Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag er åbenbart lidt hård ligegyldig hvor i verden man befinder sig! Især efter en god og stille weekend! :-)
I fredags var vi kun tre i klinik - sammen. To var på safari og en var syg. Det var en meget stille dag - liiiige indtil hvor vi næsten skulle hjem! Der tog Nelson Mandela (ja - det hedder lægen sku!) os med ind i Maternity-afdelingen, hvor der lå tre kvinder, som skulle føde indenfor det næste døgns tid. Her lærte han os hvordan man kunne finde hovedet, ryggen, samt lytte til barnets hjerte når man havde fundet ryggen- super spændende og fedt!
Fredag aften brugte vi fire fra Odense på Upperhill, hvor vi hentede mad ude og spiste hjemme, samt vi så sex and the City 2 (dog kun os piger!) - virkelig dejligt afslappende efter en uge, hvor meget af ens energi var blevet brugt op!
Lørdag sov vi alle længe! De tre andre tog ud på tur, men da de skulle til steder jeg havde set, så blev jeg "hjemme". Jeg fik vasket lidt tøj - i hånden, samt jeg gik til Junction Mall for at kigge lidt! Junction Mall ligger 25 minutters gang fra Upperhill, så jeg nød solen på vejen! Intentionen med turen var at kigge - indtil jeg kom ind i levis butikken, hvor det var et par jeans som jeg ganske enkelt ikke kunne leve uden!
Da jeg kom tilbage til Uppehilæ, ville jeg slappe lidt af med en film. Men nåede kun at se 10 min - da der pludselig stod en pige i døren indtil dormet sammen med Max, som er receptionisten. Pigen hedder Maria, kommer fra Aarhus og er også frivillig i projektet :-) - også er hun tilmed sød og vi snakker bare rigtig fint sammen! Dejligt!
Da de andre kom hjem fra deres tur, tog vi alle til junction for at spise. Vi fire piger tog efter maden på en sportsbar, hvor vi så det meste af Holland-Costa Rica, og fik et par øl. Virkelig hyggeligt - og tiltrængt ;-) (dog skal det nævnes at vi tit "belønner" os selv med en øl efter vi har været i klinikken - for det er jo ferie :-D)
Søndag havde vi aftalt med Jonah, som er leder af Provide International, at vi skulle med ham i kirke, samt i skoven. Det viste sig, at han er Jehovas vidne... Ja så fik man også det prøvet, hehe.. Ej det var faktisk en meget god gudstjeneste (eller hvad det hedder) - og alle var simpelthen så søde og hilste og spurgte. Følte mig så velkommen. Efter kirken købte vi lidt pizza, som vi tog med i skoven. Da vi havde spist den, så gik vi til et vandfald - virkelig flot tur. Vi så også aber på vejen :-) .. Søndag aften var vi på en italiensk restaurant og spise os fem danskere!
Idag har vi været i klinikkerne, Maria og jeg var i Umoja, som er den mindste at alle. Der skete ikke ret meget. Sygeplejersken der mente at det skyldtes den demonstration, som skulle være i centrum. Demonstrationen var egentligt lagt op til at være fredelig, men som de lokale hernede siger, så er der altid nogle som formår at ødelægge freden. Hvordan det lige er gået idag må jeg være jer et svar skyldig. Pga demonstrationen eller "rally'en" som de siger hernede, så blev vi hentet lidt tidligere end vi plejer. Vi har også haft udgangsforbud fra upperhill efter kl 17 - så vi gik allesammen op og hentede mad 16.30- og spiste i fælles flok på upperhill. Det er super fedt at vide, at det er vores sikkerhed som størst først hos både Jonah (leder af projektet hernede) og Jessi (Upperhill-ejeren) :-)
Nu vil jeg hoppe i seng, er så træt! Sov ikke så meget i nat pga en irriterende og summende myg, som hele tiden skulle flyve over mit øre! Maria og jeg har hygget os med at se film her til aften, så føler mig også klar til at sove :-)
Godnat og sov godt!
-Sabine
Nåååå ja.. P.s..
Har bestilt en flybillet til Mombasa på fredag, så jeg kan nyde min sidste weekend ved kysten (Diani Beach) - inden turen går mod Danmark på mandag (skørt der kun er en uge tilbage - tiden er FLØJET afsted!)
- comments
Charlotte En oplevelse for livet.