Hej i stuen! saa blev det igen tid til en lille blogopdatering fra Peru.

Der er sket urimeligt meget siden sidst vi skrev. Dagene flyver af sted, og vi har vaeret godt omkring. Vi naevnte sandboarding og buggyride i sidste blog, og sikke en fed fed fed oplevelse. Vi koerte med 120 i timen udover de store sandbakker (dunes) og skreg, som var vi i tivoli. Undervejs stoppede vi paa toppen af diverse bakker for at sandboarde. Vi stod ikke op paa boardsne, da det for os ville vaere selvmord, men laa derimod paa maven. Det var en utrolig graenseoverskridende og adrenallinpumpende oplevelse! Vi laa med hovederne foerst paa kanten af op til 300 meter hoeje sandbakker, og lod os saa ellers bare glide nedad. Det skal understreges, at bakkerne var vanvittig stejle - billederne retfaerdiggoer dem slet ikke!!! What a day...

d. 13 forlod vi vores fantastiske Huacachina, og tog paa vores foerste natbus fra nabobyen Ica til Arequipa. Vi havde ellers planer om foerst at tage til Nasca og se de beroemte Nascalinjer (en flyvetur paa 30 min med udsigt over nogle fantastiske mystiske billedeformationer). Dog fandt vi ud af at konkurrencen paa denne tur var faldet, og prisen derfor var steget voldsomt fra 50$ til 140$ pr person - roeverri af gringas ved hoejlys dag (gringa er det de kalder de hvide piger hernede - som oftest turister selvfoelgelig).

Anyways, vi kom godt til Arequipa efter en 11 timer lang og snoet bustur. Vi fandt vores hostel, Pirwa, og fik som det forerste sat en toejvask over - fantastisk foelelse eftersom alle vores ting var fulde af sand fra Huacachina! Yderligere fik vi booket en trekkingtur til Colca Canyon - verdens dybeste kloeft/dal. Det var en to dags tur - den hardcore af slagsen, hvor vi skulle bevaege os i bjerge, sten, klipper og aaloeb fra start til slut. Vi skulle starte paa toppen af dalen til det dybeste punkt i kloeften, for saa at gaa lidt mere op og ned, og derfra paa 2.dagen bruge tre helvedes timer paa at bestige bjerget, og ende hvor vi startede :O

Vi blev hentet af en minibus d. 14 klokken 3 om natten, efter allerede at have ventet en halvtime i lobbyen. Den samlede saa resterne af vores hold op. Inden vores trek, skulle vi foerst holde et par stop; et med morgenmad og et ved udkigsposten Colca del Cruz. Her skulle vi kunne se condorer, men nej. Ca ved 10 tiden stod vi ved toppen af dalen og klarede forerste etape med bravour! Det var haardt og stejlt, og kraevede koncentration i verdensklasse - men ned kom vi. Efter en 5 min pause fortsatte vi mod frokostpausen. Dejligt med et hvil og god mad (alpaka = en slags lama), og saa ellers af sted igen. Destination: overnatnings oasen ca 3 timers gang derfra. Det var virkelig smukt! kvaestede og oemme faldt vi omkuld allerede klokken halv 9, da vi ogsaa skulle op klokken halv 5 naeste morgen for at fortsaette den sidste og absolut haardeste del af turen - de 3 timer op af klippevaeggen. Jeg (Trine) havde fornoejelsen af at vaere syg lige praecis den morgen. Vi startede turen, som er det haardeste vi laenge har proevet - en baade fysisk og psykisk proevelse man ikke stoeder ind i hver dag. Rikke var en fighter, og klarede sig til toppen, hvorimod jeg virkelig var skidt, og kun naaede halvvejen :( Trods stor aergelse og irritation over ikke at kunne faerdiggoere turen, maatte jeg indse at jeg aldrig ville kunne gennemfoere uden en million stop undervejs, og et aesel kom mig derfor til undsaetning. hehe; pinligt, men sandt, for foej hvor havde jeg det daarligt!!! Vi endte turen med diverse stop hos lamaer, vulkaner og boder. Og sluttede af i de varme kilder, hvilket var en sand fornoejelse. Vi var hjemme paa hostel igen ved 6tiden om aftenen og skulle saa hu-hej naa vores naeste natbus til Cuso kl 9, hvor vi befinder os nu. Det var igen en 11 timer laaaang, og denne gang pissekold bustur.

Siden imorges, da vi endelig havde fundet et nogenlunde hostel, har vi bare taget den med ro. Ikke fordi vi er dovne, men fordi vi ikke kan roere os ud af flaekken. Vi har brugt hele dagen paa at ligge flere billeder op til jer - det tog saadan ca 5 timer!!!!!!!!! Men det blev dog ogsaa til en tur rundt i Cusco by, som kun bekraeftede os i at vores ben behoevede fred, og vores kroppe soevn!! Imorgen drager vi mod Ollantaytambo, for senere at komme til Machu Picchu (inkariget). Hvordan det helt forloeber sig er et mysterie, da vi faar tusindvis af forskellige ting af vide. Men mysteriet lover vi, at vi har loest til naeste gang vi skriver.

Buenas noches fra de to i syd <3