Profile
Blog
Photos
Videos
Forventningsfulde og i højt humør ankom vi til Bali. Vi havde overstået en lang rejsetid og var nu klar til nye oplevelser på det, vi havde fået fortalt, var en yderst smuk ø. Hjemmefra havde vi gennem Jysk Rejsebureau booket to overnatninger på et hotel, så vi blev hentet med taxa og hele molevitten. Første indtryk af det balinesiske folkefærd var, at de var særdeles smilende, venlige og ekstremt hjælpsomme. Efter taskerne var læsset ind på værelset, besluttede vi at søge mod stranden. Held og lykke! Der var ingen vej at finde, og vi endte med at bruge noget, der ligner en halv dag, på at få synet af havvand. Et syn, der ikke var noget at råbe hurra for. Alle de billeder, vi tidligere havde set, måtte uden tvivl være stærkt redigeret, for sådan var virkeligheden ikke. Skuffede fortsatte vi dog vores gang langs stranden velvidende om, at vi jo selvfølgelig havde friheden til at smutte i håb om at finde paradis.
Næste dag stod på et informationsmøde hos Nick Tours, som samarbejder med Jysk Rejsebureau. Her blev vi på dansk fortalt om de mange spændende ting, der var muligt at opleve på Bali og resten af Indonesien. Pludseligt fik vi helt stress. Der var så mange ting, vi gerne ville samtidigt med, at vi naturligvis havde skudt "projekt-bliv-lækkerbrun" i gang. Over en frokost diskuterede vi en smule frem og tilbage, hvordan alle tingene lige skulle arrangeres, og om vi kunne nå det hele. Efterfølgende tog vi tilbage til Nick Tours, som fik det gjort muligt, at vi den selvsamme dag kunne bade med delfiner. Hvilken oplevelse! Vi fik lov at kramme og kysse samt se, hvor dygtig den var til forskellige tricks. Alle pengene værd!
Den efterfølgende dag delte vi en taxa med Luna, som Sanne kender hjemmefra, og hendes kæreste Stefan, da vi alle havde planer om at besøge byen Kuta. Her blev vi sat af på det, der kaldes Poppieslane, hvor vi fandt et yderst lækkert hotel. Vi blev indlogeret på et deluxe-værelse, der havde det hele. Aircondition, køleskab, terasse, kæmpe bruser, you name it. Ikke nok med det fandt vi ligeledes et udsøgt spisested, hvor man ligefrem kunne mixe sin egen salat. We love Kuta!
Sanne ville næste dag tage kampen op med de store bølger og havde derfor booket en surf-lektion. På den første time blev der slået rekorder. Rekorder i saltvandsslugning og færrest succesfulde forsøg på rent faktisk at komme op at stå på boardet. Dog lykkedes det den sidste time, og det hele blev en leg! Om aftenen smuttede vi en tur på Hard Rock Café og fik os en lille drink. Og nej, én blev ikke til flere. Vi er blevet voksne og fornuftige, så vi hoppede på hovedet i seng. Det er jo hårdt at solbade!
Sol, sol, sol, lidt massage og så mere sol. Der kom ingen klager fra os! Blandt andet fordi vi endnu en gang var så heldige at møde en efterskoleven. Verden er godt nok lille! En aften spiste vi middag med Mads Kjær, hvor gamle minder og rejsehistorier blev snakket igennem. Når man ikke kan komme til elevfest, må man jo møde folk rundt omkring i verden. Dagen efter besluttede vi spontant efter lidt mere solbadning at vende snuden mod Ubud, som eftersigende skulle være Balis kulturelle midtpunkt. Her fandt vi et enormt hyggeligt hotel, der blandt andet herskede over et spabad. En chance, der ikke skulle passere forbi! Vi indkøbte derfor diverse badesalt og stearinlys. For at skabe ekstra hygge besluttede vi at finde en internetcafé, så vi kunne lægge nogle film over på computeren. Sent om aftenen trådte vi ind på en helt vildt inspirende internetcafé, som var dekoreret med ældgamle både og forskelligt sejludstyr. Alt for hyggeligt! Efterfølgende tog vi hjem og råhyggede med film, stearinlys og spabad. Ja, vi lever i luksus!
En luksus vi næste dag havde i sinde at vige en smule fra. Vi pakkede tilsammen én lille taske og lejede herefter en scooter. Planen var at køre ud til nogle mindre landsbyer og forhåbentlig møde en familie, der var villig til at låne deres gulv til os for en enkelt nat. Trafikken og den uvante kørsel skabte dog en usikkerhed, eftersom det vrimlede med scootere overalt, og deres færdselsregler var en smule interne. I hvert fald ikke som de står skrevet i de danske teoribøger! Her opstod en dårlig stemning. Hvorfor vi hver især var sure vides ikke, men grines af det kunne der umiddelbart efter. Teorien er, at vi begge blev presset på hver vores måde, hvortil der kom reaktioner, der ikke kunne holdes tilbage. For at gøre en lang historie kort kørte vi tilbage på hotellet, hvor vi skulle sluge oplevelsen og se fremad mod nye påfund.
Dagen efter stod på afslapning, som selvfølgelig inkluderede solbadning, så vi kunne blive lækre til at aftenens strabadser, der bød på et show med lokaldans. På vejen hjemad stoppede vi op ved en mindre kiosk, da vi lige skulle have os lidt provianter. Udenfor stod den sødeste lille dreng. Det rørte vores hjerter, da vi indså, at han stod der for at kunne følge med i butikkens fjernsyn, selvom der var en glasrude imellem. Ved at kigge nærmere efter kunne vi se, at han nok ikke var det barn i byen, der havde det nemmest, så vi besluttede at gøre lidt ekstra for ham. Da vi gik ud af butikken placerede vi én efter én henholdsvis et kinderæg og en zapp-is i hænderne på ham, og han øjne lyste op, som havde han vundet i lotteriet. Glæden er at glæde andre! Herefter gik det store pakke-show i gang, da vi skulle være klar til morgendagens afgang mod Gili Trawangan. Her skulle billederne ikke snyde!
Turen til Gili Trawangan foregik naturligvis med båd, og ja, vi ved godt, vi har klaget over bådture tidligere, men denne er altså ekstraordinær og fortjener dermed at blive nævnt. Vi havde bestilt en fastboat (hurtigbåd) og blev kommanderet ind i en lille båd ala speedbåde. Ikke noget med store færger, nej. Den skulle jo helst være så lille, at den kunne hoppe let og elegant over bølgerne. Let og elegant er måske så meget sagt, men den fløj i den grad. Faktisk så voldsomt, at vi nogle gange var i tvivl om, hvorvidt vi var med et fly eller skib.
Da vi ankom, skulle vi til den sædvanlige rutine med afvisning af ivrige indfødte, der ellers insisterende mente, at lige netop deres hotel eller taxa var det helt rigtige for os. I stedet for at nuppe den første og den bedste satte vi os ned og fik noget at drikke, mens vi tilegnede os et overblik over situationen. Undervejs tiltrak vi os både en tysker og en svensker, som mente, det ville være belejeligt at følges med os. Ja, tro det eller lad vær, vi ser åbenbart ud til at have styr på tingene. Overskud, overskud, overskud! Vi fik anvist et billigt hotel og valgte at slå til. Planen var dermed, at vi uden store tasker på ryggen ville undersøge øen og andre mulige hoteller. Ét krav: svimmingpool. Det skulle vise sig at være yderst svært med mindre, vi var villige til at smide to millioner per nat, hvilket er 1188 danske kroner. Her kunne det være lidt sjovere, hvis vi ikke havde oplyst beløbet omregnet i danske penge, men det er stadig overpris, når vi normalt betaler 300.000 indonesiske rupiah om dagen. Dyrt var det altså!
Fortvivlede gik vi rundt længere inde på øen, hvor de lokale ligeledes boede, så man rigtig kunne få en indsigt i deres liv og hverdag. Der var mange små homestays, men det var dog ikke, hvad vi ledte efter. Pludselig kom en balinesisk fyr løbende med spørgsmålet, om vi ledte efter et hotel med pool. Han havde åbenbart overhørt en af vores samtaler og viste os dermed rundt på diverse hoteller, der rådede over en pool. Vi var yderst tilfredse med hans hjælp, for de smukkeste perler har det med at gemme sig langt væk. Tredje gang var lykkens gang. Det tredje sted, Roby viste os, faldt i god jord, og vi bookede derfor til den efterfølgende dag.
Vi boede i nogle enormt hyggelige bungalows sammen med en kæmpe gekko og kom som altid godt ud af det med personalet. Så godt, at vi rent faktisk arrangerede ren hygge med film, dyner og puder. Alt sammen i regnvejr! Ja, når vejret svigter, må man jo få det bedste ud af det! Regnvejr havde vi også, da vi en af dagene var på snorkle-tur omkring de tre mest populære Gili-øer. Vi fik dog alligevel en fantastisk oplevelse, hvor vi så, hvordan livet under vandets overfalde arter sig. Farverige fisk i massevis og to havskildpadder. Vi var yderst tilfredse!
Personalet på hotellet omtalte os hurtigt som familie, og vi blev konstant spurgt, om vi ikke ville med på baren Sama Sama. Der skulle ikke gå lang tid, før det gik op for os, at Gili Trawangan var en ø med gang i, hvilket - og hold nu vejret - desværre ikke var, hvad vi søgte. Ingen fest og farver stod på vores program. Derfor valgte vi at søge tilbage mod Kuta, som ironisk nok har lige så farverigt et natteliv. Dog havde vi fundet et ekstraordinært hotel, som vi havde i sinde at give et ekstra visit. Fat Yogi Cottages. Her er værelserne i overklasse med altan, aircondition, køleskab, fladskærms-tv, ja, bare selve indretningen. Derudover kom selvfølgelig den luksuriøse pool med dertilhørende liggestole i alle forskellige formater. Morgenmad inklusiv. Lækkert, lækkert, lækkert! Her er det planen, vi vil være så længe muligt, og så må vi se, hvad tiden bringer med sig. I skrivende stund har vi nu kun én uge tilbage, og lige så meget som vi elsker at være her, glæder vi os til at lande i gode gamle Danmark igen. Vi ses om en uge!
- comments
Heidi Hej Katrine og Sanne, Det er rigtig spændende at læse om jerees oplevelser fra Bali og Gili'øerne. Jeg var der i september. Bali var heller ikke, som vi troede, men Ubuds risterasser er vanvittige smukke. Var I ude at se dem? Rigtig god rejse videre rundt. Hilsen Heidi (din fars fætters datter) ;-)