Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom vi endelig afsted! Det hele startede d. 15/8 kl 8:43, hvor vi tog toget fra Vejle banegård mod Berlin. Efter en lang togtur, hvor vi blandt andet spillede kort med to danske piger (Nikolaj vandt = han har ikke held i kærlighed ;) ). Herfra skulle vi med et nyt tog til Prag... Og det var sejt! For det var nemlig sådan et tog som der er med i Harry potter :D eller i hvert fald samme slags kupeer! Vi ankom til prag klokken halv 8, hvor vi så stod af for tidligt, så vi også lige skulle finde fra en forstad og ind til centrum... Smart!
Endelig kom vi ind til hovedbanegården, og her begyndte det at gå rigtig godt... Nærrige som vi er, ville vi selvfølgelig ikke tage imod tilbudet som den 'FLINKE' dame i turistinformationen tilbød os (40 euro for en nat). Klokken blev 21...
I stedet fandt vi et sted på google, og begyndte at gå 'direkte' i mod den adresse vi havde fundet...
På vejen fandt vi et Hostel hvor det kostede 26 euro for en nat, men igen blev vi nærrige, og den søde mand ved skranken henviste os til et af deres andre hostels, som skulle være meget 'billigere'! Her var der lige en halv times gågang OPAD!!!!!!! Endelig nåede vi frem - klokken blev 22... Og det viste sig så, at prisen var den samme som ved det forrige hostel, så det var pisse fedt!
Men vi var rimelig kvæstede, så vi bed i det sure æble, betalte prisen og tog overnatningen der... Vi skulle tjekke ud klokken 9, så vi fik jo ikke meget søvn, fordi vi lige skulle nå at se 4 friends afsnit inden vi gik i seng ;) men vi stod op klokken 8 tog et bad....... og så var der selvfølgelig ikke noget toiletpapir, så vi har ikke flere rene klude :(
Vi brugte så det meste af dagen på at gå rundt i prag (uden tasker - YES! Dem havde vi efterladt i en aflåst boks på banegården), og for lige at prøve noget nyt i forhold til derhjemme :D spiste vi på McD <3
Højdepunktet (for Nikolaj) var det gule marked, hvor der rigtig skulle pruttes om priserne!!:D Der var ikke så mange ting der faldt i vores smag, alligevel fik vi da købt: solbriller, mascara, lighter, benzin, slik, is, vand og en Canada Goose Jakke (til 125 kr danske kroner)
Efter at have vandret rundt i Prag en hel dag, tog vi tilbage på banegården for at få styr på billetterne til nattoget til Slovenien! En yderst flink ekspedient fortalte os så, at det ikke var nødvendigt med pladsbilletter, så det købte vi selvfølgelig ikke..... Nu var der jo styr på det hele, så vi besluttede os for at tage ned i byen igen og se Karlsbroen i mørke! Sabrinas krop var seriøst smadret, så vi valgte at tage sporvognen de 750 meter... Men sporvognskortet var meget svært at gennemskue, så vi satsede og hoppede på en sporvogn... Dette resulterede i, at vi fik set helt nye dele af prag.... Efter en lille time i sporvogn besluttede vi os for at hoppe af (ca. 300 meter fra udgangspunktet) her fandt vi et stort shoppingcenter og kørte lidt op og ned af rulletrapper før vi gik ud igen. Nå, men så var det også ved at være tid til at komme ned til Karlsbroen, for mørket var ved at falde på. Vi ville lige tage metroen det sidste stykke..... En halv time senere stod vi af (uden at tænke over hvor lang tid vi havde brugt på at køre de sidste 500 meter), og her mødte vi lokalbefolkningen! Vi var nemlig kommet uden for by kortet ;) en venlig dame forklarede os, at vi var kørt i total modsat retning end hvad vi skulle (og hallo, det er jo svært at kende forskel på bynavnene når de alle sammen slutter på 'SKI' og starter på sdfkiisdhj).
Så vi tog metroen tilbage igen, og der var det blevet rigtig mørkt... Efter at have gået lidt rundt og taget billeder, skulle vi tilbage til banegården, for at få natmad og nå vores nattog!....
Fortsættelse følger... ;-)
- comments
Joakim Damgaard Haha, Lyder totalt nice:) - Har det været godt vejr ellers?
Jacob Lillelund Fedt! :) Det gule marked er virkelig sjovt! :D
Sabrina Det er sindsygt varmt, konstant :p Nikolaj kan ikke holde til det :(