Profile
Blog
Photos
Videos
Så skete det endeligt. Jeg fik et job hernede i det smukke New Zealand. Jeg bor i smukke Silverstream i Whitemans Valley. En dal som man forestiller sig den i et eventyr, med bakker og bjerge i alle retninger, med skov og store græsenge fulde af får, heste og køer. I denne smukke dal har jeg fået et arbejde. Hold da op, tænkes der nok, det må jo være lykken, men klap nu lige hesten, for jobbet jeg har fået er som maler. Bum bum, ikke just det mest sindsoprivende job i verden, no offence, men det er hos en super nice familie og nabo til den familien jeg boede hos inden familien Hansen kom på besøgJ "Men" tænker i så nok," i det mindste har du sikkert fantastisk dejligt vejr med masser af solskin og varme, så du kan arbejde på din farve". Det er så fejlberegning nummer to, for vejret har de sidste 14 dage mildest talt været enten regn, hård kuling, as in træerne ligger nærmest ned langs jorden, eller begge ting på en gang. Men så er det jo altså bare godt at jeg har arbejdet indenfor ;). Så nu når det ser ud til at vejret igen vil lege med og være godt, viser det sig jo, at jeg kan give mig til at male udenfor da håndværkerne næsten er færdige. Og til de tøsepigebørn der så tænker "yes masser af eye candy" kan jeg informere jer om, at jeg mener det når jeg siger at vi i Danmark har de pæneste håndværkere, men flinke det er de nu hernede og jeg har haft sjove tider med Paul og Ray. J
Det jeg netop har fortalt er ca. det mest spændende der er sket på de sidste 14 dage, da mine dage er en smule rutine-ish. Jeg står op, går tur med familiens super energiske hund, maler i 8 timer, går endnu en tur med den energiske hund og nu og da byder aftenen på en kop te hos Mike og Rachel (naboerne), som vi besøgte da fam Hansen var her til jul. Dog har der været spænding i min hverdag, som den dag, da malingen jeg skulle bruge var meget klumpet og jeg var nød til at bruge en røremaskine til at gøre den jævn. Ja jeg ved det, I am living on the edge.
Mine weekender har dog været ganske fornuftige, da jeg har været i Wellington og gået små dags ture ude i den smukke omliggende natur og heldigvis har det da også vist sig, at 3 ud af 4 dage har været ganske fornuftige når det kom til vejret. J Desuden blev jeg inviteret med ud at spise med Mike og Rachel, da deres datter Sophia fyldte 14.
Nu ved jeg godt at jeg har fået det til at lyde som om, at det er nederen på nederen hernede for tiden, men fortvivl ej, da jeg har det helt exceptionelt godt og på trods af de mange timer alene, hygger mig med min I-pod og malerpenslen. Tiden har bragt mange tankestrømme gennem mit hoved på trods af, at jeg nok har mistet en hjernecelle eller to, og mere end ofte har tankerne ført mig over have hele vejen tilbage til lille Danmark hvor der jo sidder et menneske eller to(eller flere), som jeg mere end én gang har ønsket jeg kunne snakke med eller vise noget af alt det spændende og fantastiske jeg nu engang ser, og jeg må være ærlig og indrømme, at jeg har haft hjemve en enkelt gang eller to. Ikke fordi jeg gerne vil hjem, men fordi jeg bare så helt vildt gerne ville vise jer det jeg ser. Heldigvis har de få gange, hvor mit hjerte har sunget the blues, været lette at komme over igen. Dette til dels fordi, jeg ved, at jeg før eller siden skal se jer igen, men også fordi at det New Zealandske folk er udstyret med et vanvittigt stort hjerte. For jeg har, som aldrig før, oplevet en åbenhed og hjælpsomhed hernede, dette vist i både ord og gerninger, store som små. De er de gange hvor jeg har manglet noget a lave og er blevet inviteret med til at spille brætspil hos familien jeg arbejder for, eller de gange hvor Rachel har været forbi med en bog eller en invitation til en kop te og gingerbread. Det er når Richard har insisteret på at køre mig til toget og hente mig igen, eller da hans forældre kørte mig hjem fra toget, fordi det regnede for meget til de mente jeg kunne cykle den lange vej. Alle disse gange har været de mere synlige ting, hvorimod et forfriskende glas juice når man mest manglede det med en malerpensel i hånden, eller en tegning fra en af børnene er en af disse små ting, der gør de lange rutine prægende dage det hele værd. For nok er arbejde en stor del af min hverdag, men intet holder humøret oppe som at være omgivet af hjælpsomme og søde mennesker.
Så ja mit liv er p.t præget af at male 40 timer om ugen. Men hold nu op hvor er det fedt at opleve New Zealand gennem et hjem præget af kærlighed og oprigtighed i stedet for at sidde i en bus dagen lang med andre backpackere. DOG bliver min sidste kommentar, at jeg glæder mig til at komme på tour på sydøen når februar erstatter januar.
- comments
Josse Dejligt at høre befolkningen er så kind hearted ved dig. Gid jeg kunne være der og opleve det hele sammen med dig! Men nu er der ikke længe til du kommer hjem. jeg vil tælle dagene.
H. C.. Hansen Tak for din fine beskrivelse og dine reflektioner. Du er allerede ved at være opmlærksom på kulturforskelle til den hjemlige. Det er det man lærer allermest af ved at være i udlandet i en længere periode, synes jeg. Og man skal være der i en længere periode for at få det ind under huden om jeg så må sige. Du må gemme det i dit hjerte, du kan ikke tage foto af det du kan ikke beskrive det, men jeg tror, at når du tager det med hjem i dit hjerte, bliver du meget mere tolerant og forstående overfor, at alt slt ikke behøver at være som "hjemme" at fremmede kulturer skal man ikke bare lave om på fordi vi tror, at vor vestlige kultur er den bedste. Nyd det endelig - før du ved af det er du hjemme igen.
Rikke I <3 U 4-ever!
Rikke Pas på din hjerne, du skal bruge den når du kommer hjem ;) I <3 U 4-ever!
Rikke Pas på din hjerne, kære Sabine, du skal bruge når du kommer hjem ;) I <3 U 4-ever!
Karina Jeg vil ønske jeg kunne se hvad du oplever. Du er også savnet her hjemme, og jeg forventer et langt besøg når du er frisk og udhvilet efter hjemturen:) Kram alle os på farmen
Grethe Poulsen Hej Sabine - I dag er det Sabine´s fødselsdag - hurra - hurra - hurra - hjertelig tilykke med fødselsdagen, Sabine - håber du får en god dag, trods milevidt fra dine kære - tak for at vi får lov, at opleve lidt af det du oplever -glæder os til at høre mere senere - fødselsdagsknus fra Grethe og Juel