Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det tid - tid til det sidste blogindlæg fra Vegas. Byen vi begge havde drømt om at besøge i jeg ved ikke hvor mange år. Indfriede den vores forventer? - JA! Det har været en fantastisk start på turen, og vi har helt sikkert en bunke oplevelser i rygsækken allerede, som vi nok ikke havde regnet med at få. Besøget i ørkenbyen har været godt - dog er vi nu også klar til at smutte videre til San Diego. Her skal vi bo på hostel, hvilket bliver meget rart - da et hotelværelse i Las Vega hurtigt bliver lidt ensomt. Så vi glæder os til, at møde lidt mennesker på vores egen alder som man kan feste og give den gas med.
Den sidste dag i Vegas skal gå med at se de ting vi endnu ikke har fået set. Heriblandt det meget kendte "Cirque du Soleil" show, springvandet ved Bellagio, og hvis vi orker det nogle af de sidste hoteller. Udover de planer, så skal der ikke ske så meget, da vi gerne vil være friske til i morgen, hvor vi skal være ude klokken 11 - og hente vores bil derefter. Vi glæder os til at få lidt vind i håret og noget forhåbentlig smuk natur at se på.
I tirsdag var vi på Palms og blev hentet i limosine - der var ikke så meget gang i den, så det blev ikke så sent igen. Det var nok meget fornuftigt - eftersom vi var rimelig døde om onsdagen, og faktisk ikke lavede andet end at slappe af. Vi var lidt ved poolen, lidt i et storcenter og til sidst sluttede vi aftenen med at se en film på værelset.
I går skulle vi så ud at flyve i helikopter for første gang - ingen af os havde prøvet det før, og det var noget vi begge gerne ville prøve. Så afsted gik det til grand canyon, hvor vi spiste frokost i bunden, drak champagne og tog billeder. Da vi kom hjem herfra besluttede vi at tage over på Wynn, for at tage på natklubben Tryst. Jeg har aldrig set så lang en kø 30 minutter efter åbningen. Men det blev alligevel en god aften - og nu kan man godt mærke, at hovedet trykker lidt.
Det var alt for denne gang - vi glæder os til at se et nyt sted, og ikke mindst til at få vores danskeroutfit på til de danske landskampe. Vi har købt retrotrøjer, kæmpeflag og en masse andet gejl :-)
Vi håber i har det godt derhjemme.
- comments
Peter Kaalund Ja tjack det lyder godt drenge. Vind i håret og rockstar briller på, drengene på tur i staterne. Lyder godt mht. jeres fremtidige overnatninger på hostel, det vil I ikke fortryde. Giv den lige i halv omgang for mig også, og så pas på jer selv - glæder mig til snart at se billeder :-)