Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 11: Idag skulle vi ud på trekkingtur! Det regnede da vi vågnede, så vi var ikke helt tilfredse, da vi så at vi skulle sidde bagpå en truck i over en time, for at komme hen til det sted hvor turen startede. Det var hundekoldt!
Da selve trekkingen så begyndte blev alt meget bedre. Vi fik at vide at vi skulle vandre i to timer. Ingen problemer, tænkte vi, men da vidste vi jo ikke hvor stejlt det var og at det gik konstant opad. Hold kæft, det var hårdt! Men vi kunne alligevel følge med de andre uden problemer og efter den første halve time gik det faktisk ret godt.
Så var det endelig tid til det vi havde glædet os mest til, nemlig at zipline! En kabinehage og et kabel og så var vi klar til at svinge os gennem junglen i 150 meters højde. Det var noget af det vildeste vi nogensinde har prøvet! Og vi fik også virkelig et adrenalinrush!
Så kom vi frem til vores træhus som vi skulle bo i. Det var virkelig hyggeligt og havde en helt fantastisk udsigt! Vi fik lidt frokost før vi skulle ud at zipline igen og så tilbage til træhuset for at spise aftensmad. Aner ikke hvad det var vi fik, men det smagte ret godt.
Det begyndte at regne igen da vi gik i seng, så vi kunne høre regndråberne mod tagett, hvilket var meget hyggeligt. Det blev dog ikke til så meget søvn alligevel. Sabine frøs og jeg havde det varmt, as usual. Og så var der et insekt som larmede helt vild meget. Det skreg nærmest hele natten. Har aldrig hørt noget lignende.
Dag 12: Vi vågnede ved 6-tiden fordi vi skulle se Laos' største træ og et nyt træhus de var ved at bygge, før det var morgenmadstid. Så fik vi pakket vores ting sammen og begyndte at zipline tilbage ud fra junglen. Ville ikke at det sjove skulle stoppe, så vi tog lige en ekstra runde på nogle af de vildeste ziplines. Vi så også nogle ulækre dyr på vejen. Blandt andet en slange og en kæmpestor edderkop. Så klamme!
Så begyndte nedturen, i dobbelt betydning. Sabine har haft en del problemer med sit knæ, så det gjorde ret ondt, da vi gik nedad. På grund af at det havde regnet var der meget glat og på et tidspunkt gled hun og så skete der noget med hendes knæ, så hun kunne nærmest ikke støtte på det. Ikke godt, når man er midt ude i junglen!
Selv kunne jeg mærke at jeg begyndte at få kvalme. Troede måske det var fordi jeg var sulten, men så heldig skulle jeg selvfølgelig ikke være. Da vi kom ud fra junglen og skulle sætte os ind i bilen begyndte jeg at kaste op. Den stakkels chauffør var nødt til at stoppe fire gange, for at jeg ikke skulle kaste op inde i hans bil. De følgende tre timer var ikke særligt sjove. Akut madforgiftning er jo bare lækkert! Nu har jeg det bedre, men nu er Sabine begyndt at kaste op istedet, så hun har nok nogle dårlige timer foran sig...
- comments
Farfar I ender med at blive helt "PROFESSIONELLE"