Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi ankommet til San Francisco.
Fredag morgen mødtes vi med gruppen, hvorefter vi fik en sightseeing-tur af vores guide, Brian, rundt i de forskellige områder af LA. Vi stoppede på Hollywood boulevard (walk of fame) og oppe på et bjerg for at se hollywood-skiltet. Desværre var det meget overskyet, så vi kunne kun lige ane skiltet. Heldigvis kommer vi tilbage til LA, så der håber vi at vejret er bedre, så vi kan se skiltet ordenligt. Derefter gik turen ud af LA og mod den første campingplads. Vi stoppede på vejen, hvor vi spiste frokost på taco bell, handlede i wallmart og shoppede en smule i sports authority. Da vi ankom til campingpladsen, slog vi telte op, madgruppen lavede mad, og så blev der lavet bål. Vi grillede skumfiduser og hyggede. Desværre var det meget koldt, det havde regnet meget i løbet af dagen og alle frøs, så vi gik tidligt i seng.
Lørdag morgen stod vi op, pakkede teltene ned og kørte videre. Vi kørte op ad Californiens kyst, hvor vi bla så sæler og stoppede på et højt bjerg med en smuk udsigt over havet. Da vi ankom til vores næste campingplads blev vi alle meget glade. Campingpladsen var meget bedre og hyggeligere, og slet ikke mudret. Det var vores tur til at lave mad sammen med en tredje dansker der er i vores gruppe, så vi valgte at lave frikadeller og kartoffelmos, og de andre elskede det. Efter maden gik vi ned på stranden og så solnedgangen. Da vi kom tilbage tog vi et dejligt varmt bad, hyggede med de andre og gik i seng.
I morges, søndag, stod vi op, pakkede teltene ned og kørte mod San Francisco. Da vi ankom, kørte vi på sightseeing-tur rundt i byen. Vi stoppede på et bjerg og så ud over byen, og ved Golden gate bridge, som vi gik hen over. Derefter kunne vi se byen og alcatraz. Derefter kørte vi hen til vores hotel og fik vores værelser. Så splittede gruppen op, og vi valgte at tage ud og shoppe (jubii).
Nu er vi tilbage på vores hotelværelse, hvor vi lige slapper af før vi skal ud og spise indisk med de andre og derefter ud og udforske nattelivet. I morgen skal vi se resten af SF og shoppe lidt mere. Derefter går turen mod natur og nationalparker, så vi ved ikke hvornår vi får mulighed for at skrive igen, men gør det når det bliver muligt.
Folkene i gruppene rigtig søde, og vores guide er rigtig sød og frisk. Vi er kommet i gruppe med en anden dansker og to nordmænd - meget sjovt og tilfældigt. De andre underer sig meget over hvordan vi kan snakke sammen, når vi ikke er fra samme land.
Vi skriver igen når vi får mulighed for det - hej hej :-)
- comments



Kim Hej Piger Dejligt at høre fra jer igen. Det lyder hyggeligt og som om det nok skal blive en superfed tur. Jeg tvivler på at i kommer til at opleve meget mere kulde og våde campingpladser. Tænker på jer og følger jer i tankerne. Mange kys og kram Kim
Gitte Hej tøser. Kunne ikke finde jeres gruppe på FB, men så at I havde lagt dette ud, så nu kan Olsen-banden også følge jer på jeres lange rejse:) Dejligt at se hvad I oplever og at det er nogle søde mennesker I rejser sammen med, og kan I så have en fortsat god ferie:) Glæder os til at høre mere fra jer. knus fra Mor/Gitte