Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig fremme!
Cebu City, Philippines
Vi ankom til Cebu igår efter en meget lang rejse. Vores flytur på 9 timer fra Doha til Manila var utrolig lang og ikke mindst forsinket, hvilket resulterede i forsinkelser og et misset fly fra Manila til Cebu. Efter en masse bøvl med ekstrabetaling for en ny billet til det næste fly, kom vi endelig til Cebu, hvor vi blev hentet af "Manden bag det hele", Flemming. :)
Vi ankom til lejligheden, som ligger i Cebu City. Lejligheden er super fin ift. den generelle standard der er her. Lejligheden består af tre værelser, en stue som hænger sammen med køkkenet, tre badeværelser og et lille opbevaringsrum. Vi har en vagt, der står udenfor lejlighedskomplekset 24/7, så vi føler os meget trygge ved at være her. Da vi ankom til lejligheden havde vi dog fået os en ny roommate i form af en KÆMPE kakerlak, som efter et par brugte stemmebånd blev forvist til udendørsområdet. :)
Vores første dag efter afrejsen har vi brugt på at udforske shoppingcenteret Ayala, som ligger 15. min. gang fra vores lejlighed. Ayala er fyldt med lækre butikker med mærkevarer, spisesteder, frisør og meget andet. Der mangler absolut ingenting og kan blive farligt at besøge for tit. ;)
Efter vores tur i centeret er vi ret trætte i fødderne, og skal derfor bruge resten af dagen på at få lavet mad og ellers bare tidligt i seng, så vi er klar til vores infomøde i morgen med alle de andre praktikanter fra Danmark.
- comments

