Profile
Blog
Photos
Videos
Blev vækket af et kraftigt tordenvejr i løbet af natten, som kun kort forstyrrede nattesøvnen. Stod op kl. 7. Gjorde os klar og gik på udkig i byen, for at finde et sted at spise morgenmad. Fandt et OK sted, hvor vi fik bagels med bacon og cheddar. Uhm. Gik derefter rundt i byen som stille og roligt vågnede. Det var det dejligste forårsvejr og vi svedte med anstand. Valgte at tage en pause midt på dagen, hvor vi også fik lidt lettere tøj på, inden vi tog på "havnerundfart". Så byen fra floden. Byen er kun fra starten af 1900 og guiden havde fuldstændig styr på de enkelte skyskrabere og deres arkitekter. Fin tur. Gik atter rundt i byen, fik bla. et glas juice - bambus- og appelsinsaft - smagte super. Efter en kaffe og chokolade på Starbucks tog vi atter en pause, hvilken var heldigt, da himmel og hav igen stod i et og tordenen buldrede. Gik i byen kl. 20 for at finde et sted at spise. Traskede længe rundt og fandt så et glimrende sted med gode bøffer. Så var vores held brugt op, for igen væltede regnen ned og det tordnede igen. Undgik ikke at blive lidt våde før vi nåede hjem.
- comments