Hej alle sammen!
Nu er det vidst langt om laenge paa tide med en lille opdate inden vi selv glemmer, hvad vi rent faktisk har set og oplevet :) Og saa skal i da vide, at vi ikke har glemt jer!

Vi befinder os pt. i Bangkok, Thailand, hvor vi kom til for to dage siden. Thailand var egentlig ikke en del af vores plan, men da vi foerst kunne faa visum i Vietnam fra den 4. april og billetten til Bangkok den 1. april allerede var bestilt, var der ikke saa meget at goere. Vi ankom sent fredag aften, og troede snildt vi kunne finde et hotelvaerelse i naerheden af Kao San Road (hovedgaden for turister og fest). Dog havde vi ikke lige medregnet oversvoemmelse i Sydthailand, saa samtlige gaester var flygtet til Bangkok og omraadet omkring Kao San Road. Det resulterede i, at vi maatte gaa forgaeves flere steder inden vi endelig fandt en sovesal - thank god! Naar vi ikke har haft flere dage i Bangkok ville vi heller ikke planlaegge en al for stram dagsorden, og vi traengte egentlig ogsaa ret meget til afslapning og shopping. Vi tog derfor ud til et vildt stort marked Chatuchak Weekend Marked, hvor du simpelthen kan faa alt! Vi tilbragte flere timer derude og kom hjem med haenderne fulde. Vores shoppegen blev brugt flittigt :) Ellers har vi bare slappet at, nydt lidt gode drinks og svedt :) Vi har sidste dag i dag, der bare skal bestaa af afslapning, inden vi flyver videre til Hanoi, Vietnam, i nat. Vi glaeder os rigtig meget til Vietnam, hvor vi vil rejse fra nord til syd, forhaabentlig paa scooter :)
Men men, i skal jo ogsaa hoere lidt om vores tur i Indien. Vi tilbragte ca. tre dage i New Delhi, hvor vi fik set en del af byen attraktioner (byen har saa mange, at det er svaert at naa det hele paa saa faa dage). Vi var meget overraskede over, hvor ren New Delhi egentlig er. Det var noget af en kontrast, naar vi kom fra Nepal, hvor der virkelig er beskidt i hovedstaden Kathmandu. Vores plan var hovedsageligt at holde os i Rajasthanregionen og saa med et smut til Agra, men rent tilfaeldigt moedte vi en amerikansk kvinde den foerste aften, der opfordrede os til at tage til Dharamsala i Nordindien den 14.-15. marts, da Dalai Lama ville holde nogle lektioner i naestekaerlighed. Vi blev begge ret taendte paa ideen og ville derfor opsoege et turistkontor for at faa bestilt togbilletter til baade Dharamsala og rundt i Rajasthan - dum idé! Som forventet fandtes stedet vi soegte ikke (i hvert fald ifoelge den mand vi spurgte), men i stedet skulle vi tage en tuktuk til en anden ende af byen, hvor der laa et rigtig godt turisk kontor, ejet af regeringen. Naive som vi var, tog vi gladeligt afsted. De fortalte os straks, at det var umuligt at bestille togbilletter rundt i Rajasthan, men at vi i stedet skulle betale for en taxa, der saa ville koere med os paa hele ruten. Netop den plan vi ville arbejde imod, men da vi ikke troede at det var muligt og kontoret snart skulle lukke, bookede vi stort set alle vores dage i Indien hos dette selskab .. hmm.

Vi tog foerst nattoget til Dharamsala og blev indlogeret i den hyggeligste lille by, McLeod Ganj, med den smukkeste udsigt over bjergene. Vi fik tilmeldt os Dalai Lama lektionerne og indkoebt de anbefalede ting (kop, fm-radio og lidt til den soede gane) Den 14. stod vi tidligt op og begav os til templet, hvor lektionerne skulle finde sted, lidt uvisse om, hvad der skulle foregaa. Vi kom ind og fandt en plads mellem de tusindvis af munke, turister og fanatisk troende, tunede ind paa den rette frekvens paa radioen og ventede spaendt paa ham den hellige. Endelig kom han frem, en lille hyggelig, smilende mand. Han talte skiftevis paa engelsk og tibatansk og tiltider var det lidt som at vaere tilbage i Jan Vengsgaards religionstimer, da vi ikke fangede alt hvad han snakkede om. Undervejs blev der delt broed og butter the (ikke lige noget for os). Vi droppede eftermiddagslektionen og noed i stedet frokost med laekker udsigt sammen med to tyske piger, som vi havde moedt i toget. Dagen efter deltog vi endnu en gang i lektionerne, inden vi tog en taxa til banegaarden, da vi skulle videre med toget til Amritsar. McLeod Ganj er bestemt et sted vi skal tilbage til!

Vi ankom sent til Amritsar, fandt vores hotel, der viste sig at vaere virkelig fint. Vi undrede os ret meget, da vi havde bedt om de billigste af de billigste hotelvaerelser, men selskabet havde tydeligvis ikke hoert efter. Vi fik rigtig indisk aftensmad og maerkede indisk stemning, da vi sad som de eneste hvide mennesker paa en overfyldt restaurant - en ret spaendende oplevelse. Dog blev konsekvenserne ikke saa gode for Kristine, da hun dagen efter vaagnede op og havde det rigtig daarligt. Vi var noedsaget til at checke ud af vaerelset, saa det endte med, at vi fik en meget produktiv eftermiddag paa en kaffebar - lol. Om aftenen fik vi set mindesmaerket efter en britisk massakre og The Golden Temple, som er golden! Et virkelig smukt tempel, der vidst rager donationer ind i spandevis hver eneste dag, taget antallet af besoegende i betragtning. Vi ankom netop til bedetid, saa vi fik ogsaa oplevet, hvordan hundredevis af folk pludselig saetter sig ned og beder, midt i det hele. Vi tog nattoget tilbage til Delhi.

I delhi blev vi afhentet af vores chauffoer for de naeste ti dage, Raju, og vi tog afsted mod Pushkar. Dette blev en tur vi sent glemmer. Rajasthan er et oerkenomraade, og iloebet af de otte timer vi koerte steg temperaturen til det uulidelige og ifolge Raju var airconditionen "i stykker" - min bare! Da vi endelig var fremme i Pushkar, var vi begge meget irritable og forklarede paent Raju, at der simpelthen maatte goeres noget ved dette, da vi ikke ville kunne overleve ti dage i en bil uden aircondition. Det resulterede i, at vores tid i Pushkar blev lettere problemfyldt. Foerste aften brugte vi paa at vaere irritede paa selskabet, dagen efter var vi irritede paa indere (herunder hovedsageligt praester). Pushkar har en hellig soe, hvortil der ligger en del ghats (en trappenedgang til soeen). Vi havde laest i lonely, at vi sagtens kunne undgaa diverse donationer, hvis vi bare takkede nej til blomster og velsignelse .. hmm. Det eneste sted vi kunne komme ned, var i det mest oede omraade af byen, og vi fik da set lidt soe. Vi ville herefter besoege det eneste Brahma tempel i Indien, og oenskede heller ikke at donere noget. Vi kom ind og blev straks moedt af en und studerende, der tilboed at fortaelle os om templet, uden betaling .. hmm. Han vidste os rundt i templet, fortalte om de forskellige guder og hvorfor netop soeen i Pushkar er hellig (noget med en lotusblomst, der vidst var dalet ned i soeen - vi hoerte ikke saa godt efter) og bagefter ville han vise os soeen, hvor vi kunne smide de blomster vi havde faaet gratis. Igen gjorde vi det ham klart, at vi ikke ville donere noget og det var "no problem" . Straks vi kom ned blev vi skildt ad og placeret sammen med hver sin brahmin (praest) og skulle gentage al mulig braller efter ham, smide blomster + diverse i flode og bum bum bum, donere penge for et godt liv, en god mand og god karma. Hmm, ingen betaling min bare. Kristine var noget bedre til at komme ud af denne knibe end Rikke, saa maa vi se om de penge giver hende et bedre liv :) Resten af dagen brugte vi paa korrespondance mellem os og Kristines far, Kristines far og selskabet, Selskabet og os og alt var et stort problem. Vi oenskede ikke at betale mere for aircondition, men i Indien har maend aabentbart mere at sige end to unge kvindelige turister og det hele endte til selskabets fordel, de sataner. Det skal dog siges, at Pushkar var en ret lille og hyggelig by, hvor vi nok godt bare kunne have brugt lidt bedre humoer :)

Efter Pushkar koerte vi til Jodhpur, den blaa by. Kristines helbred havde ikke faaet det bedre, saa det betoed, at vi skulle have vores foerste besoeg paa et asiasisk sygehus, hvilket blev en spaendende oplevelse, da det viste sig at vaere en aaben konsultation, saa alle kunne hoere hvilke problemer man gik og samlede paa. Dopet paa piller kunne vi tilbringe dagen i den gamle bydel omkring the old clock tower. En fransk fyr kom hen og spurgte, om vi ikke var interesserede i at tilbringe lidt tid sammen med ham. Han havde moedt en inder, der ville vise os lidt rundt i byen, og det kunne vi da godt vaere en del af. Han tog os med rundt i de smaa gader, op til det hvide tempel, hvor vi saa en fantastisk udsigt over Jodhpur, hvor man meget bedre kunne se, hvorfor den netop blev kaldt den blaa by. Da vi gik mod centrum igen, blev vi begge tilbudt at faa malet henna paa haenderne, da der om aftenen og den foelgende dag skulle vaere Holi festival, nok bedre kendt som colorful festival. Vifik derfor begge hennamoenster paa haenderne og smukt roedt pulver i ansigtet - vi var smukke. Rundt omkring i byen havde de opstillet baal af kolort, ja, kolort. Koen er hellig i Indien, og ved at afbraende dens affoerring er det et symbol for, at vinteren er over og sommeren er paa vej. Inden vi blev afhentet af Raju var Rikke baade lilla, lyseroed og roed i ansigtet, nogle farver der viste sig at vaere rigtig svaere at faa af.

Dagen efter tog vi afsted mod Jaisalmer. Dette var dagen for den egentlige festival, saa overalt saa vi folk fuldstaendig indsmurte i farve, det var et sjovt syn. Vi ankom til Jaisalmer ud paa eftermiddagen og ville gaa en tur rundt i byen. Vi troede at vores hotel laa i den doede ende af byen, da alt var lukket. Det viste sig dog, at HELE byen var lukket paa grund af festivallen, saa vi endte med at tilbringe aftenen paa hotellet med filmaften. Dagen efter fik vi shoppet lidt, set et stort fort med 7 jain templer inden vi tog afsted for at komme paa kamelsafari. Vi blev begge placeret paa hver sin kamel og tilbragte herefter ca. 4 timer paa ryggen af de soede dyr, der tilmed kunne ridde lige saa staerkt som en hest. Dette endte dog med at blive en smertefuld oplevelse for vores bagdele, saa da vi var tilbage til aftensmad var vi begge glade for at tage afsked med dyret :) Vi valgte at overnatte i oerkenen under aaben himmel. En virkelig skoen og afslappende oplevelse, noget vi bestemt godt kunne finde paa at goere igen!

Vi tog efter Jaisalmer tilbage til Jodhpur (vi naaede ikke at se byens fort sidste vi var der), hvilket vi dog heller ikke gjorde anden gang, ups. Vi tilbragte dagen med afslapning, lidt tur rundt i byen igen og egentlig ikke ret meget andet - vores dovenhed tog lidt overhaand :)

Efter Jodhpur tog vi til Udaipur, en by der viste sig at vaere fantastisk. Byen var vildt hyggelig og vi brugte lang tid paa bare at gaa rundt og nyde. Vi fik planlagt yoga, Kristine fik bestilt en Sari (indisk national beklaedning). Vi noed laekker mad paa en fantastisk restaurant med smuk udsigt over soeen i byen - mums. Dagen efter var det Rikkes tur til at blive syg, saa efter morgenens yoga (virkelig en god oplevelse at bevaege sig saadan igen) tog vi endnu et smut paa et indisk sygehus, hvilket blev en lidt anden oplevelse. Der blev taget diverse proever og doseret en del medicin. Dagen blev tilbragt paa City Palace - et stort smukt palads, hvor vi bl.a. saa et overdaadig krystalsamling, der indeholdt baade borde, stole og saagar senge. Rige folk har foelelse for kvalitet :) Vi noed virkelig tiden i Udaipur med laekker mad, hyggelige gaature, soede mennesker (nogle i hvert fald) og vi vil rigtig gerne til Udaipur. Naeste gang kan det vaere vi skal bo paa Lake Palace (et hotel "flydende" i soeen, hvor vaerelserne koster ca. 500 $ pr. nat - lol)

Efter Udaipur tog vi videre til Bundi, en by der eftersigende skulle have et fantastisk palads (vi er efterhaanden ret traette af paladser, templer og forter), men vi skulle da se det, naar vi endelig var i byen. Dette blev dog en smule skuffende, da paladsen bar tydeligt praeg af, at de i flere aartier har vaeret efterladt til flagermusene, saa det var ikke saerlig smukt. Det var ogsaa i Bundi, at vi overbeviste os selv om, at vi sagtens ville kunne leve for ca. 160 kr de sidste seks dage i Indien, hvilket betoed, at vi gik meget sparsomt ud og spiste aftensmad, da vi naegtede at skulle have haevekortet frem igen. Dette holdt dog kun ca. stik i halvandet doegn, hvor vi konstant var sultne og uoplagte, men ideen var da god :)

Efter Bundi tog vi til Agra, hvor vi endelig tog afsked med vores chauffoer Raju - en mand der viste sig at vaere en kaempe hat og hans tips blev ogsaa derefter. Vores hotel laa ud til en lille aa-ting, der fungerede som offentlig skraldespand, hvilket resulterede i en meget kraftig aeggelugt - mums. Varmen gjorde den bestemt ikke bedre. Vi bevaegede os ud i byen og foelte os ikke ret godt tilpads. Byen er beskidt, folk er traelse og bare ikke et saelig laekkert sted, saa det blev ikke til meget den aften. Dagen efter stod vi tidligt op og tog afsted mod Taj Mahal og ankom lige til aabningstid. Et fantastisk smukt syn at se det store hvide marmormonument ved solopgang. Fascinerende at et saadan byggeri har vaeret muligt. Vi tog toget videre til Varanasi ved aftenstid, efter endnu engang at have diskuteret med en rickshaw chauffoer om betaling - de burde satme laere noget mere engelsk!

Vi ankom tidligt til Varanasi, eller 20 km uden for byen (det havde selskabet ikke fortalt os), vi blev derfor noedt til at springe i en taxa med to spanske piger og en spansk fyr, for at dele udgifterne. Taxachauffoeren fortalte os, at vores hotel laa 6 km uden for byen (hvilket selskabet heller ikke havde fortalt os), saa det endte med at vi ringede chefen op og fik ham til at aendre vores booking til at hyggeligt lille guest house inden i byen, hvor der boede rigtig mange andre turister (det var stort set foerste gang vi oplevede ikke at bo som de eneste gaester - lol) Varanasi var en fantastisk by, men ogsaa en by fyldt med indtryk. Byen ligger langs Ganges, og baade byen og floden er hellig, saa mange tager til Varanasi for at blive kremeret. Dette sker ved flere af de mange ghats, der ligger langs Ganges. Dette foregaar til offentlig skue for alle tilskuere, hvor den afdoede bliver lagt paa et baal, braendt i tre timer, hvorefter asken samles op og smides i Ganges - mums. Vi overvaerede dette i et stykke tid, men da noget vi troede var et stykke braende vidste sig at vaere noget helt andet, selvom det blev behandlet som et stykke braende, havde vi faaet nok. Det er noget makabert at det finder sted 24 timer i doegnet aaret rundt. Hertil skal det ogsaa tilfoejes, at nogle lig kastes direkte i Ganges - mums mums mums. Og heri bader folk gladeligt hver eneste dag og vasker deres toej. Vi fik ogsaa at vide, at det vand der kommer ud af hanerne er vand fra Ganges, dog lige filtereret et par gange. Ellers noed vi vores tid i Varanasi, vi tog os endelig sammen til at se en aegte bollywood film - troede vi. Uvisse om hvad vi gik indtil satte vi os klar. Filmen hed Monica, og viste sig at omhandlet et mord. Filmen foregik for det meste i en retssal, stoerste delen var paa hindi, men de var saa soede at komme med faa engelske saetninger, som "Let me tell you a secret" og saa kom hemmeligheden paa hindi - nice. Vi kom ud med foelelsen af, at vi ikke vidste hvorfor hun blev myrdet, og hvem der egentlig havde gjort det. Fantastisk :) Ellers noed vi god mad, soede folk, laekker indiske sweets - vi er saa aergerlige over, at vi ikke har benyttet os af deres sweets og chai noget foer - det er fantastisk! Byen er bestemt et sted vi sagtens kunne besoege igen, men blev samtidig ogsaa meget beroert af deres kremeringer.

Vi tog toget tilbage til Delhi og tilbragte den sidste dag i Indien med endnu en biograftur, denne gang en rigtig bollywood film med sang, dans og happy endning. Vi saa det sted Gandhi blev myrdet og opsnusede det sidste vi kunne naa af Indien inden vi tog afsked for at komme til Bangkok.
Det kan maaske godt lyde som om, at vores tid i Indien har vaeret traels, men saadan skal de bestemt ikke opfattes. Det har vaeret proevende, vi har oplevelet rigtig mange fantastiske ting, men ogsaa traelse ting, og man skal bare have taalmodighed som en elefant i Indien, for hold nu op for gaar det langsomt, og de er til tider meget langsomtopfattende, men vi har nydt Indien, og kommer nok tilbage en anden gang! Til da ved vi lidt mere om, hvordan vi skal begaa os, saa vi ikke kommer ud for de samme misforstaeelser.

Til Karna og Mette: I har eftersoegt lidt info om toiletsituationen. Well, vi har oplevet alt fra western style, indian style (staaende) til moder natur. Det har til tider givet spaendende oplevelser, men det er bestemt ikke det vaerste vi har oplevet; Du ville godt kunne overleve, Mette :)

I hvert fald, vi har det rigtig godt. Nyder stadig at rejse, og livet i en rygsaek. I nat tager vi videre til Vietnam. Vi har endnu ikke planlagt, hvad der skal ske i Vietnam, men planen er at rejse fra nord til syd, hvor vi vil tage stop undervejs, naar vi foeler for det. Vi glaeder os lidt at vaere fri for en fastlagt dagsorden og til at vaere kvinderne bag rattet :)

Vi haaber, at i alle har det godt. Danmark skulle endelig have set skyggen af foraar - det maa vaere dejligt. Vi ville med glaede sende lidt sol hjem til jer, men det bliver sgu nok lidt dyrt i tolden. Pas paa jer selv derhjemme og undskyld for denne lange opdate. Billeder skulle ogsaa gerne komme i dag, saa enjoy.
Vi savner og taenker paa jer.

Kys og knus fra Kristine og Rikke