Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det New Yorks tur.
Vi ankom d. 1/7 fra San Francisco tidligt om morgenen, så vi kunne derfor ikke tjekke ind på vores hostel. Det resulterede i, at vi stillede vores ting - og gik ud for at opleve det store æble. Vi var dog rimelig smadrede, så vi gik lidt rundt, og kørte derefter ind på Times Square. Her gik vi lidt rundt, og drak et par red bull - for bare at blive nogenlunde friske, når vi nu skulle brænde 7-8 timer af uden søvn. Efter lidt sightseeing her - og en tur i M&M's butikken, så gik vi på en bar for at se lidt fodbold. Da klokken blev så vi kunne tjekke ind, kørte vi tilbage - og vi gik faktisk på hovedet i seng med bærbar og film.
Den næste dag stod naturligvis også på sightseeing/shopping. Så vi tog ned til et center kaldet Century 21 - hvor vi kiggede lidt og fik noget frokost lige i nærheden. Herefter tog vi videre op til 5th avenue for at kigge lidt på butikker - inkl. apple store. Muligvis den mest gennemførte butik vi nogensinde har set - samt den med flest mennesker. Det var så vanvittigt. Efter besøget på 5th Ave - så tog vi en tur i verdens største butik, Macys. Her var vi indtil klokken blev halv ti om aftenen, og så kunne ingen af vores ben gå meget længere. Nu havde vi været på farten i næsten 10 timer - og vi havde gået konstant. Så da vi havde fået shoppet de sidste ting - så tog vi tilbage til vores Hostel.
Den næste dag, som er værd at berette om, var d. 4. juli - da vi slappede lidt mere af dagen inden, for at være mere friske. D. 4. juli tog vi rimelig tidligt ind omkring Times Square for at se alle menneskerne og får at få stemningen, samt have muligheden for, at tage rimelig tidligt derind i igen. Så da vi havde gået lidt rundt og oplevet det hele - så tog vi tilbage for at gøre os klar. Vi blev klar - og tog så ud omkring 10th Ave - altså tæt på Hudson River, hvor det store fyrværkeri skulle være. Og ja - det var stort. Aldrig har vi set nogen lignende. Det var helt vildt! Det varede i minimum 30 minutter, og det kørte omkring 5-6 steder samtidigt. Det var helt vildt - og varede næsten for længe. Vi havde taget jakke, lange bukser og fine sko på. Så vi svedte som sindssyge, eftersom der den uge vi var i New York var varmerekord. Efter vi havde set fyrværkeriet med et par millioner andre mennesker, så tog vi lidt ind på midten af Manhattan og fik et par drinks for at køle lidt af. Herefter sluttede vi vores aften på en natklub. Dog var vi begge en smule skuffede oer, hvor meget gang i den der var 4. juli. Alle havde sagt det blev det vildeste - og javist, det var da vildt. Men vi har da begge været til bedre fester - selv i Slagelse ;-)
Dagen efter bød på længesovning - og vi tod lidt sent op. Da vi endelig kom op, var der mus på værelset. Klamt. Sander fandt blandt andet en mus i sin kuffert - og det var "dråben". Vi gik derfor ned og sagde vi ville have vores penge tilbage, og flyttede med det samme. Herfra tog vi op og boede midtown - altså næsten midt på Times Square. Her var noget mere liv - og vi var egentlig tilfredse med, at vi havde fået ny bopæl i byernes by.
De sidste par dage gik med sightseeing ture og en aftentur op i empire state building. d. 9/7 gik turen videre Washington DC - hvor vi ikke havde booket noget hotel.
- comments