Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen!
Jeg fik lige kastet i hovedet om der ikke snart skulle nyt på blogen, for nu havde jeg tid til det, så i får lidt nyt.
Som i nok har hørt havde vi jo en super juleaften og nytårsaften og siden da har det bare været stille og roligt. Ikke så mange gæster, så det har ikke gjort så meget.
Jeg var bare så heldig at få to uger i træk i Kinderland og det er røv sygt! Men overlevede og fik snakket en masse tysk, for hende jeg var der sammen med er østriger og hun snakker bare tysk. Så det var det positive.
Sara har været her en uge og hende har jeg lige sendt hjem. Vi har rigtig hygget os og de andre kunne også godt lide hende og omvendt:)
Som i nok har hørt mistede jeg også min tlf på en bytur, så har ikke haft en til siden mandag, men Bjørn og Per kommer i morgen så de er så søde at tage en med til mig.
Og som i nok også har hørt er jeg jo kommet til skade og må ikke kører på ski/arbejde før mandag måske.
Mig og to kollegaer (Maja og Søren) vi ville lige tage en runde på et par pister inden vi skulle møde, så ned af den sidste røde piste ville jeg have lidt god fart på, pludselig sker der et eller andet og mit højre ben bliver vredet ud til siden og rundt. Så rutsjer jeg et stykke ned af pisten og da jeg ligger stiller kan jeg ikke bevæge mit ben. Der går en lille minut og jeg kommer på benene og får mig moslet ned af den røde piste. Jeg skal med en stolelift op og det går også nogenlunde, benet gør hammer ondt men skulle heldigvis sidde ned. Da jeg skal af liften må Søren skubbe mig over til vores mødepunkt hvor vi skulle være.
Da jeg kommer over kan de andre godt se der er noget galt og jeg bliver hjulpet ud af skiene og sat hen på en bænk. Så bliver jeg hentet af en snescooter som transporterer mig over til Gondol liften og nede i bunden venter en ambulance på mig og Sara heldigvis også.
Vi kører mod lægen og jeg får taget nogle billeder af knæet og der er ikke noget at se, så jeg får stukket nogle piller og noget creme i hånden og får at vide at jeg ikke må dyrke nogen form for sport før mandag. Og er det stadig slemt mandag skulle jeg komme tilbage og skulle have taget nogle billeder hvor de også kan se minisken og alt andet. Så jeg krydser alt hvad jeg har for at blive klar til mandag så jeg kan komme igang igen. For det er godt nok kedeligt bare at gå rundt og se alle andre stå på ski og så fordi vejret er hammer godt de her dage.
Vores liftmænd hernede er også super søde. De byder på en snaps i ny og næ når man kommer kørende, ellers klikker de ens ski af lige inden du sætter dig i liften. Men inden der overhovedet var gået en halv time igår vidste alle liftmændene at jeg var kommet til skade, så når Søren har kært rundt har de allesammen spurtg til hvordan jeg har det. Meget søde af dem :)
Men det er vidst de mest ophisende ting der er sket siden nytår.
Men kan i have det godt til vi ses!
Knus Sabine
- comments
Farmor Min kære pige, jeg har sms til dig, men det kan du af gode grunde ikke læse. Håber det går godt så du kommer igang i morgen. Knus farmor