Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen Allesammen
Så er vi ankommet til Charleston, som er en skøn by. Der er dog sket en del i mellemtiden.
Da vi bloggede sidst manglede vi stadig en dag i Atlanta. Den dag brugte vi hovedsageligt i den olympiske park. Vi nød den smukke by, så på menneskerne og spillede en helt forfærdeligt masse med vores nyerhvervede football. Det var en skam at der ikke var NFL scouts i parken den dag ;)
Da det blev aften tog vi så ind og så NBA. Det var mildt sagt også en kæmpe oplevelse. Det lokale hold Atlanta Hawks spillede mod Orlando, og det blev en rigtig tæt kamp. Faktisk så sæt at Atlanta scorede og vandt, et sekund inden tiden løb ud. Hele arenaen, der huser mere end 18.000 mennesker, gik også helt amok og det var en fed oplevelse. Jesper havde købt en stor Hawks hånd, og vi var selvfølgelig super entusiastiske! ;)
Derefter kørte vi ud til Austell som er en lille forstad til Atlanta - der ligger der en stor forlystelsespark kaldet Six-flag. Senere samme aften opdagede vi to fjolser så at parken slet ikke havde åben. Lidt en skuffelse, men vi tog en rigtig afslapsningsdag, og forsøgte at spille tennis. Det kunne vi dog heller ikke, og det blev ikke til meget andet end afslapning. Den efterfølgende morgen blev vi vækket af sirener, råben og skrigen. Vi kunne høre politiet var ved at smide en negerfamilie ud af hotellet, men det endte også med at de fandt os. Hotellet skulle nemlig evakueres fordi en eller anden havde spredt nogle kemikalier - det var det eneste vi fik afvide. Så vi skyndte os at pakke sammen og komme ud på parkeringspladsen. Her fik vi så for alvor stress, og brugte 10 minutter på at gennemsøge alt efter Sørens pas, derefter 10 min på at finde bilnøglerne som Søren havde fået væk, mens han ledte efter passet. En god start på dagen.
Vi fik os dog langt om længe sneget ud af politiets afspærringer og satte kursen mod Myrtle Beach. En ferieby vi efter lidt læsning aftenen forinden havde fundet ud af vi gerne ville besøge. Vi kørte over statsgrænsen og fik nogle "hotelcoupons" der kan give os en klækkelig rabat på stort set alle hoteller - en smart opfindelse, og noget vi nu bruger hver eneste gang vi leder efter hotel. Vi fandt så et billigt hotel helt ned til stranden, og så endelig vores første palmer og sandstrand! Da vi ankom fredag, bestemte vi os for at bruge det på en lille bytur. Så vi tog ud at spise på en mexikansk restaurant der viste sig at blive til et diskotek kl 11, så her tilbragte vi hele aftenen og lidt af natten. Der var smækfyldt med college og highschool studerende da de har spring-break - så vi fik snakket med en masse spændende mennesker.
Næste dag brugte vi på at opleve byen. Der var en rigtig fed stemning fordi der var en kæmpe cheerleader konkurrence i byen, og den var proppet med mennersker - cheerleaders i særdeleshed. Ellers mindede det meget om en sydeuropæisk ferieby, hvor vi ellers shoppede lidt og spillede minigolf. Et spil der endte med en sejr til hver - det var nok meget heldigt.
Søndag brugte vi så mest på landevejen - og på at træne sangstemmerne i bilen, da vi kørte her til Charleston. En by vi har brugt dagen idag på. Det er en by hvor mange af husene er fra 17-1800 tallet, og den er virkelig smuk. Samtidig rummer den en masse historie, da det var en af de første byer spanierne byggede herovre da de kom til Amerika. Det var blandt også her de første skud i den amerikanske borgerkrig blev affyret. Så vi har gået rundt nydt byen, spist på en hyggeligt restaurant og sågår set nogle delfiner! Delfiner og palmer - vi kan godt mærke vi er på vej til Miami :)
I får mere senere - vi blogges ved
Jesper & Søren
- comments
Natasja Søren, det ligner jo slet ikke dig at få både pas og bilnøgler væk ;)
Lemvig Ser frem til at se billeder fra denne blog ;-)