Profile
Blog
Photos
Videos
USA dag 4
Dag 4 kørte vi fra shasta og Redding Vest på mod de berømte red Wood træer. Vi startede dagen ud med at køre over den smukke shasta lake, og videre ned til whiskeytown lake hvor vi havde et lille stop for at se den hyggelige havn og den smukke udsigt over den store sø. Vi kørte videre omkring 200 km langs den hyggelige flod sacramento river - og stoppede op til flere gange for at tage billeder og nyde den smukke udsigt.
Efterhånden som vi kom nærmere på red Wood skoven kunne vi begynde at se red Wood giganterne. Parken med træerne tager omkring 3 timer at køre igennem, og da vi havde taget en lille omvej kom vi ind i midten af parken - derfor var vi nødt til at køre lidt nord på igen. Vi var nemlig inde på et lille kontor og høre om hvad vi skulle se, og hvor vi skulle tage hen. Vi endte oppe i trees of mystery - en lille park med træer der er vokset ud og formet som forskellige besyderlige skulptur agtige figurer.. Bla. Elephant tree, det enorme brotherhood tree,(højde 297 ft og bredde 10 ft) og cathedral tree - 9 træer der groer sammen ved siden af hinanden, og danner en hestesko. Og et lille red Wood kapel, hvor man kan blive gift. Efter man har set disse træer kommer man med en sky trail op hvor man kan se udsigten over red Wood træerne og Stillehavet.. Sehr shön.
Vi valgte at gå ned igen - hvilket var lidt af en udfordring en tur gennem den meget stejle mudrede jord! Men vi klarede det efter 1,6 mil i converse sko... Efter dette gik vi ind på musset hvor der var masser red Wood souvinirs, og inde bagved var der historier, og figurer fra indianer tiden. Samt kunsthåndværker.
Vi valgte at køre længere syd på for at prøve de såkaldte "drive thru" træer..
Men vi kørte og kørte forgæves mellem de mange træer på "the avenue of Giants" vejen, for damen på museet vidste ikke rigtig noget om de andre træer i parken. Da vi havde kørt et par timer og ledt efter et hotel (hvilket var alt for dyrt) fandt vi et lille sted i en lille bitte by kaldt Miranda og fik noget mad. Vi spurgte om de kendte nogle steder at sove - men de var lige så dyre som det vi lige havde været på, så vi måtte jo tage en nat i bilen. Vi kørte 5 mil nord på igen til en anden lille bitte by, hvor vi dagen efter ville besøge drive thru træet. Her fandt vi en mark bag en nedlagt tankstation og sov da der ikke var andre muligheder... Himlen var stjerneklar og det var sådan en smuk nat, men samtidig en lille smule skummelt!
- comments