hej

Efter et par dage i Lima, tog vi til Pisco. Byen er isaer kendt for drinken Pisco Sour, som er Perus nationaldrink. Herfra tog vi paa en ekskursion til Ballestas-oeerne, hvor vi saa masser af soeloever, pingviner og fugle. Det var en rigtig god tur, og man kunne komme rigtig taet paa dyrene, og faa nogle gode billeder. Senere samme dag tog vi ud i oerkenen, hvor der blev koert race i boogie-jeeps op og ned af bakkerne, og vi sandboardede osse. Det var spas.

Herefter gik turen til Nazca, som ligger i et oerkenomraade. Omraadet var tidligere beboet af Paracas- og Nazcakulturerne, som begge eksisterede foer Incaerne kom hertil. Hovedmaalet her var at se Nazca-linierne, som bestaar af moenstre og billeder graveret i jorden, nogle helt op til 10 km laengde. Man ved stadigvaek ikke helt, hvordan de lavede disse moenstre og billeder saa perfekt lige. For at se linierne ordentligt, skal man op i en lille flyvemaskine. Det var spaendende, men heldigvis varede turen ikke mere end 30 min., da de fleste af os blev daarlige pga. de mange skarpe drejninger og cirkler vi floej rundt i. Om eftermidadgen salppede vi af og spillede lidt fodtennis.

Efter Nazca tog vi til Arequipa, den andenstoerste by i Peru, ogsaa kaldet den hvide by. Det var en flot by med udsigt til bjerge, bl.a. til vulkanen El Misti (5822 m), hvis top var daekket af sne. Naeste dag tog vi paa en 3 dages tur til Colca Canyon. Her boede vi i en lille landsby. Vi ankom sent paa dagen - efter en lang koeretur op, ned og rundt om bjerge, og vi saa baade lamaer og alpacaer paa vejen - saa derfor var der ikke planlagt noget denne dag, men vi naaede at se en flot solnedgang og hilse paa hotellets lama. Forresten saa lamaen sig sur paa en kvindelig turist fra en anden gruppe, som kom lidt for taet paa, da hun ville tage et billede af den, og den spyttede hende i ansigtet; surt for hende, sjovt for os andre. Naeste dag koerte vi til et viewpoint, hvorfra det er muligt at se kondoren. Efter at have ventete i naesten en time, saa vi heldigvis den foerste kondor. Den var svaert at faa et ordenligt billede af den med et digitalkamera, men det var flot at se dem svaeve over og under os (the canyon). Herefter tog vi paa en halvanden times vandretur, hvor vi igen havde flot udsigt til Colca Canyon, og vi hilste bl.a. paa en lokal landmand og et par generte aesler.

Efter Colca Canyon tog vi tilbage til Arequipa, hvor vi overnattede endnu en nat, for naeste morgen at flyve til Cusco. Byen er spaendende med mange museer, ruiner taet paa byen, gamle kirker osv, smaa hyggelige gader osv. Desvaerre var jeg syg, saa jeg noget ikke at se specielt meget. Der er selvfoelgelig ogsaa mange turister i byen, som enten kommer eller skal paa Inca-trail/Macchu Picchu. Efter en dag her, gik det mod byen Ollantaytambo, hvor vi skulle have overnattet en nat, og naeste morgen begynde paa Inca-trail. Men midt paa dagen fik vi at vide, at vi skulle afsted kl. 10 om aftenen, fordi landmaendene i omraadet havde planlagt strejke fra midnat den dag. Der er kun en vej til det punkt, hvor man starter Inca-trail, og et par km fra den teltplads hvor vi skulle have overnattet, var vejen spaerret af demonstranter. Ca. 6-7 turistvans var tvunget til at vende om, da demonstranterne ikke var til at snakke med denne aften pga. alkohol/voldelige adfaerd. Vi koerte 1-2 km tilbage ad grusvejen, og fandt en mark, hvor vi kunne overnatte. Tidligt naeste morgen proevede vi at komme til Inca-trails startpunkt ved at vandre til fods. Landmaende/demonstranterne havde dog spottet os (portere plus turister ca 200-250 pers), og spaerrede igen vejen. Guidene og porterne snakkede med demonstranterne et kvarters tid, og derefter fik vi, turisterne plus guidene, lov til at passere. Herefter kunne vi komme til det checkpoint, hvor man starter Inca-trail. Vi var dog stadigvaek ikke helt sikre paa, om turen blev til noget, da det jo ikke kan lade sig goere uden porterne. Men ca. tre kvarter efter os, fik de foerste portere ogsaa lov til passere. Vi fik senere at vide, at de blev noedt til at hjaelpe demonstranterne med at flytte store sten til at spaerre togskinnerne. Men heldigvis kunne vi begynde turen (aftenen foer var vi ikke sikre paa hvorvidt det var muligt eller ej), og den foerste dag var det solskinsvejr hele dagen og vandreturen var forholdsvis let overstaaet. Dag 2 var meget haard, men ogsaa en god dag, da det var udfordrende. Foerst paa dagen var det igen meget varmt, og efter tepausen midt paa formiddagen, hvor man gaar den sidste del op ad Dead Woman's Path, begyndte det at regne. Saa da vi endelig naaede toppen, blev vi moedt af en meget kold vind. Vi blev ikke paa toppen laenge, men begav os hurtigt ned ad mod vores lejr, hvor vores middagsmad ventede. Udover GAP-gruppen, bestod min gruppe paa Inca-trail af 2 danskere, Soeren og Soeren fra Aarhus. I loebet af dagen snakkede jeg en del med dem og Mark (GAP), da vi havde nogenlunde samme tempo. Om eftermiddagen begyndte det at regne, og det fortsatte hele natten. Desvaerre var vores telte ikke 100 procent regntaette. 3. dag startede igen med en opstigning, men det var ikke lige saa slemt som dagen foer. Derefter gik det ned ad bakke til nogle mindre ruiner. Ved den foerste ruin, var vi heldige at se en bjoern kravle op ad en bjergside, ikke saa langt fra os. Det var en unge, men den var stadigvaek stor, og det var muligt at faa nogle gode billeder af den. Sidst paa 3. dagen er der de beroemte 3000 trin ned til lejren, saa man var lidt oem i knaeene om aftenen. Til gengaeld var det muligt at koebe en kold oel her, hvilket var tiltraengt efter dagens strabadser. Dag 4 begyndte meget tidligt om morgenen; ca kl 4. Desvaerre var det overskyget og regnvejr, saa vi kunne ikke se Machhu Picchu fra The Sun Gate. Det klarede en lille smule op senere paa formiddagen, men stadigvaek ikke muligt at tage gode billeder. Lidt aergerligt, men det var trods alt imponerende alligevel.

Efter Inca-trail havde vi 2 overnatninger i Cusco. Disse dageblev brugt paa at slappe af og feste om aftenen.