Her starter vores lille fortaelling saa, om vores tur til Tanzania.

Lordag naaede vi endelig frem til bukoba, efter nogle hektiske dage i Kampala. Vores fl;yve tur herned var intet problem, det gik rimelig smertefrit. Hele tiden sikrede vi os selvfolgelig at vores bagage nu kom med de rigtige fly osv. Alt gik fint, til vi landede i Entebbe, hvor vi for ovrigt lige skulle udfylde nogle formulare om vores syge tilstand, i forhold til svineinfluensa. Da vi saa skal have vores bagage kommer Rikkes rygsaek ret hurtigt men ikke Leas og saa har vi balladen. Her i Afrika generelt, gaar tingene nemlig meget langsomt, det er ikke for sjov at man siger at her gaar tingene i African time. Alt gaar super langsomt, og tingene sker ikke lige idag, men maaske imorgen. Vi begyndte saa at prove at ringe rundt for at finde ud af hvornaar den saa kom, men det kunne vi ikke rigtigt faa et svar paa, maaske imorgen, maaske om en uge. Men nu er der snart gaaet en uge, og ingenting er sket.

I campala boede vi hos en Dansker som hedder Bente, det var til stor hjaelp at vi kunne bo der, og hun var ogsaa til stor hjaelp i forhold til at faa min bagage igen. Fredag skulle vi dog bo paa et hostel da hun skulle have en masse paa besog. Vi boede saa paa et hostel kaldet Backpackers. Meget hyggeligt sted maa man sige. Inden der var gaaet ret lang tid saa vi to aber hoppe rundt i traeerne, og senere en meget klam rotte:( Puha.

Lordag tog vi saa afsted med en bus kl. 11 mod Bukoba. Hastigheds begraensniger betyder ikke saa meget hernede. naar det gik godt korte chaufforen gerne 120 km. i timen, ogsaa rundt i skarpe sving,hvor man blev i tvivl om, om bussen nu vaeltede eller ikke:( Men langt om laenge kom vi til Bukoba, og Mahamba kom og hentede os ved bussen og koerte os til vores hus, og sikke et hus. Vi har en fin udsigt over hele Bukoba, og kan ogsaa se ud over Vitoria soen, rigtigt laekkert sted, det kommer der billeder af naeste gang.

De fleste afrikanere er rigtig flinke, og viser gerne vej, eller fortaeller hvor du kan finde tingene, det er rigtig rart. Mange steder bliver vi ogsaa studeret godt og grundigt, da det ikke er hver dag der kommer hvide folk forbi. De fleste born og ogsaa nogle faa voksne raaber Mazungo Mazungo, som betyder hvid mand eller folk og det forstaar vi godt.

Idag har vi vaaret ude at se det ene af de to bornehjem vi skal arbejde paa, og snakket med de folk som arbejder der, vi skal begynde der imorgen, saa det glaeder vi os til. Saa nu maa vi bare vente paa Leas rygsaek, og billeder maa i vente med til naeste gang. Haaber i alle har det godt.

Mvh.

Rikke og Lea.