Profile
Blog
Photos
Videos
Så er de tre dage i Chitwan gået, og vi er tilbage i Kathmandu. Det har været en blandet oplevelse at være i Chitwan. Det var meget hyggeligt at have lidt koncentreret tid sammen med de tre piger fra København. Men Chitwan var også lidt af et turistcirkus, som man af og til skammede sig over at være en del af. Vores første Chitwan-dag gik med bustransport fra Pokhara. Vi kørte med en turistbus, som var i lidt dårligere stand end den vi kørte i fra Kathmandu til Pokhara. Bussen var overfyldt, og de havde hele tiden døren åben for at høre, om der var flere, der kunne bruge et lift til Chitwan. Dem, der steg på, fik turen for under 1/6 af, hvad vi havde betalt. Det var et af de tidspunkter, hvor man føler sig til grin som turist. Men vi hyggede os alligevel, og vi fik grinet en hel del. Da vi var 1 km fra busstationen i Chitwan, brød bussen sammen. Vi blev hentet i en jeep og kørt til Sapana Village Lodge, hvor vi fik en fin modtagelse og nogle fine værelser. Vi besluttede at bo alle 5 i et rum - for hyggens skyld. Vi fik frokost og snakkede med hotelmanden om aktiviteterne for de kommende dage. Klokken 16 gik vi på guidet tur i en lille Tharu landsby. Det var meget spændende at se, hvordan de lever. Men man kan tydligt mærke, at der ofte kommer turister på besøg. Det var lidt mærkeligt at bruge mennesker, deres liv og huse som museum. Da vi kom tilbage til Sapana, fik vi lov til at fodre en af stedets elefanter med kartofler og ris. Elefanten er et kæmpe dyr - men den var sød! Dagen efter stod vi tidligt op for at tage ud og ridde på elefanter - det var en speciel oplevelse. De trykket elefanterne bag ørene (meget følsomt sted) for at få dem til at gå, og elefanterne bliver slået, hvis de ikke arter sig. Men det var en stor oplevelse. Vi så hjorte, næsehorn og en king fish bird. Senere sejlede vi i kano på en flod og så massevis af krokodiller. Vi stoppede ved en lille bred, hvorfra vi gik på jungle-safari. Det var også spændende, og jeg fik brugt mine vandrestøvler! Vi så hjorte, aber, teramitbo, fugle og næsehorn - men ingen tiger, desværre. Dagen efter tog vi på en særlig sammensat tur. Først kørte vi i jeep til et elephant breeding center, hvor vi så en masse små elefanter. Den yngste var 6 måneder, og den var ved et spise mit lår :) Bagefter kørte vi i lang tid for at komme til en lake, hvor vi kunne se en masse, smukke fugle. Til sidst besøgte vi et krokodille breeding center, hvor vi så både store og små krokodiller. Alt i alt en god dag i selvskab med en meget afslappet guide.
I dag er vi ankommet til Kathmandu. Vi bor nu på et hostel - på sovesal for første gang på turen. Vi bor sammen med to engelske mænd, som er meget søde. Vi fik anbefalet Sparkling Turtle af Will - den australske fyr vi mødte i Pokhara. Her er super fedt at være :) Folk er søde, vi har udsigt til monkey temple, og her er mindre hektisk end i Thamel. Lige nu sidder vi på terassen og får en øl sammen med en masse andre backpackere bl.a. en norsk pige. Vi har lige bestilt mad, og det tyder på, at vi får en hyggelig aften på vores nye hostel.
- comments
Gitte Nårh. Vil du klappe og nusse en elefant-unge fra mig. Super mange tak for at du deler dine oplevelser her. Kram fra Gitte
Ida Yes man - monkey temple! Pas på de sørens aber ikke drikker jeres sodavand (; Lyder fantastisk. Er (STADIGT!) så misundelig. Får en lille klump i halsen, men også en masse varme i maven af at læse dine blogs. Masser af kærlighed fra amager og namaste!