Profile
Blog
Photos
Videos
Mooloolaba og australian zoo; 16-18 januar
Fra Brisbane tog jeg til Mooloolaba, en lille badeby, hvorfra man kan tage til australian zoo (Den Steve Irving ejede). I bussen på vej dertil fotalte chufføren om nogle af de ting der var navngivet på aboriginalt. Der er dog mange sprog på aboriginalt. Jeg mener han sagde at da europæerne kom til australien var der 600 forskellige sprog, som vi under et kalder aboriginalt. Derfor er det ikke sikkert at alle ord oversættes på samme måde. Mololaba var navnet på en rød fisk som lever i nærheden. Kangarooo = det ved jeg ikke. Man siger at da Cook kom til australien så kan nogle kænguruer og spurgte aboriginer om hvad det var, det vidste det ikke og svarede kangaroo. Koala betyder drikker ikke. Det er sjældet man ser en koala drikke, da den få det meste af sin væske fra sin føde.
D. 17 tog jeg til Australian zoo. det er en meget stor zoo og de har ansatte som går rundt med med nogle af dyrene og viser dem frem. På den måde kan man komme tæt på dyrene og spørge dyrepasserne om alt hvad der falder en ind. Når dyrene fødre er der mindst en dyrepasser, som fortæller om dyret. Ligesom i københavns zoo, det er bare mere udviklet her. Jeg fi kdesværre ikke set hele haven, fordi jeg også ville se deres hoved show.
Showet startede kl.12, så det var virkelig varmt, den dag har temp. været på nogle og 30 grader. Hvad jeg ikke vidste var, var at fordi det var i sommerferiern, optrådte Bindi Irving (steves datter), de første 30 min. Hun danse og synge sammen med tre mænd. Det føltes som en evighed før hun var færdig, men børnene var vilde med hende. Da selve krokodille showet startede kom Terri (Steve kone) og sønnen og så ind. Børnene var dog (vilket nok er det beste) ikke så meget med da dyrene kom ind. Det var et temmelig flot show, til slut skulle en af dyrepasserne få krokodillen til at gå/svømme tilbage til området uden for showet. Den eneste måde atgøre det på var ved at hoppe i vandet og svømme under en tunnel og komme op på den anden side og i sikkerhed, før krokodillen nåede dig. det var Steve Irvings udgave af kamparenaen fra Gladiator.
Mange af dyrene fx. tigerne kan dyrepasserne gå indtil og dyrene er halv/tamme. Man kan diskutere om det er en godt eller ej, men de gør meget for at oplyse folk om dyrene. Det er helt klart en zoo som er et besøg værd.
Rainbox Beach/ Frasers Island 18-22 januar:
Næste morgen skulle jeg til Rainbow beach, hvorfra man kan tage til frasers Island. Det er en ø, som er på listen over verdens bevaringsværdige steder. Jeg skulle campe der over. Om aftenen skulle alle, der skulle campe på ø se nogle film som fortalte om regler på øen og hvordan man køre en firhjulstrækker. Af alle dem so mskulle afstede næstedag var der 3 andre danskere, et kærste par og en kasper. Vi blev inddelt i grupper, med 11 i hver gruppe og skulle ud at handle indtil de 3 dage vi skulle være på ø'en. Først havnede jeg i en forkert gruppe. Fordi vi var to som hed sarah. Efter vi fandt ud af det kom jeg over i en anden gruppe, det var jeg egenligt ikke då glad for. den gruppe jeg kom i kunne ikke tage nogen beslutning om hvad vi skulle købe og ingen lyttede til hinandne. Det var lidt kaotisk at hadle ind. Men jeg tænkte at det nok ville gå bedre når vi var kommet afsted, det var også meget vi blev kastet ud i på en gang. det kan være svært at få 11 mennesker, der ikke kender hianden til at arbejde sammen. det tager noget tid at få det til at fungere.
Næste morgen skulle vi pakke vores firhjulstrækker, på værksted og få de tjekket og så afsted til Frasers. Men om morgnen lige inden vi skulle mådes, spurgte ham som organiseret det hele, om jeg ikke ville bytte tilbage til den gruppe jeg var havnet i først. Der var to som først kom sent om aftenen og var derfor ikke med til alle forberedelser det. Det vidste sig at det var tovenner som rejste sammen og de ville gerne i sammen gruppe, så hvis jeg gik tilbage til de nførste gruppe jeg var i kunne de være i samme gruppe. Det var jeg faktsik glad for, for det virkede som om den gruppe fungerede bedre. Så i den gruppe jeg endte i var der, to engelskepar Sarah og Steve, Holly og Rob og Holly venninde Katie, et par fra swheiz, to piger fra frankrig, mog og en anden danske, Kasper. Så det var lidt af en blanding, men vi kom rigtig godt ud af det med hinanden.
Vi skulle med en kort med færgen over til Frasers Island, og derfra kan man kun køre i sand. På selve stranden var der ikke nogen af bilerne, som havde problemer. Det var først på et tidspunkt da vi prøvede at køre ind, at en af bilerne kørte fast. Vores gruppe blev dog enige om at det var den rigtige person, som kørte for os, for vi sad ikke fast. (det var os selv som skulle køre, det eneste krav var at man havde kørekort og var mindst 21 år.)det var Kapers som kørte og da han ikke havde noet i mod det, endte det med at han kørte heke turen.
De nførste dag kørte vi til lake Wabe, somer en sø inde på ø'en. (skal lige sige at vi under ingen omstændighedder måtte bade i havet. Da det var et område, hvor hajer ynglede.) Vi skulle gå i 30 min. for at komme ned til sø'en, men det føltes som lidt længere fordi det var meget varmt. Så da vi kom dertil, var vi ikke længe om at komme i vandet, selvom det var helt grønt. Selvom det grønne vand ikke umiddelbart så indbydende ud, så var det faktisk rent, når man først kom i. Lige ved søen var der en stor sand bakke, hvsi ma ngik op på toppen af den (og der var langt op) kunnemanse ud over en mini ørken. Selvom den ikke var sørlig stor og man kunne se vegetation hele vejen rindt, så fik man lidt en formennelse for, hvorda ndet et at være i en rigtig ørken.
Mange folk gik op på toppen af sandbakken og løb ned af den, for til sidst at springe i vandtet. Det var sjovt at se på folk løbe ned. Nogle rullede også ned af bakken, men de kunne ikke rigtig styre deres retning, så nogle gange blev folk nød til at flytte sig for dem. På et tidspunkt gik næsten alle os, som var ved søen op på toppen, for at løbe ned fælles. Det var nogle hyggelige timer, men til sidst blev vi nødt til at gå, for vi skulle nå at finde sted at slå lejr og få det hele sat op, før det blev mørkt.
Vi valgte at have lejr ved standen, lige bag ved en nogle klitter, så vi var i læ for vind og vekr, hvos det skulle blive nødvendigt.
Næste dag dag kørte vi til lake mackenzie, som lignede en tropisk strand, bortset fra at vandet ikke var salt : ) Det var meningen at vi skulle videre og køreet andet sted hen, hvor man kunne gå rundt i en skov. Men vi blev enige om at blvie ved søen i stedet for. Der var nogle som spillede kricket, det tog ike lang tid for de fleste sad og så på.
Da det blev eftermiddag, var det tid til at finde et sted at slå lejr for natten. I følge de nplan vi havde fået, skulle vi til et strot campingområde, som lå lidt inde på ø'en (Planen var mest et forslag til hvad vi skulle gøre og en hjælp til ikke at være på stranden, når der var højvande). Men vi havde det så hyggeligt aftenen før, at vi besluttede at finde et sted ved stranden igen. Denne gang tog det kun halvt så lang tid at få slået lejr og lavet mad (øvelse gør mester ). Efter vi havde spist, sad vi alle og snakkede. Der var som havde højtaler, som kunne sætte til en Ipod. Så vi havde både musik og vin/øl.Så vi holdte vores egen lille minifest. Det føltes næsten som luksus, bortset fra når man skulle på toilettet. Så skulle man finde et sted at grave et hul og man måtte ikke gå alene p.ga. dingoerne.
Lidt senere begyndte det at regne og vi gik ind i bilen indtil det holdte op. Derefter satte vi os ud igen og fortsatte med at høre musik.(Senere talte jeg med nogle som havde sovet ved campingområdet og der havde det regnet hele natten) På et tidspunkt kom der en dingo forbi lejren. Jeg var på den anden side af bilen, da de kom forbi. Den kom temmelig tæt på, men var helt lige glad med os, den ledte efter mad. Dagen før vi tog til Frasers havde vi fået et skræmmebilled af dingoerne. Men de lidt mindre end en laberadore og gør ikke noeget, så længe du ikke genere den. Alligevel gør folk i området meget ud af at fortælle os, hvor farlige de kan være. Jeg tror det er for at folk ikke skal glæmme dingoer er vilde dyr, srlvom de ligner en hund meget.
Den sidste dag skulle vi tideligt op. Vi skyndte os at tage teltene ned fordi det så ud til regn igen. Vi skulle nå at se et par ting før vi skulle tilbage til fastlandet. Først kørte vi op til Indean Head, som er ved toppen af ø'en. Man går op af nogle klipper og derfra er der en flot udsigt. Hvis man er heldig kan man se nogel delfiner eller rokker. Da jegg var der kunne vi se rokker nede i vandet, men jeg fik ikke taget nogle gode billeder af dem : ( Da min gruppe kom ned fra klipper, til stranden igen, spiste vi frokost og spillede kricket. de eneste som kendte reglerne var englænderne, så vi andre skulle først lige lære hvad det hele gik ud på. Selvom jeg ikke tror, de blev helt spillet som det skulle ned hold og sådan, så havde vi det sjovt. Næste stop var et vandløb, hvor strømmen ville føre en ned mod stranden. Så vi blev alle kølet lidt ned.
Derfra havde vi et kort stop ved et gammelt skribsvrag, så man kunne tage nogle billeder. Efter det skyndte vi os videre så vi kunne nå færgen. Vi var dog lidt forsinket, så vi valgte at køre af indlands ruten for en sikkerheds skyld, så vi ikke blev fanget af vandet. De nvar en elendig vej, og vi blev alle rystet godt. Men vi kom ned til det sted på stranden, hvor færgen lage til. På vej tilbage med færgen så vi delfiner et stykke derfra. Tilbage på fastland skulle vi tomme bilen, aflevere den på værkstedet også tilbage til hostellet så man kunne få et tiltrængt bad.
Dagen efter d. 22 skulle jeg videre til 1770. Så måtte sige farvel til alle dem jeg havde været på Frasers med : ( Jeg mødte dog nogle afden senere igen. Byen hed 1770, fordi det var det år James Cook kom der til. I bussen mødte jeg Lucy (engelsk) og Cordia (meget amerikansk), som jeg havde mødt itdeligere i surf camp. Vi skulle bo på hostel, som hed cool bananas, som lå uden for byen og et lille stykke fr astranden. Men det var et rigtig hyggeligt sted, med en afslappet atmosfære. Om aftenen kom der en minibus, osm kørte folk op til et bar der rundt om hjørnet, fik vi af vide, Den lå bogstavlig talt tundt om hjørnet, det tog 15 minutter at gå derfra.
Næste dag d. 23, skulle vi alle videre til Kroombit cattle farm. Jeg opdage dog to dage nefter, at jeg havde forkludret min rejseplan. Jeg skulle først være taget til kroombit d.24. Giver Frasers island og mangel på kalender skylden. Jeg havde virkelig inge nanelse om, hverken hvilken dag på uden eller dato det var. Men alt endte jo godt alligevel og jeg kom til kroombit........
- comments