Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en rejse på over 2 døgn nåede vi endeligt frem til Kenya. Vi har fået en masse ekstra oplevelser med, men vi var godt nok smadrede, da vi ankom til platformen i Nanuyki.
Lotte og jeg startede rejsen mod Kenya lørdag morgen kl. 05.45, hvor vi tog toget fra Odense banegård. Vi var på trods af det tidlige tidspunkt friske og ved godt mod. Da vi skulle om bord på flyveren i Kastrup kl. 9.15, fik vi at vide at der var noget galt med flyet og afgang var derfor flyttet til senere. Løbende fik vi at vide, at flyet blev mere og mere forsinket. Qatar Airways beslutter derfor at vi kunne få et hotel værelse stillet til rådighed, så vi kunne hvile os inden afrejse. Vi blev derefter indkvarteret på Hotel Hilton og fik både middagsmad og aftensmad serveret der. Vi fik til sidst meldingen om, at der var afgang fra lufthavnen kl. 00.30. Dette nåede vi næsten og lige omkring kl. 1, fløj vi så mod Qatar, hvor vi skulle mellemlande i 5 timer. På grund af forsinkelsen, viste det sig dog at vi ikke kunne nå det næste fly efter vores oprindelige og vi må derfor vente i Doha, Qatar i 17 på næste fly mod Nairobi. Det vil sige, at vi igen blev indkvarteret på et hotel i Doha, så vi havde mulighed for både at få sovet lidt og at opleve lidt af Doha City. Flyet fra Doha afgik heldigvis til tiden og vi kom i luften kl. 01.30 om natten. Mandag morgen ankom vi så endeligt til lufthavnen i Nairobi, 2 døgn efter vi var taget fra Odense. Derefter ventede en køretur på 4,5 timer på veje med kæmpe store huller. Hold nu op man kan blive øm i kroppen efter sådan en lang bumletur.
Bare turen fra lufthavnen til platformen tæt på Nanyuki var en stor oplevelse. Vi så en masse fantastisk natur, samt en masse fritgående dyr i vejkanten. Der var både geder, får, køer og aber. Flere gange måtte vi stoppe for dyr som krydsede vejen eller bare stod på vejen. Der ud over blev vi stoppet mindst 10 gange af politiet, hvilket er ganske almindelige sikkerhedstjek her nede. På turen nåede vi at købe både trådløst internet og nyt sim-kort, så vi kunne komme i kontakt med dem der hjemme. Troede vi. Platformen lå nemlig et godt stykke ude på landet og her var kun signal under et helt bestemt træ. Vi vidste jo da i det mindste, hvor vi skulle gå hen, når vi blev nødt til at ringe eller sende en sms.
Mandag nåede vi ikke så meget, da vi først ankom over middag. Den dag fik vi ris med kål 2 gange. Til aftensmad var der dog også noget meget gennemkogt oksekød. Dårligt smagte det dog ikke og vi blev okay mætte begge gange. Udover at spise fik vi en rundvisning på platformen og præsenterede os selv overfor hinanden. Vi havde meget fine toiletforhold, hvilket vil sige at vi selv kunne vælge mellem et toilet i hytten, som ikke kunne trække ud særligt ofte og det lugtede derfor derefter eller "Hulllet" som det så fint kaldtes, hvilket var et betonrør med sæde, der førte direkte ned i et dybt hul. Selv om "Hullet" lå ude i et skur lidt fra hytten, var dette at foretrække, da der var mere rent og ingen lugtgener.
Tirsdag startede nogle af os dagen med en frisk løbetur ned til floden kl. 7.00. Det var ikke bare hårdt efter en måneds pause fra motion, det var også voldsomt varm, da solen bagte allerede 10 min. efter vi løb fra platformen. Det var imidlertid ikke selve løbeturen der var den vildeste oplevelse i den forbindelse, men mere det at man ikke bare lige kunne gå i bad når man havde lyst. På platformen gik vi i bad i solopvarmet flodvand, så der var flere grunde til ikke at gå i bad. 1. Vandet er først varmet op efter et par timer med sol. 2. Efter som at vandet bliver taget fra floden, er det helt brunt og man kan derfor være i tvivl om, hvor ren man faktisk bliver af et bad. Jeg vil sige at jeg er vældig taknemlig for tørshampoo og vådservietter, da de giver en fantastisk ren og dejlig følelse. Efter "badet" blev vi hentet i Matatu, som er en lille slags minibus, der ligner et folkevognsrugbrød. Vi blev kørt ind til byen Nanyuki, hvor vi skulle opleve et slumkvarter. Vi blev delt op i mindre grupper og hver gruppe fik deres egen guide. Guiderne var unge mennesker, som selv kom fra kvarteret. Det var virkeligt interessant at høre om, hvordan det er at bo et sted med så få ressourcer. Jeg var dog overrasket over, at se at det ikke var så slemt som jeg havde forventet. Godt nok er det ikke luksus huse de har og det er meget almindeligt at man bor 10 mennesker, men rigtig mange havde mobiltelefoner. På søndag bliver der mulighed for igen, at se et slumkvarter i Nairobi og dette skulle være meget fattigere og dårligere stillet. Der ud over fik vi undervisning om Kenyas kultur og historie og var på vandretur, for at møde nogle mennesker fra Massai-stammen. Om aftenen kom en flok Massaier hen til platformen, for at vise os deres traditionsrige sang og dans. Det var en rigtig sjov oplevelse.
Onsdag fik vi besøg ad David, som er HIV positiv. Vi fik både lidt undervisning i HIV og AIDS, samt vi hørte Davids historie. Over middag fik vi Swahiliundervisning. Det er et ret svært sprog, men det er meget sjovt at kunne nogle små sætninger, når vi er ude at besøge de lokale. Om aftenen så vi en meget forfærdelig film om omskæring af piger, hvor man ser piger blive omskåret med tvang. Det er nok det der har gjort størst indtryk på mig ind til videre. Jeg blev meget forarget og havde en helt forfærdelig følelse både under og efter filmen. Jeg var faktisk klar til at forlade Kenya med det samme og sige f… det lorte land! Vi fik os dog en god snak med James, som er underviser, omkring emnet. Han er fra Massai-stammen, hvor man omskærer både piger og drenge, men er selv modstander af omskæring af piger. Det viste sig også at det faktisk er ulovligt at omskære piger i Kenya, hvilket hjalp lidt på mit humør. Det var rart at høre at det er en tradition der bliver mindre og mindre vedligeholdt og at mange mennesker arbejder for at afskaffe det.
Torsdag gik vi ud for at besøge en skole. Dette var en helt fantastisk oplevelse! Da vi ankom til skolen blev vi modtaget af børnene fra de mindste klasser. Måden det foregik på kan bedst beskrives, som når man ser udsendelser fra Afrika. Vi blev fuldstændig omringet af en masse børn, der ville røre os, give hånd og posere foran kameraret. Det var en meget speciel men fantastisk oplevelse. Vi var rundt og se klasse lokaler og jeg var helt i chok over, hvor mange der skulle være i et meget lille klasselokale. Op til 70 elever i klasselokale vi i Danmark max må være 30 elever i. De er gerne 8 om at dele en bog og deres kladdehæfter genbruges så meget som muligt. Der må siges at være læringsforudsætninger, som ville være helt uhørte i Danmark. Generelt skal det hele opleves og jeg har meget svært ved at tror, at man ved at læse min blog får det fulde indtryk af, hvordan det hele fungere her nede. Om aftenen var vi ude at besøge lokale familier for at lave mad sammen med dem. Dette var også en rigtig god oplevelse. Vi blev delt op i små grupper og skulle så lave mad med hver vores familie. Jeg var ved en familie, med mor, far og 5 børn i alderen fra 1-20 år. Den mindste var så skøn og vi kunne ikke lade være med at skulle snakke lidt med ham. Ellers snakkede vi rigtig meget med den ældste søn Poul, som til næste år skal starte på universitetet. Vi lærte rigtig meget omkring uddannelsessystemet, samt den Kenyanske kultur. Det var super fedt at kunne stille en masse spørgsmål og få nogle gode svar igen. Poul var meget rystet over at man i Danmark må leve sammen med sin kæreste uden at være gift, da det er helt utænkeligt i Kenya. Da vi fortalte ham, at man samtidig også sagtes kunne få børn uden nogen peger fingre af en, var han ved at falde ned af stolen. Det havde vi meget sjov ud af.
Fredag var vi på besøg på et meget lille og primitivt hospital. Her bestod afdelingerne af en stue med omkring 15-20 meget tætstående senge. Vi var inde og se både somatisk og psykisk mandeafdeling, børneafdelingen, fødselsafdelingen og kvinde afdelingen, hvor der dog var mindre stuer med kun 6 senge. På grund af pladsmangel delte gerne 2-3 mennesker seng. Det var meget underligt at se, hvordan man kan nøjes med så lidt ressourcer. Senge og sengetøj var af meget gammel dato. De hvide tæpper havde ikke været hvide de sidste 10 år og med så store huller at man kunne undre sig over at patienterne kunna få varme af at ligge med dem. Det var meget spændende at se, men også meget chokerende. Jeg havde forberedt mig på at det var slemt, men sådanne betingelser kan man slet ikke forestille sig når ikke man har set dem. Jeg tror dog det var en rigtig god forberedelse, inden vi skulle videre til Kisumu. Om eftermiddagen fik vi 2. og sidste gang swahiliundervisning. Det er et super sjovt sprog og jeg håber at blive bedre til det med tiden. Det er dog begrænset hvad vi har kunnet nå at lære, men almindelige sætninger som "hvordan går det", "jeg er sygeplejestuderende", "sov godt", "go' dag" og "farvel", samt "ja", "nej" og tal kan vi nu.
Lørdag havde vi fri og vi kunne dermed selv vælge hvad vi ville lave. Vi var en gruppe på 8 piger, som valgte at tage en dag, hvor vi kunne opleve lidt dyreliv. Indtil da havde vi oplevet de dyr vi havde kunnet se på vejen frem og tilbage til byen. Vi havde set en hel bavianflok krydsevejen, køer, geder, får, æsler, dromedarer og firben. Lørdag morgenen tog vi så ud for at se flere bavianer. Da de er mest aktive om morgenen forlod vi platformen kl. 6.30. Vi blev kørt i matatu ud til en mand som skulle vise os bavianerne på tæt hold. Han tog os derfor med ud på en gåtur omkring nogle klipper, hvor vi kunne se hvordan bavianerne omgås hinanden, samt vi kunne komme helt tæt på dem og få billeder med dem. Efter "the baboon-walk" blev vi kørt ind til byen, hvor vi på vejen så en elefant. Dog kun på lang afstand, da vi fik forklaret at hvis elefanterne kan lugte mennesker, går de til angreb. De er desværre slet ikke så søde som dem man møder i Thailand, men det var nu en oplevelse alligevel. Derefter var vi på en super hyggelig restaurant inde i nærheden af Nanyuki. Jeg fik pizza og pommes frites og blev virkeligt mæt for første gang i 6 dage. Det var super dejligt at få noget andet end ris, kål og bønner. Da vi alle var blevet mætte kørte vi igennem byen og jeg fik min computer tilbage efter at den havde været reparation. Det var heldigvis kun opladeren der var stået af, så jeg kunne igen ånde lettet op. Det ville være virkelig skidt at stå uden computer når eksamensopgaven skal skrives. Som det sidste den dag tog vores matatu-chaufør os med ud på en minisafari, hvor vi fik set en masse vilde dyr. Vi kunne bagefter tilføje giraffer, vildsvin, zebraer og hovedet på en gepard til listen over dyr vi havde set. Det var virkelig fedt at se alle de dyr man aldrig ser der hjemme. Jeg glæder mig rigtig meget til vi skal på en længere safari og forhåbentligt kan komme tættere på dyrene, samt se endnu flere vilde dyr.
Det var lige lidt om det vi lavede den første uge. Jeg synes godt nok jeg har oplevet meget og der har næste ikke været tid til at fordøje alle de nye indtryk, men jeg håber det kommer, når jeg kommer til Kisumu. Lørdag var vores sidste dag på platformen og turen gik derfra videre til Nairobi.
- comments
Lene Hej søde. :-) Hvor er det dejligt, at læse om alle dine oplevelser og se alle billederne. Hvor ser han sød ud, den lille fyr på billedet. Jeg glæder mig til at læse mere. :-) Ha' det rigtig godt. :-) Knus mor
Gail Knudsen Hej Søde, hvor er du bare flittig til at skrive! Dejligt at følge med i dine oplevelser. Pas godt jer :-) og nyd det! Knus Gail
helle Hej Sanne :) Rart at høre at du har det godt. I har godt nok allerede oplevet mange ting. Glæder os til at læse og se billeder af hvad du oplever. Pas godt på dig selv. Skal hilse herfra. Knus din moster :)