Profile
Blog
Photos
Videos
Halløjsa Allesammen!!
Så blev der lige tid til at skrive lidt igen. Jeg står ellers midt i en masse pakning og planlægning, da vores friuge nu er startet og vi rejser mod The Big Island (Hawaii) i nat klokken 4. Vi er 4 piger der rejser sammen og planen er at vi er på Big Island indtil næste fredag, hvorefter vi flyver videre til Maui, hvor vi skal være weekenden over. Mandag d. 27. lander vi her i Honolulu igen, og så starter vi på universitetet igen tirsdag. Det bliver super dejligt at have 10 dage, hvor vi helt selv kan bestemme hvad vi har lyst til at lave, og det kommer helt sikkert til at blive super fedt. Vi starter med 2 dage i Hilo, hvor der i denne weekend er arrangeret et kæmpe Hula-stævne. Det regner vi med at tage hen og kigge lidt på. Satser på at vi kan lære nogle forbudte trin :) Lørdag skal vi ud og kigge på en masse vulkaner. Vi satser på at bestille en helikoptertur, så vi rigtig kan se det hele, har hørt at det skulle være alle pengene værd. Der er et sted hvor man kan se lava flyde ud i havet, glæder jeg mig meget til at se. Resten af ugen er ikke helt planlagt, men vi lejer en bil i Hilo, så vi selv kan køre lige derhen vi vil. Vi er flere grupper der rejser til Big Island og Maui på samme tid, så jeg regner med at vi skal mødes med mange af de andre derovre.
Ellers har vi siden sidst været ude og svømme med hajer på nordkysten af Oahu. Det var vildt skræmmende og da jeg stod og så på de 30-40 hajer der omringede båden, vil jeg godt indrømme at jeg var meget i tvivl om om jeg nu også havde lyst til at bevæge mig ud i buret i vandet. men vi gjorde det, og det var simpelthen så FEDT! Vi havde snorkeludstyr på, og det var simpelthen så fascinerende at se alle de hajer så tæt på. Er ikke i tvivl om at man kunne ae dem på hovedet hvis det var det man nu havde lyst til. Det havde jeg dog ikke!!
Vi har også været på udflugt med vores højtelskede lærer Mr. Boom rundt i hele Honolulu, arrangeret en fællespicninc i parken med rundbold og holdt fest i en limousine. Det koster det samme at leje en Limo som det koster at leje en taxa, så det er absolut noget vi udnytter, når vi ikke kan komme ind på diskotekerne.
I denne uge har det været lidt mere overskyet og regnet lidt mere end det plejer på Hawaii, så i stedet for at ligge på stranden har vi brugt mere tid på at hygge med film, kortspil og en tur i biografen.
Det var alt for nu. Håber stadig at alt går godt derhjemme. Jeg savner jer allesammen.
knus Sabrina
- comments