Profile
Blog
Photos
Videos
Vi havde hjemmefra valgt at vi gerne ville lave en maaneds frivilligt arbejde i Nepal - det skulle saa enten vaere paa et boernehjem eller en skole. Vi ville dog allerhelst vaere paa et boernehjem - og det blev det heldigvis!!!!
Foer vores afrejse saa vi det frivillige arbejde som et af de helt store hoejdepunkter paa rejsen, og var slet ikke i tvivl om at det kun kunne blive en succes. Men paa Highlander havde vi hoert ikke helt heldige boernehjemshistorier fra andre danske frivillige... Bl.a. har flere danskere maatte opgive deres frivillige arbejde pga. alt for daarlige forhold, der har gjort dem syge - for nogle mere alvorligt end andre. Det gjorde os en smule nervoese over moedet med vores boernehjem...
I midten af oktober satte vi os saa ind i en taxi og koerte fra Higlander ud mod vores boernehjem. Da vi blev sat af stod fire drenge fra boernehjemmet for at hente os. Vi blev foert igennem et slumkvarter og noget der mest af alt mindede om en losseplads - det gjorde os endnu mere nervoese, men vi var dog stadig ved godt mod.. Efter ca. 5 min. neede vi frem til boernehjemmet - det var ikke slum, men derimod et fint tre-etagers hus!
Paa boernehjemmet boede ca. 45 boern - deraf kun 6 piger. Boernene var i alderen 8- 21 aar! - En noget aeldre aldersgruppe end forventet.. Det viste sig dog at de tre aeldste drenge - paa 19, 20 og 21 - efter at have tilbragt det meste af deres liv paa boernehjemmet nu "arbejdede" der for at faa hverdagen til at fungere naar manageren ikke var til stede.
Paa boernehjemmet var vi ikke de eneste frivillige. Der var ogsaa en anden dansk pige ved navn Hanne - en yderst soed pige fra Silkeborg (der snart flytter til Aarhus!!!!!!!) ;) Vi tre piger boede sammen paa et vaerelse paa boernehjemmet - et "luksusvaerelse" i forhold til de andre vaerelser, hvor mange af boernene sov to i en seng - eller endda paa gulvet! Vi havde det lidt maerkeligt med at skulle optage et helt vaerelse naar pladsen i forvejen var saa begraenset. - Men det virkede ikke til at roere boernene - de virkede glade for at vi kom og yderst imoedekommende...
Vi ankom til boernehjemmet under en festival - Dashain - hvorfor mange af boernene ikke var paa boernehjemmet, men i stedet hjemme hos deres familier. Der var derfor kun 16 boern paa boernehjemmet. Det var derfor en lidt maekelig start paa vores ophold, da det langt fra var en almindelig hverdag. Under festivalen floej boernene med drager, gyngede paa bambusgynger og spillede kort (alt dette stoppede efter festivalen). Derudover var dyreofringer en del af festivalen, og dagen inden vi kom havde de halshugget en ged (manageren viste os det senere paa film - det var ret saa blodigt, og vi er taknemlige for at vi ikke var der!!!). Derudover var der en af dagene tika-cermoni, hvor vi alle fik en kaempe roed klat ris i panden!
I slutningen af festivalen tog vi afsted igen - vi skulle jo paa Everest Base Camp trek - det trek der var blevet udsat og udsat, hvilket var grunden til at vi var noedt til at vaere paa boernehjemmet af to omgange...
I starten af november var vi saa tilbage paa boernehjemmet igen - til endnu en festival (hvorfor vi endnu ikke fik moedt alle boernene)! Denne gang Tihar - lysenes fesival. Festivalen mindede os om en blanding af jul, nytaar og fastalavn. Jul fordi der var lyskaeder overalt - faktisk ekstremt mange!!!, nytaar pga. fyrvaerkeri og fastalavn fordi boernene gik rundt fra hus til hus og sang for penge og slik. To aftener var vi med ude at synge - til langt ud paa natten. Man banker ikke paa doeren som til vores fastalavn - i stedet begynder man bare at synge og danse indtil der kommer nogen ud. Oftest med med et paent arrangement af penge, lys, slik og ris. Det var utrolig sjovt, hyggeligt og festligt! Til denne festival skulle der ogsaa gives tika. Her var det dog tradition at soestrene gav tika til broedrene (ved forrige festival var det den aeldste der gav tika) - og eftersom vi nu boede paa boernehjemmet og derfor var en del af familien skulle vi deltage i cermonien med at give tika. Alle drengene sad i midten paa et taeppe, hvorefter vi og de andre piger skulle gaa rundt om dem mens vi haeldte forskelligt stads paa gulvet saa der blev lavet en ring om dem - den skulle forhindre onde onder i at komme ind til dem under selve cermonien. Derefter skulle vi give dem allesammen olie i haaret og paa oerene, en farverig tika samt tilsidst en blomsterkrans - som symbol paa et langt liv.
Efter festivalen blev det hverdag paa boernehjemmet, en hverdag vi hurtigt blev en del af. Dagen startede med lektietime fra 06.00-08.00. Her fik vi ansvaret for at vaere inde ved de smaa drenge og hjaelpe dem. I starten lavede vi ikke rigtig nnoget, mens vi var derinde - vi sad faktisk mest af alt bare og laeste i en bog for os selv, mens vi soergede for at drengene var stille. Men efter kun meget faa gange havde vi slet ikke tid til at laese selv!! De blev efterhaanden ret ivrige efter vores hjaelp da de laerte os bedre at kende samt fandt ud af at vi sagtens kunne hjaelpe dem (fik faktisk fortalt af boernene at vi til nogle ting var bedre end deres laerere!) Boernene gaar alle paa en privat international skole, hvor alt undervisning foregaar paa engelsk, saa vi havde gode muligeheder for at hjaelpe dem - bortset fra naar vi engang imellem synes at laererboegerne simpelthen var for maerklige... Udover at hjaelpe med lektierne fik vi noeglen til det skab hvor de opbevarede haefter, skriveredskaber osv. Naar et barn saa manglede noget kom de til os. Det var et mindre sjovt ansvar - For alt skulle kontrolleres og skrives ned...
Paa boernehjemmet spillede stort set alle drengene fodbold og gik utrolig meget op i det. De fleste havde en droem om at blive proffesionelle - selv om de var klar over at det maaske ikke er helt realistisk... Men de droemmer nu alligevel om det... Nogle af de stoerre drenge havde traening HVER morgen fra 06.00-08.00 i stedet for lektietime (+ evt. traening igen efter skole...)
Efter lektietimen og endt fordboldtraening var der morgenbad - Daal (linser) Bhat (ris). I starten havde vi lidt svaert ved at sopise Dal Bhat. For det foerste var det ensformigt (fik det baaede til morgenmad og aftensmad - HVER DAG!) og for det andet var det staerkt som bare....) - Men vi laerte at elske det! Faktisk er det at spise didis (betyder soester paa nepalesisk og er hvad "madmor" kaldes) Daal Bhat med haenderne (hvilket vi er blevet ret gode til!!!) som en aegte nepaleser noget af det vi savner mest ved Nepal!
Derefter hoppede alle i skoleuniformerne, hvorefter de kom ud i gaarden paa raekker. Her lavede de "militaeroevelser" og fik kontrolleret deres toej - uden det rigtige toej kom de ikke i skole (flere gange blev enkelte boern hjemme fordi de eksempelvis ikke kunne finde deres sorte sko)... Og saa afsted i skole, hvor det moedte kl. 09.00.
Et par gange var vi med boernene i skole. Boernene elskede det og var yderst ivrige efter at vise deres klasselokaler frem - hvilket resulterede i at vi blev hevet rundt fra klasselokale til klasselokale... Derudover fik vi sagt hej til alle boernenes venner - samt venners venner... Vi blev desuden gode venner med skoleinspektoeren. Faktisk saa gode venner at hun inviterede os med ud at spise samt tog os paa sightseeing ved Durbar Square i Patan. Vi blev endda inviteret med paa laerereksussion med overnatning - det takkede vi dog nej til, da det var i slutningen af opholdet paa boernehjemmet og vi derfor hellere ville tilbringe tid sammen med boernene..
Ved 16-tiden var boernene hjemme igen, hvor de faar "frokost". En miniportion af entet "fuglefoder", ris (igen), nudler eller chapatibroed... (Alle retter er yderst staerke og var i starten ikke ligefrem lette at faa ned!!)
Saa var der fri-tid indtil der igen var lektietime fra 18.30-19.30 efterfulgt af Daal Bhat. - Og saa fritid igen indtil det blev sengetid. Altid naar der var fri-tid var der skruet HELT op for det ene af to fjernsyn (det andet var paa vores vaerelse, hvorfor der oftest sad et hav af boern) hvortil der var koblet en stor hoejtaler. Herfra hoerte vi musik - og saa musikvideoer. Ynglingsmusikken var alt med Justin Bieber (dog isaer Baby), et par sange med Taylor Swift, Waka Waka (This Time For Africa), Waving Flag samt diverse sange fra Bollywood-film - dog mest dem fra Anjana Anjani (som vi saa i biffen med boernene) og Dabangg... Disse sange blev spillet paa repeat, og altid fulgt vild dans i faellesrummet!!!! Ellers blev fritiden ogsaa ofte brugt paa at laere hinandens sprog, vi laerte nepalesisk - de laerte dansk. Saa drengene gik rundt og sagde "Du er min pige", "Du er for laekker", "Jeg elsker dig", "Aldrig glem mig", "Jeg vil giftes med dig" osv. mens pigerne sang "Lille Peter edderkop"...
Tiden paa boernehjemmet gik utrolig staerkt, pludselig var vi i slutningen af november - og vi skulle vaek fra Nepal og videre til Indien... Afskeden var trist og lidt af en tudescene, hvor vi blev overraskede over at finde ud af hvor meget boernene var kommet til at betyde for os - og omvendt...
- comments