Profile
Blog
Photos
Videos
Turen til Halong Bay gemte på mange overraskelser. Vi startede ud med at bruge en dag i den lille by Halong city, hvor der var turist-tørke. Vi mødte dog sent på dagen på en gåtur langs vandet en anden backpacker, Eugine, fra Canada, som rejste rundt på en motorcykel i Asien.
Vi aftalte at spise sammen senere på aftenen, hvilket var rigtig hyggeligt og også ganske nyttigt, da han var en erfaren ift. at rejse. Han anbefaler os stærkt til at tage til Dong Hoi og se nationalparken og de flotte grotter i området.
Vi bestilte en tur til Halong Bay, hvor vi skulle overnatte på en partybåd med fri øl til 24, og hvor folk ombord skulle være mellem 18-25. Dette viste sig dog ikke at være tilfældet. Der var ikke mere øl kl 18, hvilket flere selfølgelig blev ganske sure over. Løsningen blev fri vodka-cola til kl 23, som dog ikke var af den bedste kvalitet eller mærke (risvodka).
Ombord var der en del tyske unge på vores alder: 3 drenge og 4 piger. I løbet af den første aften var der en del teenagehalløj, som alle fra skibet med stor morskab fulgte med i. På båden fik vi os et par nye venner Adil og Jesse, som vi brugte meget tid med.
Turen gik forbi en stor grotte, men oplevelsen blev ødelagt af en masse andre turister og forskelligfarvet lys i hver afkrog (hvem sagde vi var på diskotek?). Maden var ikke den helt store kulinariske oplevelse, og den forekom desværre ikke i særligt store mængder, men mætte blev vi alle. Vi sejlede dog imellem de mange små øer, hvilket var ganske flot, men det toppedes af en kajaktur omkring solnedgang! Tyskerdrengene satte efter aftensmaden tysk partymusik på, og så gik snakken ellers lystigt.
Vækkeuret var sat til kl. 5, i det tilfælde vi havde overskud til at se solopgangen, men vi sov videre, da vi så, at det var helt mørk udenfor - solen stod op 6.30.
Kl. 8.30 satte vi halvdelen af vores nyfundne venner af på Cat Ba Island, og så kunne vi bare sejle tilbage i havn, hvor vi ankom 1,5 time før frokost på et restaurantlignende sted. Efter frokost blev resten af gruppen hentet, og vi blev efterladt helt alene og melankolske. Selvom turen ikke levede op til den lovede standart, så er vi super glade for at vi tog med, for hvilke dejlige mennesker!
Vi skulle afsted om aftenen, så tiden gik med kagespisning/trøstespisning og solbadning på en lille græsplet i en lille park.
- comments