Ah, tilbage i Manila. Hvis man kan opleve foelelsen af at vaere hjemme, naar man er backpakker, saa har jeg foelt den i dag. Over 7 lange timer i bus fra Baguio til Manila og en lille taxi tur, saa var jeg tilbage paa Friendly's Geusthouse. Jeg blev taget i mod med aabne arme, fik det samme vaerelse som sidst. De spurgte til, hvordan min rejse havde vaeret og jeg fik en lang snak med den kvindelige receptionist. Det var saa skoent at vaere tilage.

I gaar var det min sidste dag i Baguio og den foerste hele dag uden regn. Saa der var mange ting jeg gerne ville naa. Jeg fik gaaet byen tynd paa mine smaa foedder og fik set rigtig meget. Jeg var paa et museum, som var paa storrelse med vores alrum hjemme! Saa det var altsaa ret hurtigt overstaaet og jeg vil sige, at det var mere spaendende at se eleverne der gik paa universitetet. Museumet laa nemlig i en del af universitetet. Tilgengaeld fandt jeg ud af at tage en Jeep til Mains view, hvor man kan se ud over bjergende. Det var rigtig flot, men endnu en af de ting som bare ikke kan tages billede af! Det var en rigtig god dag, som sluttede i shopping centeret. Her skete der noget, som jeg aldrig havde troet ville ske for mig! Jeg koebte en bog, en bog skrevet paa engelsk! Ikke nok med, at jeg har koebt en bog paa engelsk. Jeg har frivilligt laest i den og forstaaet, hvad jeg laeser!

I dag har jeg ikke naaet ret meget! At koere lidt mere end 250km, tager over 7 timer i bus. Det er altsaa en rigtig lang dag. Tilgengaeld ser jeg frem til i morgen, selvom den ogsaa staar paa bustur og en sejltur. Men i morgen omkring middag skulle jeg gerne vaere fremme ved Coco Beach. Jeg glaeder mig rigtig meget. Den sidste tid her paa Filippinerne kommer til at gaa rigtig hurtigt, men saa er det godt at endnu et eventyr venter paa mig i England.