkt! Vi har oplevet så meget og har haft den bedste tur. Vi har snakket om, om vi mon kan undvære hinanden, når vi er hjemme igen. Og så håber vi, at der stadig er god dansk sommer, så vi kan nå at opleve lidt af den J
- comments