Profile
Blog
Photos
Videos
Sidste dag på sidste guidemodul er en dag som slet ikke kan beskrives med ord, men vi skal jo prøve. Efter ca. 5 timers, for en gangs skyld sammenhængende søvn, startede vores sidste dag med, at vores instruktører ville have, at vi skulle vise hvad der er kommet ud af 19 udannelsesdage. Vi fik alle bind for øjnene og skulle så stå i én lang række. Vi vidste intet om hvad der skulle ske, men vi vidste, at det ville blive godt. Vores første tanke var, at vi nu skulle tage imod nogle gæster, holde transfer og evt. et velkomstmøde, men men men..
I en lang slange blev vi ført rundt på asfalt, grus, sand og klitter. Vores 4 andre sanser kom virkelig på en opgave og tilliden til hinanden fik kæden ubesværet rundt, om det så var med museskridt eller fuld løb. Efter en time blev vi ledt højt op i klitterne, her mødte vi tonerne af guidernes "themesong" som var baggrundsmusik til en fantastisk afslutningstale holdt af vores "chef" Thomas Boesdal. Målet med dette arrangement var, at få det hele ind under huden og man må sige, at dette lykkedes fuldt ud, der var i hvert fald en tåre i manges øjne. En virkelig virkelig rørende afslutning på 19 dages hårdt arbejde. Nu kunne man se og føle, hvad de 21 dage har givet os alle og hvor lærerige disse dage har været - ikke kun på det faglige plan men mest af alt på det personlige plan! Vores gejst er helt i top og vi kan slet ikke vente med at komme i gang med en fantastisk sæson i Saalbach.
Vi glæder os meget til at se jer !
Hilsner fra Team Saalbach
Lasse, Finn, Mathias, Stine og Sabrina
- comments