Profile
Blog
Photos
Videos
Er sku ved at være halvvejs i hele forløbet. Det skræmmer mig faktisk lidt. Både fordi jeg savner min familie og venner helt vildt og synes der er meget lang tid til jeg skal hjem. På den anden side er der ikke mange uger tilbage og alt for mange ting jeg gerne vil opleve og se. Glæder mig dog helt ustyrligt til min bror Christoffer kommer ned og besøger mig i tre uger. Kan slet ikk vente. Samtidig kan jeg sidde og blive helt ked af det når jeg tænker på, at jeg snart skal sige farvel til børnene på centret. To piger spurgte mig den anden dag hvornår jeg skulle hjem. Svarede at jeg stoppede derude om to måneder. De sagde de kom til at græde når vi stoppede og sukkede ved tanken om at der kommer et nyt hold studerende. Det er så fedt, at mange tager herned for at gøre en forskel for dem. Men igen. Så har børnene knyttet et bånd til en voksen/studerende og så smutter de igen og det hele starter forfra. De har allerede oplevet alt for mange svigt i livet.. Kan ikk lade være med at tænke på, at jeg jo også svigter dem ved at tage hjem. Men tvivler heller ikk på, at vi alle har gjort en kæmpe forskel for dem og det er fantastisk at mærke, at man kommer tættere og tættere på de her børn... I næste uge skal vi have dem med i bowlingcenter og vi har gjort det muligt, at 17 årige Adrian kan få fjernet sin kæmpe tumor i nakken. Det er virkelig fremskridt der vil noget og nyder, at lave sådanne ting med drengene.
Søndagen blev dog brugt på en masse selvforkælelse. Lækker frokost, shopping, massage i 1,5 timer og derefter Ironman i 3D.. Det skal der også til engang i mellem :)
Fik jeg sagt hvor meget jeg savner min familie og venner ;)
- comments