Profile
Blog
Photos
Videos
8. marts
GOING TO BANEPA
Endelig skulle jeg ud til min værtsfamilie, som jeg skal bo ved indtil slutningen af maj. Mr. Lok Sudaar, som er vores vært, har et hus i Banepa, som ligger halvanden times kørsel fra Kathmandu mod øst. Det er en mindre by lige uden for Kathmandudalen, så man er omgivet af en masse flotte bjerge og natur. På vej til Banepa, kører man igennem Bhaktapur, som er en fantastisk by med masser af templer og statuer.
Vi blev taget utrolig godt i mod af Mr. Lok og hans hustru. De bor i et stort hus med fire etager og har en stor terrasse for oven, med en utrolig udsigt. Jeg har været så heldig at få mit eget værelse, mens de andre sover to og to. Jeg ankom sammen med Fiona (englænder), Serbine (hollænder), Max (englænder) og Florent (fransker). Derudover boede der allerede en dansker fra Århus, Marianne. Så det er skønt at snakke lidt dansk - selvom næsten hele Danmark er i Nepal!
Her i Banepa bliver vi behandlet så godt at Mr. Lok. Sammenlignet med de andre frivililge andre steder, har vi utrolig mange goder. Vores morgenmad består ikke af Daal Bhaat (ris med karry og linsesuppe), men at chappatis som er flade brød med omelet indeni, bananer og en slags yoghurt, der kaldes curd. Derudover får man hele tiden serveret mælkete hernede, hvilket er sort te med masser af yakoksemælk og sukker. Alt for sødt for mig! :) Til aftensmad er vi så heldig at have varians i vores Daal Bhaat. Vi får serveret alle mulige forskellige grøntsager, som smager så lækkert. Vi har endda næsten nok vand til at vi alle ni kan få et varmt bad hver dag, men det kræver så også bare at der er vand - hvilket ikke altid er sikkert! Den største tilvænning vi skal er, udover at vi ikke får frokost, er at der sjældent er elektricitet. Om dagen er der kun lidt omkring middag, og ellers er man måske heldig at der kommer lys mellem kl. 19-23. Det er bare med at sætte alt i stikkontakterne om natten og huske sin lommelygte. Vi lever næsten i totalt mørke om aftenen, og sover derfor allerede omkring kl. 20. Dejligt, for så kan man være oppe kl. 6 og tage til yoga i halvanden time eller gå sig en lang tur inden morgenmad :) Naah Ja, saa foregaar alt vask af toej i haanden. Haaber de tbliver rent nok :)
En kæmpe udfordring for mig er alt det snot som flyver rundt omkring. Folk snotter og spytter rundt omkring, så der er en del lyde der skal tilvænnes :) Tror allerede jeg er ved at være lidt hærdet.
Om tirsdagen havde jeg min første skoledag på Adarshabal Vikas Kendra - School for Children with intellectual Disabilities and all kind of Children. Lige nu er jeg i en preschool, som svarer til børnehave i alderen 3-6 år. Heldigvis arbejder jeg sammen med Marianne, for næsten ingen af lærerne eller børnene kan engelsk. Dagen går derfor for det meste med at observere og derefter lege med børnene - det er nu også meget hyggeligt :) Noget af undervisningen foregår også hjemme ved børnene, hvis det er for svært for eleverne at komme hen på skolen grundet et handicap. Meget spændende at se hvordan nepalesere rigtigt bor og hvor primitivt det egentligt er! Noget af det første man ligger mærke til er den manglende hygiejne!
Her på denne skole i Banepa skal jeg være i en måned, før jeg kommer til at arbejde på et hospital i Bhaktapur de to sidste måneder. Heldigvis fik jeg lov til at skifte mit arbejde fra care og teaching til noget med medicin :D
- comments