Profile
Blog
Photos
Videos
Godt så, San Francisco it is!
Først lidt om mandag: Vi ankom mandag eftermiddag efter at have været undervejs i 9 timer fra meget tidlig morgen, og blev ærlig talt blæst en smule omkuld af San Francisco's meget anerledes måde at tage imod to uvidende danskere på. I Orlando havde vi stort værelse, hver sin seng, mini-køkken og egen toilet med bad. Her fik vi otte m2 til deling i en kælder med et beskidt vindue - i det hele taget noget meget utrygt i en helt ny storby. Nooot good! Så vi brokkede os selvfølgelig, og for 35$ ekstra fra hver, blev vi opgraderet til noget, der stadig er under Orlando-standard, men faktisk er ganske hyggeligt. Nu med større fjernsyn, eget bad, det vi kalder gulvplads og ikke mindst væsentligt mere trygge rammer.
Så blev det tirsdag d. 3. april og Mariannes 20-års fødselsdag. Det var en noget speciel oplevelse at vågne på et hotelværelse i en helt fremmed by, men det fik vi gjort noget ved. Først spiste vi chokolademorgenmad og Marianne åbnede gaver fra Martin. Så skulle vi på opdagelse! Vi besteg et bjerg og fandt så ud af, at vi var gået den forkerte vej. Om igen - nu på rette kurs - kom vi til en fantastisk del af San Francisco. Den del, der ligner den man ser i bøgerne og i filmene. Med Cable Cars, rare mennesker og masser af butikker. Vi lagde vejen forbi turistkontoret, og hastede derefter mod Fisherman's Wharf med en sporvogn. Travlheden skyldtes næsten udsolgte billetter til turen til Alcatraz fængslet, men vi nåede at få fingre i dem, så afsted vi skal på søndag. Derefter kiggede vi os omkring og fandt hurtigt frem til paradiset 'Pier 39'. En kæmpe skare af glade turister samlet på et sted (der ligner indgangen til universal studios påfaldende meget). Gaden var fyldt med souvenirbutikker og lækre madsteder. Vi kiggede og kiggede, men undlod at købe - we'll be back! Til gengæld spiste vi frokost og fik 10% rabat på maden + gratis dessert som surprise grundet Mariannes fødselsdag. Mums, det smagte godt! Efter Pier 39 fortsatte vi ned af Fisherman's Wharf og så man kunne komme på cruise i bugten. Det cruise var en del af vores citypass (citypass: vi har forudbetalt en bunke af attraktioner og derfor fået dem til halv pris), så på cruise vi tog. Forbi de berømte søløver, med udsigt over San Francisco skyline, under the Golden Gate Bridge og rundt om Alcatraz, det berømte fængsel.
Da vi kom i land, spottede vi gratis Ben&Jerry's, noget med en fælles gratis is-dag i verden, så det fik vi også lige med. Derefter vente vi snuden hjemad, kun for hurtigt at tage afsted igen. Vi skulle nemlig på elkedel-shopping! Vi kan altså nu koge pasta på værelset og slipper for at lede efter mad i vores hotel-område, der ikke just mæsker sig i tilbud på den front.
Alt i alt en meget vellykket dag i San Francisco, vi er i hvert fald klar på mere.
Life's good!
/Myenna
- comments