Profile
Blog
Photos
Videos
I denne uge har vi haft undervisning på Ramathibodi Hospital, som er det hospital hvor vi skal være i praktik på de næste 11 uger. I Bangkok er trafikken helt vild. Vi har 8 km til hospitalet og er nødt til at tage hjemmefra 1 time før, da det kan tage alt mellem 15 min og 1 time.
Om tirsdagen fik vi introduktion til hospitalet og det thailandske sundhedssystem. Vi mødte også vores vejledere, som vi er knyttet til i praktikken. Det var kun den ene af mine vejledere der var der. Hun virker rigtig sød og er overraskende god til engelsk.
I den første uge har vi været på Mahidol University, som er der hvor de sygeplejestuderende går i skole. Det ligger sammen med Ramathibodi Hospital, som er det sted vi er i praktik. Skolen er stor og rimelig ny. Der er også et stort bibliotek med al mulig medicinsk litteratur både på thai og engelsk. Vi har en mand - Mr. Khemarat - der hele tiden viser os hvor vi skal hen på hospitalet og skolen og som giver os alle de informationer vi har brug for. I klasseværelserne sidder hver elev med en mikrofon, som man svarer læreren i. I mens vi har undervisning kommer der små thaier og varter os op med mellemmåltider, frokost og vand. Det er et fint sted at studere, standarden er meget høj og vi har allerede fået skema og plan for alle uger, så det virker som der er godt styr på det hele.
Jeg skal sammen med 3 medstuderende være i praktik på en medicinsk afdeling de første 5 uger. Der efter skal vi være I 5 uger på en traumeafdeling. Afdelingerne er ikke delt op på same made som hjemme. De er ikke vitterligt speciale opdelte og man er blandet mænd og kvinder. Der er ikke noget der hedder stuer. På min afdeling er der plads til 20 patienter. De ligger I et stort rum kun opdelt af to halv murer. Sygdommene er også meget forskelligt, men en ting har de alle tilfældes - de ligger I respirator.
Torsdag havde vi undervisning om alternativ behandling og thai traditional medicin, som er meget udbredt her i Thailand. De mener at farmakologisk behandling mod fx smerter ikke er tilstrækkelig, og prøver derfor på at integrere thai traditional og alternativ medicin i sygeplejen. I stedet for at der er fokus på det fysiske er der mere fokus på forståelse og behandling af "mind, body and spirit", altså at kroppen kan hele sig selv. Det kan fx ske ved hjælp af spiritual healing, massage, rigtig kost samt urtemedicin. Religion og tro er også en vigtig del da de fleste thaier ser sygdom som en straf for et eller andet de har gjort galt. Bagefter tog vi ud til et museum for thai traditional medicine. Det var en meget spændende dag, og en helt ny måde at se sygepleje på.
Thaierne hernede er meget troende - de fleste i hvert fald, og vores lærer var helt uforstående over at vi ikke var troende. Hun var så målløs, vi var nødt til at sige vi gik i kirke juleaften og hun var stadig rystet. Det kunne hun simpelthen ikke forstå.
- comments