Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg har fået nogle klager (mor og far) over, at jeg ikke har været så god til at skrive på bloggen, så nu vil jeg forsøge at forbedre mig Det er dog et stykke tid siden og jeg har oplevet en del så det hele bliver ikke så detaljeret.
Byron Bay: 10 til 13 januar.
Jeg havde prøvet at bestile hostel i byron bay fra sydney, men alt var optaget. Heldigvis har Ozexperience aftaler med forskællige hostel, så man kan bestille det i bussen. Hvilket spare en for en masse arbejde .
De fleste af os fra bussen skulle bo på samme hostel, Holiday village. Det var et hyggeligt lille hostel med en lille svømmingpool, udendørs fælles spidse område og de ansatte varr meget. Nogle af dem kunne endag huske mit navn, noget som jeg har prøvet på nogle af de andre hostels jeg har boet på.
Hele vejen op langs østkysten er der masser af muligheder for at få adrenalin niveauet op. Jeg havde overvejet at prøve at spinge i faldskærm (skydive). Derfor besluttede jeg mig for at gå til receptionen og spørge om hvad mulighederne var for det i byron bay. Jeg var dog ikke helt sikker på om jeg rent faktisk ville gøre det. Jeg tænkte at jeg bare ville høre om det. Maden der stod i receptionen var meget begejstret for det. Han var ved at tage et certifikat, så han selv kunne springe. Han syntes helt sikkert at jeg skulle gøre det. Han tilbød også at tage med mig, hvis jeg sprang om 3 dage. Kvinden so mejede stedet var der også, da hun hørte jeg måske ville skydive, var ville hun overtale mig til at gøre det fra 14,000 fod, som var det højeste man kunne. Hun fortalte at i sidste uge overtalte hun sin søn til at gøre det.
Det endte med at jeg bestilte til at gøre det næste dag Jeg var dog ikke sikker på hvilken højde jeg ville gøre det fra, det var dog ikke noget problem, det kunne man altid ændre når man kom der ud. ejere nog manden ville meget gerne høre hvordan det var gået, så skulle komme og fortælle om det, når jeg havde sprunget.
Om om aftenen mødtes vi alle på chikey monkeys, var man fra ozexperience kunne man få mad for 10 dollar = 40 kr og vores bord fik en del øl. Stedet er en blanding af en slags resturant, der begefter bliver omdannet til et diskotek, hvor man kunne danse på bordrene. Kort kan det beskrivessom vores chuffør/guide sagde "it's the place to party and where babies are made". Denne her aften var der også en konkurrance, kun for fyre. De skulle stripdanse (det var dog ikke det hele som skulle af) og vinderen fik et rejse voucher til en værdi af 100 dollar ca. 400 kr. Først var der ikke så mange som meldte sig, men jo senere det blev, des flere skrev meldte sig. Da konkurrancen var der 8 med. Jeg vil sige at det er ikke noget man ser hvar dag.
Jeg endte dog med at opføre mig fornuftig og gik tilbage til hostellet (som lå på den anden side af gaden) kl. 0:30. Hvilket var meget tideligt i følge alle.
Næste dag regnede det om morgen. I receptionen fik jeg af vide at mit spring var aflyst, men jeg skulle komme tilbage et par timer senere og høre hvad der skete.Så jeg besluttede mig for at gå lidt rundt i byen, handle ind og så komme tilbage. Da jeg kom tilbage til raceptionen ringede de til dem der stod for skydive. Så jeg fik tid næste dag, kl.6 om morgnen, jeg ville blive hente fra hostellet kl. 5:30. Jeg syntes var alt alt alt for tideligt, men så fik jeg jo også overstået det hurtigt. Så ville jeg også kunne nå at tage med til Nimbin, men det ville blive en lang dag. Begefter det var aftalt gik jeg ned til stranden, hvor jeg mødte Lindsey og Rich.
Næste morgen sotd jeg MEGET tideligt op. Jeg sprang morgenmaden over, da jeg ikke gad stå endnu tideligere op og tænkte at det nok var bedst jeg ikke havde så meget mad i maven under alle omstændigheder. Jeg var ikke rigtigt bange før, jeg kom ud til hangaren, hvor flyet lettede fra. Lige så snart jeg trådte ind der, blev kunne jeg mærke flygten komme og det blev kun værre. Der var 4 andre som også skulle springe og nogle af dem så ud til at have det en del være end mig. Vi skulle alle lave et tandemspring dvs. at man er spænkt fast til et professionel, som skal styre det hel. Da jeg blev spurgt, hvilekt højde jeg ville springe fra tænkte jeg at jeg lige så godt kunne gøre det fra 14000 fod, hvis det gik galt ville 4000 fod ikke gøre nogen forskel. Jeg havde bare ikke tænk på at det tager længere tid at nå 14000 fod(= 4.2672 kilometer), tid man kan bruge på at blive mere nervøs og bange. Da jeg sad i flyet og det begyndte at køre hend over jorden, var jeg klar til at hoppe ud. Hvis det ikke var fordi der sad en masse foran mig, havde jeg nok forsøgt at komme ud. Det var et lille fly og vi sad alle meget tæt på hinanden. Hvis man skal køre er 4 km ikke megt, men når man skal falde 4 km, så det meget langt og det tager lang tid at nå 4 km op i luften. Jeg var den sidste som skulle springe bare for at trække tiden ud. På vej op blev min instuktør og jeg spændt fast, så når de nene trækker vejret er man næsten selv nødt til at gøre det. Da det blev min tur skulle vi hend til døren, jeg skulle sætte mig med fødderne ud over kandten og læne mig tilbage. Det næste jeg husker er at jeg falder igennem luften. Jeg har ingen ærindring om hvordan jeg kom ud af flyet. Luftmodstanden er så kraftig at det næsten er besværligt at trække vjeret, men efteret stykke tid vennede jeg mig til det. Jeg begyndte at se ned, det føltes selvom jeg faldt, så føltes det ikke som om jeg kom tættere på jorden, fotdi der var så lang vej ned. Men vi drejede rundt om os selv, det føltes som at være i snurretoppe, bare meget voldsommere. Tilsidst ville jeg bare have instruktøre til at åbne faldskærme, før jeg blev dårlig. Lige pludselig kunne jeg mærke at vi faldt langsommere. Instruktøren havde åbnet faldskærmet, jeg havde forventet at man ville blvie hævet voldsomt tilbage, men jeg mærkede det næsten ikke. Det vat virkelig fedt efter det punk, så kunne jeg rigtigt se ned på landdskabet. På et tidspunkt bad instruktøren mig om at holde i to snore, jeg tafer fat i dem uden at tænke over. "Now you're in control" sagde han. Så jeg styrede i hvilken retning vi faldt....... Da vi kom tættere på jorden to han over igen. Vi landede siddende, så jeg skulle løfte bene. Jeg havde set andre lande før jeg kom op i flyet og det så voldsomt. Men det føltes som man glider roligt hen over græsset. Det var en rigtig fed fornæmelse, når man er landet. Det svært at beskrive, men det føltes lidt som om man kunne gøre hvad som helst efter det.
Jeg var tilbage på hostellet omkring kl. 8:30, så jeg kunne lige nå at sove lidt før jeg skulle atsted igen. Jeg skulle med en bustur til kl 10. De fleste af os fra ozexperience skulle tog med til Nimbin. Nimbin er en hippi by som sidder fast i 60'erne, 70'erne. Vores chuffør hed Ivan og var fra Sydafrika, men havde boet i Australien de sidste 30 år og noget. Han fortalte om sine holdninger nlandet med historier om de områder vi kørte igennem og spillede musik som passede til, i hvert fald i følge ham. Det var temmelig underholdende. Hans holdinger opresumeret: frigiv has, afskaf religion og politikkerne skal blande sig uden om hvad folk laver. Bussen var temmelig gammel og havde ikke noget airconditioning. Alle vinduerne var åbne, så når vi kørte var det ikke så galt, men når den stille var det virkelig varmt. På et tidspunkt ville Ivan tænde for airkonditionen = vandforstøver. Hvis man sprayede vand op i luften ville vandråberne afkøle folk lidt. Men vandforstøverne blev dog hurtigt brugt til vandkrig i stedet for.
Efter nimbin stoppede vi i en temperaret regnskov, hvor de plajede at holde fest. Vi kunne gå en kort tur til en udsigt post, ned i en kløft. Efter det tog vi til en gammel hippi, som havde en stor grund, hvor alt fik luv til at vokse vildt, som måske kan ses på nogle af billederne. Ved hans hus havde han også en sø, hvor der var nøbdur og skilpadder i. Jeg så dog kun skildpadder.Efter det gik turen hjemad og jeg blev godt træt når jeg sad i bussen. Nogle af drengene havde dog fået den ide at ingen i busse nmåtte sove, så hver gang en lukkede øjnene, brugte de vandforstøveren .
Surfers paradise 13-15 januar:
Næste dag skulle videre til Surfers paradise/Gold coast kl. 16. Så jeg kunne ikke tage på nogle tur. Vi var nogle stykker som gik i biografen. Da filmen slutede var kl. 15, så der var ikke så meget andet at lave end at vente, til jeg skulle afsted. Da jeg kom til surfers paradise var jeg den eneste som skulle bo på det hostel ejg havde bestilt. Det lå et stykke uden for byen, et område so mhed Main beach.
Der er ikke så meget at lave i surfers paradise ud over at være ved strande eller tage til nogle af de fmange forlystelsesparker, som ligger i området.
Jeg kom til hotellet om aftenen, de naften havde de barbaque (grilaften), noget australierne er utroligt glade for. Det kostede 5 dollers = 20 kr, så jeg spidste med på hostellet. Jeg mødte et engelsk par som jeg talte med om aftenen. Kvinden boede på samme værelse som mig.
Brisbane, Queensland
Næste dag tog jeg en bus ind til byen og endte med at gå hjem langs stranden. Det tog ca. 1 time. Dagen efter skulle jeg videre til Brisbane. Byen har nogle regler om at busserne ikke må være i byen mellem kl.6-20. Så jeg skulle først afsted kl 17 fra surfers paradise, men bussen derind kørte kl. 13:40, så der var en del vente tid. Jeg var kun i Brisbane natten over, da jeg havde fået afvide at der ikke var så meget at se. Den skulle minde meget om europæiske byer og de fleste backpackere kom dertil for at søge arbejde. Det kunne sikkert havde været hyggeligt med et par dage i byen, men jeg havde ikke så meget tid.
Det hostel jeg boede var ikke særlig godt. Der var ikke rent, man kunne høre masser af larm fra de bare og diskoteker som lå i gaden og den køjeseng jeg sov i var meget ledlløs. Hvis en fra den øverste eller nederste køje vendte sig om, bevægede hele sengen sig. SÅ jeg fik ikke sovet meget den nat og skulle med bussen kl. 6 om morgnen.
- comments